Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. EF-varemærker – klagesag

(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, art. 46, samt art. 130, stk. 1, art. 132, stk. 1, og art. 135, stk. 1, andet afsnit)

2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

Sammendrag

1. I henhold til Rettens procesreglements artikel 44, stk. 1, der i overensstemmelse med reglementets artikel 130, stk. 1, og artikel 132, stk. 1, finder anvendelse på sager vedrørende intellektuel ejendomsret, skal en stævning, der udtages i et søgsmål mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), indeholde en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Selv om stævningens indhold på særlige punkter kan støttes og udbygges ved henvisninger til bestemte passager i dokumenter, der vedlægges som bilag til den, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter rådes bod på en undladelse af at anføre væsentlige oplysninger og anbringender, der i henhold til de ovennævnte bestemmelser skal findes i selve stævningen.

Det samme gælder i henhold til procesreglementets artikel 46, der i overensstemmelse med reglementets artikel 135, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse på sager vedrørende intellektuel ejendomsret, også for svarskriftet, som i en indsigelsessag for Harmoniseringskontorets appelkammer er indgivet af den anden part, der intervenerer i sagen for Retten. Et sådant svarskrift skal, for så vidt det henviser til dokumenter, der er indleveret til Harmoniseringskontoret, afvises, i det omfang den generelle henvisning, det indeholder, ikke kan knyttes til de anbringender og argumenter, der er gjort gældende og udviklet i selve svarskriftet.

(jf. præmis 33-35)

2. For den tyske gennemsnitsforbruger er der ingen risiko for forveksling mellem dels ordmærket BUD og figurtegnene American Bud og Anheuser Busch Bud, som er ansøgt registreret som EF-varemærker for »øl, ale og porter, alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikkevarer fremstillet af malt« i klasse 32 i Nice-arrangementet, dels ordmærket BIT og ord- og figurmærket Bit, der tidligere er registreret i Tyskland for henholdsvis »øl; mineralvand og kulsyreholdige vande og andre ikke-alkoholholdige drikke; frugtdrikke og frugtsaft; saft og andre præparater til fremstilling af drikke« og »øl« henhørende under samme klasse i Nice-arrangementet, og det uanset om de ældre varemærker måtte have en høj grad af særpræg, og på trods af at de omhandlede varer er af samme eller lignende art. Under hensyntagen til de væsentlige forskelle, som adskiller de omhandlede varemærker, samt til, at der ikke er nogen begrebsmæssig lighed mellem dem, følger det nemlig, at

– det ansøgte ordmærke BUD og de ældre varemærker, uanset at de visuelt og fonetisk har en svag grad af lighed, og

– de ansøgte figurmærker og de ældre varemærker, uanset at de visuelt og fonetisk har en svag grad af lighed,

er forskellige ud fra en helhedsvurdering.

Derfor er der heller ikke risiko for forveksling mellem de ansøgte varemærker og ord- og figurmærkerne »Bitte ein Bit !«, som tidligere er registreret i Tyskland for henholdsvis »øl og ikke-alkoholholdige drikke« henhørende under klasse 32 og for forskellige varer henhørende under klasse 16, 18, 20, 21, 24, 25, 28, 32, 34 og 42 i Nice-arrangementet. Disse ældre tyske varemærker indeholder nemlig yderligere ordbestanddele (»bitte«, »ein«) og grafiske bestanddele (»!«) samt en særlig grafisk form i forhold til de ældre tyske varemærker, der indeholder ordbestanddelen »bit«. Visuelt ligger de førstnævnte dermed endnu fjernere fra de ansøgte varemærker end de sidstnævnte. Hvad det fonetiske angår, og hvis det antages, at de ældre tyske varemærker Bitte ein Bit ! kunne udtales, så de kun refererede til ordet »bit«, ville konklusionen desuden ikke være anderledes end i forhold til de ældre tyske varemærker, der indeholder ordbestanddelen »bit«. Hvad endelig angår det begrebsmæssige er der ikke for Retten fremlagt oplysninger, som gør det muligt at anse de omhandlede varemærker for at have en eller anden grad af lighed med hinanden. Ud fra en helhedsvurdering er der således ingen lighed mellem de ansøgte varemærker og de ældre tyske varemærker Bitte ein Bit !

(jf. præmis 107, 109, 123 og 124)