Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409 – valg og afgrænsning af de særlige beskyttelsesområder

(Rådets direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, art. 4, stk. 1 og 2)

2. Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409 – udlægning som særligt beskyttelsesområde

(Rådets direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, art. 4)

3. Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409 – særlige beskyttelsesforanstaltninger

(Rådets direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, art. 4, stk. 1 og 2)

4. Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409 – manglende udlægning som særligt beskyttelsesområde

(Rådets direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, art. 4, stk. 4, og direktiv 92/43, art. 6, stk. 2-4, og art. 7)

5. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – særlige beskyttelsesområder

(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3)

Sammendrag

1. Medlemsstaterne har et vist skøn med hensyn til valget af særlige beskyttelsesområder (SBO’er) i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret ved direktiv 97/49. Dette skøn begrænses dog derved, at udlægningen af disse områder udelukkende kan ske efter de ornitologiske kriterier, der er fastlagt i direktivet. De økonomiske hensyn, der er omtalt i direktivets artikel 2, kan følgelig ikke tages i betragtning ved valget og afgrænsningen af et SBO.

Det følger heraf dels, at udlægningen som SBO ikke kan finde sted som følge af en isoleret vurdering af den ornitologiske værdi af hvert af de pågældende arealer, men skal foretages på grundlag af en hensyntagen til de naturlige grænser for økosystemet i vådområdet, dels at de ornitologiske kriterier, som udlægningen udelukkende må støttes på, skal have et videnskabeligt grundlag. Anvendelsen af mangelfulde pseudoornitologiske kriterier kunne nemlig føre til en fejlagtig fastlæggelse af grænserne for SBO’erne.

(jf. præmis 39, 141 og 142)

2. Artikel 4 i direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret ved direktiv 97/49, indeholder en ordning, der har en specielt målrettet karakter og er særligt udbygget såvel for de i bilag I nævnte arter som for trækfuglearterne, hvilket er begrundet i den omstændighed, at der er tale om henholdsvis de mest truede arter og arter, der udgør et fælles eje for Fællesskabet. Det følger endvidere af niende betragtning til direktivet, at det er nødvendigt at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder, hvis samtlige fuglearter skal bevares. Medlemsstaterne er derfor forpligtet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til bevaring af nævnte arter.

Til dette formål er det nødvendigt med ajourførte videnskabelige oplysninger for at afklare forholdene for de mest truede arter og arter, der udgør et fælles eje for Fællesskabet, med henblik på at udpege de bedst egnede områder som SBO’er. Der skal derfor anvendes de mest ajourførte videnskabelige oplysninger, der er disponible på tidspunktet for udløbet af fristen i den begrundede udtalelse. I mangel af fremlæggelse af videnskabelige undersøgelser, der kan anfægte resultaterne af »Inventory of Important Bird Areas in the European Community« (IBA 2000), udgør denne fortegnelse det mest ajourførte og det mest nøjagtige referencegrundlag til brug for udpegning af de områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der ikke er nævnt i dette bilag.

(jf. præmis 46, 47, 66 og 67)

3. Medlemsstaterne er i medfør af artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret ved direktiv 97/49, forpligtet til at tillægge de særlige beskyttelsesområder en retlig stilling for beskyttelse, hvorigennem det bl.a. kan sikres, at de i bilag I til direktivet nævnte fuglearter kan overleve og yngle, og at de trækfuglearter, der ikke er nævnt i bilag I, men som er regelmæssigt tilbagevendende, kan yngle, skifte fjer og overvintre. Beskyttelsen af SBO’erne må ikke kun bestå i at imødegå menneskeskabte skadelige påvirkninger, men skal afhængigt af den pågældende situation også omfatte positive foranstaltninger, der har til formål at bevare eller forbedre områdets tilstand.

(jf. præmis 153 og 154)

4. De beskyttelsesformål, der forfølges med direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret ved direktiv 97/49, således som disse er formuleret i niende betragtning hertil, ville ikke kunne opnås, såfremt medlemsstaterne kun skulle opfylde forpligtelserne efter direktivets artikel 4, stk. 4, i tilfælde, hvor der forinden er udlagt et særligt beskyttelsesområde (SBO). Det bestemmes i artikel 7 i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, at artikel 6, stk. 2-4, i dette direktiv træder i stedet for artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv 79/409 fra datoen for iværksættelsen af direktiv 92/43 eller fra datoen for en medlemsstats udlægning i henhold til direktiv 79/409, hvis denne dato er senere. De områder, der skulle have været udlagt til SBO’er, men som ikke er blevet det, henhører fortsat under ordningen i artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv 79/409.

(jf. præmis 84, 120, 172 og 173)

5. Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter gør kravet om en vurdering med hensyn til virkningerne af en plan eller et projekt, som ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for forvaltningen af et særskilt beskyttet område, betinget af, at der er en sandsynlighed eller en risiko for, at planen eller projektet påvirker den omhandlede lokalitet væsentligt. Navnlig henset til forsigtighedsprincippet foreligger der en sådan risiko i tilfælde, hvor det ikke på grundlag af objektive omstændigheder kan udelukkes, at den pågældende plan eller det pågældende projekt påvirker den berørte lokalitet væsentligt. Det følger heraf, at dette direktiv kræver, at enhver plan eller ethvert projekt gøres til genstand for en vurdering af dens/dets virkninger i tilfælde, hvor det ikke på grundlag af objektive omstændigheder kan udelukkes, at den pågældende plan eller det pågældende projekt påvirker den berørte lokalitet væsentligt. En sådan vurdering indebærer, at alle de aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for lokaliteten, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området.

De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet på den beskyttede lokalitet på betingelse af, at de har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den pågældende lokalitets integritet. Det forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger

(jf. præmis 226, 227 og 243)