Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – tilladelse til en plan eller et projekt på en beskyttet lokalitet

(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3)

2. Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – særlige bevaringsområder

(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3 og 4)

Sammendrag

1. Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter indfører en fremgangsmåde, der ved en forudgående kontrol skal sikre, at en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for en given lokalitets forvaltning, men kan påvirke lokaliteten væsentligt, kun tillades, for så vidt som den/det ikke skader lokalitetens integritet. Denne tilladelse gives derfor kun til en plan eller et projekt som det omhandlede på betingelse af, at de kompetente nationale myndigheder på tidspunktet, da de giver tilladelsen, har opnået vished for, at planen eller projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitets integritet. Den omstændighed, at projektet efter gennemførelsen ikke har haft sådanne virkninger, er uden relevans for denne vurdering. Det er nemlig på det tidspunkt, da der træffes afgørelse om tilladelse til gennemførelse af projektet, at der ud fra et videnskabeligt synspunkt ikke må foreligge nogen rimelig tvivl i forhold til skadevirkninger for det omhandlede områdes integritet.

(jf. præmis 19, 20 og 24)

2. Artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, der under visse betingelser gør det muligt at gennemføre en plan eller et projekt, som inden for rammerne af den i samme direktivs artikel 6, stk. 3, første punktum, fastsatte procedure vurderes negativt, må fortolkes strengt, eftersom bestemmelsen er en fravigelse fra de i artikel 6, stk. 3, andet punktum, nævnte kriterier for at meddele tilladelse. Gennemførelsen af en plan eller et projekt i henhold til direktivets artikel 6, stk. 4, er således navnlig underlagt den betingelse, at det er bevist, at der ikke var alternative løsninger.

Heraf følger, at en medlemsstat har tilsidesat artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43, når den gennemfører et projekt, skønt vurderingen af indvirkningen på miljøet er negativ, og ikke beviser, at der ikke forelå nogen alternativ løsning for projektet.

(jf. præmis 35, 36 og 40)