Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – artikel 95 EF – rækkevidde

(Art. 95 EF)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren

(Art. 95 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 460/2004)

Sammendrag

1. Ved udtrykket »foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse« i artikel 95 EF har traktatens fædre villet tillægge fællesskabslovgiver et skøn – på grundlag af den generelle sammenhæng og særlige omstændigheder vedrørende det område, der skal harmoniseres – vedrørende den mest hensigtsmæssige metode for indbyrdes tilnærmelse med henblik på at opnå det ønskede resultat, især inden for teknisk komplicerede områder.

Intet i ordlyden af artikel 95 EF gør det i denne forbindelse muligt at konkludere, at de foranstaltninger, der vedtages af fællesskabslovgiver på grundlag af denne bestemmelse, skal begrænses til alene at have medlemsstaterne som adressater. Det kan således vise sig nødvendigt i henhold til nævnte lovgivers vurdering at fastsætte bestemmelser om oprettelse af et fællesskabsorgan, der har til opgave at bidrage til gennemførelsen af en harmoniseringsproces i situationer, hvor vedtagelsen af ikke-bindende ledsage- og rammeforanstaltninger forekommer egnede til at lette gennemførelsen og den ensartede anvendelse af retsakter vedtaget med hjemmel i denne bestemmelse.

De opgaver, der gives et sådant organ, skal imidlertid være nært forbundet med de områder, som er genstand for retsakterne om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Dette er bl.a. tilfældet, når et således oprettet fællesskabsorgan leverer ydelser til nationale myndigheder og/eller erhvervslivet, som har betydning for den ensartede gennemførelse af harmoniseringsbestemmelserne, og som kan lette deres gennemførelse.

(jf. præmis 43-45)

2. Det var med rette, at forordning nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed blev vedtaget med hjemmel i artikel 95 EF.

Hvad for det første angår agenturets formål, som fastsat i forordningens artikel 2, har direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ifølge direktivets artikel 1, stk. 1, således til formål at fastlægge harmoniserede rammer for regulering af elektroniske kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet samt tilhørende faciliteter og tjenester. Desuden er de talrige bestemmelser i særdirektiverne udtryk for fællesskabslovgivers ønsker for så vidt angår net- og informationssikkerhed. Dette er tilfældet med direktiv 2002/20 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og direktiv 1999/93 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer. De opgaver, der er overdraget til agenturet i medfør af samme forordnings artikel 3, er desuden nært forbundet med de formål, der forfølges med direktiv 2002/21 og særdirektiverne på området for net- og informationssikkerhed.

Hvad for det andet angår gennemførelsen af fællesskabslovgivningen på området er forordningen ikke en isoleret foranstaltning, men indgår i en retlig systematik, som er afgrænset af direktiv 2002/21 og særdirektiverne vedrørende elektroniske kommunikationsnet og har til formål at virkeliggøre det indre marked på det elektroniske kommunikationsområde. Stillet over for et område, der iværksætter teknologier, som ikke alene er komplicerede, men også i rivende udvikling, fandt fællesskabslovgiver desuden, at oprettelsen af et fællesskabsorgan, såsom agenturet, var et egnet middel til at forhindre, at der opstod forskelle, der kunne skabe hindringer for det indre markeds effektive funktion på området.

Endelig fremgår det af forordningens artikel 25, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 27, hvorefter agenturet oprettes for en begrænset periode og agenturets drift gøres til genstand for en evaluering, der har til formål at vurdere, om denne periode skal forlænges, at fællesskabslovgiver fandt, at det var passende – før der blev truffet afgørelse om agenturets skæbne – at gennemføre en evaluering af agenturets aktivitet samt af det faktiske bidrag, som agenturet yder til iværksættelsen af direktiv 2002/21 og særdirektiverne.

(jf. præmis 47, 48, 50-55, 58, 60-62 og 65-67)