Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art

[Rådets forordning nr.  40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

2. Appel – anbringender – urigtig bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens efterprøvelse af bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, som blev fremlagt for Retten – udelukket, medmindre de er gengivet forkert

(Art. 225 EF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1)

Sammendrag

1. Ved bedømmelsen af risikoen for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker mellem to tegn, der ikke ligner hinanden på det visuelle og det begrebsmæssige plan, men som fonetisk ligner hinanden i visse lande, er det ikke udelukket, at denne eneste fonetiske lighed mellem varemærkerne kan skabe risiko for forveksling som omhandlet i denne bestemmelse. En sådan risiko skal imidlertid fastslås som led i en helhedsvurdering for så vidt angår den begrebsmæssige, visuelle og fonetiske lighed mellem de pågældende tegn. I den forbindelse er bedømmelsen af, om der er en fonetisk lighed, blot en af de relevante faktorer, der indgår i helhedsvurderingen, hvorfor der ikke nødvendigvis er risiko for forveksling hver gang det godtgøres, at der alene er fonetisk lighed mellem to tegn.

Desuden indebærer denne helhedsvurdering, at de begrebsmæssige og visuelle forskelle mellem to tegn kan opveje de fonetiske ligheder mellem dem, hvis mindst et af tegnene, fra den relevante kundekreds’ synsvinkel, har en klar og bestemt betydning, som denne kundekreds uden videre kan forstå.

(jf. præmis 19-22 og 35)

2. Det fremgår af artikel 225, stk. 1, andet afsnit, EF og artikel 58, stk. 1, i Domstolens statut, at appel er begrænset til retsspørgsmål. Det er derfor alene Retten, der har kompetence til at fastlægge og bedømme de relevante faktiske omstændigheder såvel som til at tage stilling til bevismaterialet. Bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og bevismaterialet er således ikke et retsspørgsmål, der som sådan kan efterprøves af Domstolen under en appelsag, medmindre disse omstændigheder og beviser er blevet forkert gengivet.

(jf. præmis 28 og 41)