Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – afgrænsning under den administrative procedure – ændring af påstandene i stævningen – lovlighed – betingelser

(Art. 226 EF)

2. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – afgrænsning under den administrative procedure – tilpasning på grund af en ændring af fællesskabsretten – lovlighed – betingelser

(Art. 226 EF)

3. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – forudsætter ingen særlig retlig interesse – skønsudøvelse

(Art. 226 EF)

4. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – usædvanligt langvarig – en omstændighed, som alene har betydning for sagens formalitet i tilfælde af tilsidesættelse af retten til kontradiktion – bevisbyrde

(Art. 226 EF)

5. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren – tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP) for taletelefonitjenesten og udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet – direktiv 98/10 – medlemsstat, der ikke har ladet et uafhængigt, kompetent organ kontrollere, om reglerne for omkostningsregnskabssystemer er overholdt, og ikke har offentliggjort en overensstemmelseserklæring – ikke korrekt anvendelse af foranstaltninger til kontrol af de nævnte omkostningsregnskabssystemer – traktatbrud

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33, art. 7, stk. 5, direktiv 98/10, art. 18, stk. 1 og 2, direktiv 2002/21, art. 27, og direktiv 2002/22, art. 16)

Sammendrag

1. Genstanden for et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF afgrænses af den administrative procedure, som er fastlagt i denne bestemmelse, således at søgsmålet skal støttes på de samme grunde og anbringender som den begrundede udtalelse. Kravet om, at genstanden for et søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 226 EF, afgrænses af den administrative procedure, som er fastlagt i denne bestemmelse, kan imidlertid ikke indebære, at der under alle omstændigheder skal være fuldstændigt sammenfald mellem klagepunkterne i åbningsskrivelsen, konklusionen i den begrundede udtalelse og de i stævningen nedlagte påstande, når sagens genstand ikke er blevet udvidet eller ændret.

(jf. præmis 36 og 37)

2. Spørgsmålet, om der foreligger et traktatbrud under en i medfør af artikel 226 EF anlagt sag, skal behandles i lyset af den fællesskabslovgivning, der var gældende på tidspunktet for udløbet af den frist, som Kommissionen har givet den pågældende medlemsstat til at rette sig efter den begrundede udtalelse.

Når fællesskabsretten ændres under den administrative procedure, har Kommissionen imidlertid adgang til at få en traktatbrudspåstand prøvet for så vidt angår forpligtelser, der har deres oprindelse i en – senere ændret eller ophævet – fællesskabsretsakts oprindelige affattelse, når disse fortsat består i henhold til nye bestemmelser. Sagens genstand kan derimod ikke udvides til også at omfatte forpligtelser i henhold til nye bestemmelser, der ikke findes tilsvarende i vedkommende retsakts oprindelige affattelse, idet dette ville være en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter med hensyn til traktatbrudsprocedurens lovlighed.

(jf. præmis 43 og 49)

3. Ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til artikel 226 EF skal Kommissionen ikke påvise en retlig interesse. Det er således Kommissionens opgave af egen drift og i den almene interesse at påse, at medlemsstaterne anvender fællesskabsretten, og at drage omsorg for, at det bliver fastslået, at eventuelle tilsidesættelser af heraf udspringende forpligtelser foreligger, med henblik på at bringe sådanne tilsidesættelser til ophør.

I øvrigt tilkommer det Kommissionen at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at gribe ind over for en medlemsstat, at tage stilling til, hvilke bestemmelser den har tilsidesat, og at vælge tidspunktet for indbringelse af en traktatbrudssag, idet de overvejelser, der er afgørende for dette valg, ikke har betydning for formalitetsspørgsmålet. Mens det alene tilkommer Kommissionen at vurdere, om der bør anlægges en sådan sag ved Domstolen, eller om et sådant sagsanlæg bør opretholdes, må Domstolen undersøge, hvorvidt det påståede traktatbrud foreligger, uden at det tilkommer den at udtale sig om Kommissionens skønsudøvelse.

(jf. præmis 65-67)

4. Selv om det er korrekt, at den omstændighed, at den administrative procedure strækker sig over usædvanligt lang tid, kan bevirke, at et traktatbrudssøgsmål må afvises, er dette kun tilfældet, hvor Kommissionens adfærd har gjort det vanskeligere for den pågældende stat at tilbagevise Kommissionens argumentation og dermed har tilsidesat den pågældende medlemsstats ret til kontradiktion. Det påhviler den berørte medlemsstat at føre bevis for en sådan vanskelighed.

(jf. præmis 76)

5. En medlemsstat, som ikke efterkommer forpligtelserne til i henhold til artikel 7, stk. 5, i direktiv 97/33 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne at lade et uafhængigt, kompetent organ kontrollere, om reglerne for omkostningsregnskabssystemer er overholdt, og offentliggøre en overensstemmelseserklæring for 1998 og 1999, og som med hensyn til året 2000 ikke i praksis korrekt anvender foranstaltningerne i henhold til artikel 18, stk. 1 og 2, i direktiv 98/10 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, således som de er opretholdt ved artikel 27 i direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, sammenholdt med artikel 16 i direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, for så vidt angår kontrol af, hvorvidt reglerne for omkostningsregnskabssystemer er overholdt, gennem den nationale tilsynsmyndighed eller et andet kompetent organ, der er uafhængigt af teleorganisationen og godkendt af denne tilsynsmyndighed, tilsidesætter de forpligtelser, som påhviler den i medfør af nævnte artikel 7, stk. 5, i direktiv 97/33 og artikel 18, stk. 1 og 2, i direktiv 98/10.

(jf. præmis 92 og domskonkl.)