Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Retspleje — intervention — særlige rettergangsformer — personer med berettiget interesse — begæring om udsættelse af gennemførelsen af en beslutning fra Kommissionen, hvorved en anmodning om beskyttelse af fortroligheden af de dokumenter, der blev kopieret under en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 14 i forordning nr. 17, blev afvist — søgsmål vedrørende beskyttelse af fortroligheden af korrespondancen mellem advokater og virksomhedens jurister — begæring om intervention af advokatsammenslutninger og virksomhedsjurister — formaliteten — (Domstolens statut, art. 40, stk. 2)

2. Særlige rettergangsformer — formalitetsbetingelser — hovedsagens antagelse til realitetsbehandling — irrelevant — grænser — (Art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104 stk. 1)

3. Institutionernes retsakter — beslutning — gyldighed — beslutning om en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17 — retlige og faktiske omstændigheder i forbindelse med kontrolundersøgelsens forløb — omstændigheder, der ikke har indflydelse på beslutningen — (Art. 230 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 14, stk. 3)

4. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelsen — betingelser — fumus boni juris — umiddelbart indgreb i forsvarsrettighederne under en kontrolundersøgelse i henhold til forordning nr. 17 — notater udformet med henblik på at konsultere en advokat eller korrespondance med en advokat, der er lønnet af virksomheden — (Art. 242 EF og 243 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 14)

5. Konkurrence — administrativ procedure — Kommissionens kontrolkompetence — virksomhedens afvisning af at fremlægge korrespondancen med sin advokat under påberåbelse af dennes fortrolige karakter — Kommissionens kompetence — (Rådets forordning nr. 17, art. 14)

6. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelsen — betingelser — alvorligt og uopretteligt tab — begreb — begæring om udsættelse af gennemførelsen af en beslutning fra Kommissionen, hvorved en anmodning om beskyttelse af fortroligheden af de dokumenter, der blev kopieret under en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 14 i forordning nr. 17 — (Art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

7. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelsen — betingelser — afvejning af de samlede interesser i sagen — begreb — begæring om udsættelse af gennemførelsen af en beslutning fra Kommissionen, hvorved en anmodning om beskyttelse af fortroligheden af de dokumenter, der blev kopieret under en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 14 i forordning nr. 17 — afvejning af sagsøgernes interesse i ikke at fremlægge disse oplysninger og Kommissionens almindelige interesse i overholdelsen af konkurrencereglerne — (Art. 242 EF og 243 EF)

Sammendrag

1. Det følger af artikel 40, stk. 2, i Domstolens statut, som finder anvendelse på Retten i medfør af statuttens artikel 53, stk. 1, at privatpersoners ret til at intervenere er underlagt den betingelse, at de kan godtgøre en interesse i sagens afgørelse. Sammenslutninger, hvis formål er at varetage deres medlemmers interesser i sager om principielle spørgsmål, der kan have betydning for medlemmerne, har en ret til at intervenere.

Følgelig er advokatsammenslutninger og virksomhedsjurister, der repræsenterer deres medlemmer, og som har til opgave at varetage disses interesser, berettigede til at intervenere i en sag om foreløbige forholdsregler, ved at stille principielle spørgsmålstegn dels ved fortroligheden af korrespondancen mellem advokaterne og virksomhedsjuristerne, dels vedrørende betingelserne for, hvornår Domstolen kan vedtage foreløbige forholdsregler angående de dokumenter, som Kommissionen ønsker at gøre sig bekendt med i henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17, men som virksomhederne gør gældende er beskyttet af fortrolighedsforholdet. Fastlæggelsen af disse betingelser kan nemlig direkte påvirke disse medlemmers interesser, idet den kan begrænse eller udvide den foreløbige retsbeskyttelse, som gælder for bl.a. de dokumenter, som hidrører fra advokaterne og virksomhedsjuristerne, og som disse sammenslutninger anser for omfattet af fortrolighedsforholdet.

(jf. præmis 43, 45, 46, 52 og 53)

2. Spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, bør som hovedregel ikke behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, da afgørelsen i hovedsagen herved kan foregribes. Når det imidlertid gøres gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler udspringer af en hovedsag, som åbenbart må afvises, kan det være nødvendigt, at der fremlægges omstændigheder, som godtgør, at hovedsagen ud fra en umiddelbar betragtning alligevel kan antages til realitetsbehandling

(jf. præmis 56)

3. Ifølge et almindeligt fællesskabsretligt princip skal lovligheden af en retsakt vurderes ud fra de retlige og faktiske omstændigheder, som forelå på tidspunktet for den anfægtede beslutnings vedtagelse, hvorfor efterfølgende retsakter til en beslutning vil være uden betydning for gyldigheden. Det følger heraf, at en virksomhed i forbindelse med en kontrolundersøgelse, som gennemføres i medfør af artikel 14 i forordning nr. 17, ikke kan bestride lovligheden af gennemførelsen af kontrolundersøgelsen til støtte for annullationspåstanden vedrørende den retsakt, på grundlag af hvilken Kommissionen har iværksat kontrolundersøgelsen.

(jf. præmis 68-69)

4. Forordning nr. 17 skal fortolkes således, at den beskytter fortroligheden i relation til korrespondancen mellem advokater og deres klienter, når det for det første drejer sig om korrespondance i forbindelse med en klients ret til forsvar, og for det andet, når korrespondancen hidrører fra uafhængige advokater, dvs. advokater, som ikke er tilknyttet klienten gennem et ansættelsesforhold.

Det beskyttelsesprincip, der gælder for korrespondancen mellem advokat og klient, må antages også at omfatte interne notater, som blot gengiver ordlyden eller indholdet af sådanne meddelelser.

Et anbringende, der har til formål at påvise, at dels dokumenter, der er udformet med henblik på at konsultere en advokat og for et beskytte retten til forsvar, og dels korrespondance, der er udvekslet med en advokat, der er fastansat i virksomheden, også er omfattet af fortrolighedsforholdet, vedrører væsentlige og vanskelige principielle spørgsmål. Et sådant anbringende kræver en detaljeret undersøgelse. I sagen om foreløbige forholdsregler er dette anbringende ikke åbenbart ugrundet og opfylder betingelsen »fumus boni juris«.

(jf. præmis 95-98, 114, 119, 120 og 130)

5. Dersom en virksomhed, der underkastes en kontrolundersøgelse i medfør af artikel 14 i forordning nr. 17, under påberåbelse af fortrolighedsforholdet nægter at fremlægge korrespondancen med sin advokat, når denne korrespondance er blandt de forretningsdokumenter, som Kommissionen forlanger fremlagt, påhviler det altid virksomheden over for Kommissionens tjenestemænd at godtgøre de omstændigheder, der kan bevise, at dokumenterne opfylder betingelserne for retsbeskyttelsen, uden at virksomheden herved skal røbe indholdet af den pågældende korrespondance. Dersom Kommissionen finder, at et sådant bevis ikke er blevet ført, tilkommer det Kommissionen i medfør af artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17 at kræve fremlæggelse af den omstridte korrespondance. Det er herefter op til den kontrollerede virksomhed at anlægge annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens beslutning og eventuelt begære, at der anordnes foreløbige forholdsregler i medfør af artikel 242 EF og 243 EF.

(jf. præmis 132)

6. Spørgsmålet om, hvorvidt uopsættelighedsbetingelsen er opfyldt i forbindelse med en begæring om udsættelse af gennemførelsen, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab.

En begæring om foreløbige forholdsregler skal anses for uopsættelig, når formålet er at udsætte gennemførelsen af en kommissionsbeslutning, hvori Kommissionen har anført, at den har til hensigt at undersøge dokumenter, der er blevet kopieret under en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17, og lagt i en forseglet kuvert, og som en virksomhed i øvrigt fastholder er omfattet af fortrolighedsforholdet.

Såfremt Kommissionen fik kendskab til disse dokumenter, og såfremt Fællesskabets retsinstanser efterfølgende skulle annullere denne beslutning, ville det nemlig i praksis være umuligt for Kommissionen at drage alle konsekvenserne af denne dom, eftersom Kommissionens tjenestemænd allerede ville have fået kendskab til indholdet af dokumenterne. Det forhold, at Kommissionen gør sig bekendt med indholdet af disse dokumenter, udgør i sig selv et væsentligt og uopretteligt indgreb i sagsøgernes ret til, at dokumenternes fortrolighed respekteres.

Selv hvis de i dokumenterne indeholdte oplysninger, såfremt beslutningen annulleres, ikke kunne anvendes som beviser mod virksomheden, ville dette desuden ikke have indflydelse på den alvorlige og uoprettelige skade, som fremlæggelsen i sig selv indebærer, i den udstrækning formålet med fortrolighedsforholdet ikke alene er at beskytte de personlige interesser, som den enkelte har i, at vedkommendes forsvarsrettigheder ikke påvirkes uopretteligt, men hvor det også har til formål at beskytte kravet om, at det for alle skal være muligt frit at henvende sig til sin advokat. Dette krav skyldes offentlighedens interesse i en ordentlig retspleje og overholdelsen af legalitetsprincippet og forudsætter nødvendigvis, at en klient frit kan henvende sig til sin advokat uden at frygte, at de fortrolige oplysninger senere kommer tredjemænd til kundskab. En reduktion af fortrolighedsforholdet til alene at udgøre en garanti for, at fortrolige oplysninger ikke anvendes til skade for personen, udvander rettighedens kerne, idet selv en midlertidig videregivelse af disse oplysninger uopretteligt kan skade den tillid, som en person har til, at fortrolige meddelelser til en advokat ikke vil blive videregivet.

(jf. præmis 159, 163, 164 og 167)

7. Når det i en sag om foreløbige forholdsregler gøres gældende for Retten, at der er en risiko for, at den, der har fremsat begæringen, lider alvorlig og uoprettelig skade, skal Retten ved interesseafvejningen undersøge, om en eventuel annullation af den omtvistede beslutning vil gøre det muligt at ændre den situation, som ville foreligge, hvis der ikke blev anordnet foreløbige forholdsregler, og omvendt om udsættelse af beslutningens gennemførelse kan hindre, at beslutningen senere får fuld virkning, såfremt sagsøgeren ikke får medhold i hovedsagen.

Heraf følger, at der som led i en undersøgelse af en begæring om foreløbige forholdsregler, der er fremsat med det formål at udsætte gennemførelsen af en kommissionsbeslutning, hvori Kommissionen har anført, at den har til hensigt at undersøge dokumenter, der er blevet kopieret under en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17, og lagt i en forseglet kuvert, og som en virksomhed i øvrigt fastholder, er omfattet af fortrolighedsforholdet, skal tages hensyn dels til denne virksomheds interesse i, at dokumenterne ikke offentliggøres, dels almenhedens og Kommissionens interesse i, at traktatens konkurrenceregler overholdes.

En virksomheds interesse i, at de dokumenter, som den har gjort gældende er omfattet af fortrolighedsforholdet, ikke offentliggøres, bør vurderes ud fra omstændighederne i den konkrete sag og navnlig de pågældende dokumenters karakter og indhold. Når det er fastslået, at Kommissionens indsigt i dokumenterne risikerer at medføre et alvorligt og uopretteligt indgreb i fortrolighedsforholdet og virksomhedens ret til forsvar, kan betragtningen om effektiv administration og ressourcefordeling, på trods af deres betydning i øvrigt ikke i princippet få forrang for forsvarsrettighederne, medmindre Kommissionen godtgør, at der er meget specielle omstændigheder, som retfærdiggør dette indgreb.

(jf. præmis 180-182, 186)