Sag T-20/03

Kahla/Thüringen Porzellan GmbH

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte — eksisterende støtte eller ny støtte — kriseramt virksomhed — retssikkerhedsprincippet — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — kriteriet vedrørende den private investor — forenelighed med fællesmarkedet — betingelser herfor«

Rettens dom (Femte Udvidede Afdeling) af 24. september 2008   II ‐ 2309

Sammendrag af dom

1. Statsstøtte – generel støtteordning godkendt af Kommissionen – individuel støtte, der angives at være omfattet af godkendelsen

   (Art. 87 EF og 88 EF)

2. Statsstøtte – begreb – foranstaltning med et socialt formål

   (Art. 87, stk. 1, EF)

3. Statsstøtte – begreb – offentlige myndigheders finansielle støtte til en virksomhed

   (Art. 87, stk. 1, EF)

4. Statsstøtte – begreb – anvendelse af den private investor som kriterium

   (Art. 87, stk. 1, EF)

5. Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – mulighed for at fastsætte retningslinjer

   (Art. 87, stk. 3, EF; Kommissionens meddelelse 94/C 368/05)

1.  Når Kommissionen først har godkendt en generel støtteordning, skal individuelle gennemførelsesforanstaltninger ikke anmeldes til Kommissionen, medmindre denne har taget forbehold herfor i godkendelsesbeslutningen. Baggrunden herfor er, at de individuelle støtteforanstaltninger blot er individuelle gennemførelsesforanstaltninger som et led i en generel støtteordning, og at de forhold, Kommissionen skulle tage i betragtning ved sin vurdering af dem, følgelig er de samme som dem, den har lagt til grund i forbindelse med undersøgelsen af den generelle ordning. Det er derfor ufornødent, at Kommissionen får forelagt de individuelle støtteforanstaltninger til undersøgelse.

   Hvis de individuelle foranstaltninger derimod ikke er omfattet af de påberåbte generelle ordninger, udgør de ny støtte, hvis forenelighed med det fælles marked skal undersøges af Kommissionen.

   En kommissionsbeslutning, hvori der tages stilling til, om en statsstøtte er forenelig med en godkendt generel støtteordning, er omfattet af Kommissionens forpligtelse til at kontrollere anvendelsen af artikel 87 EF og 88 EF. Af denne grund er Kommissionens undersøgelse af foreneligheden af en støtte med denne ordning ikke et initiativ, som overskrider dens beføjelser. Som følge heraf kan Kommissionens vurdering ikke begrænses af den vurdering, som de nationale myndigheder, der har ydet støtten, har foretaget.

   (jf. præmis 92, 94 og 95)

2.  En offentlig foranstaltning om at fritage en virksomhed for de byrder, som udgør en omkostning forbundet med dens erhvervsmæssige virksomhed, som f.eks. lønomkostninger, må anses for en økonomisk fordel som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF. Den omstændighed, at statslige interventioner har et socialt formål, kan imidlertid ikke uden videre medføre, at de falder uden for begrebet statsstøtte i artikel 87 EF’s forstand.

   (jf. præmis 194 og 197)

3.  Ved afgørelsen af, om offentlige myndigheders indgreb i en virksomheds kapital, uanset under hvilken form, dette indgreb sker, udgør statsstøtte, må det undersøges, om en privat investor af en størrelse, der kan sammenlignes med den offentlige investors, under tilsvarende omstændigheder kunne tænkes at ville have indskudt en kapital af den omhandlede størrelse.

   Selv om den private investor, hvis adfærd den offentlige investors dispositioner med et økonomisk-politisk sigte skal sammenlignes med, i denne forbindelse ikke nødvendigvis er en almindelig investor, som anbringer sin kapital med henblik på en mere eller mindre kortsigtet forrentning, skal det i hvert fald være et privat holdingselskab eller en privat koncern af virksomheder, som følger en global eller sektorbestemt strukturpolitik, og adfærden skal være ledet af mere langsigtede rentabilitetsudsigter. Desuden skal en offentlig og en privat investors adfærd sammenlignes under hensyn til den holdning, en privat investor ville have indtaget i forbindelse med den pågældende transaktion på grundlag af de foreliggende oplysninger og fremtidsudsigterne.

   Selv om der intet er til hinder for, at offentlige myndigheder tager hensyn til sociale, regionale eller sektorielle politikker, skal deres kapitaltilførsler vurderes i forhold til kriteriet om den private investor, idet der herved skal ses bort fra ethvert socialt, politisk eller regionalt hensyn til den pågældende sektor.

   Hvis tilstedeværelsen af en statsstøtte kan afvises i det tilfælde, hvor de offentlige myndigheders intervention gennemføres sideløbende med en omfattende indgriben fra de private erhvervsdrivende under sammenlignelige omstændigheder, kan tilstedeværelsen af en støtte imidlertid ikke udelukkes, hvis de private investeringer i den samme virksomhed først gennemføres, efter at de offentlige midler er stillet til rådighed.

   (jf. præmis 236-238, 242 og 254)

4.  Kommissionens vurdering af, om en foranstaltning er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, indebærer en kompliceret økonomisk bedømmelse. Når Kommissionen imidlertid vedtager en retsakt, der indebærer en sådan bedømmelse, råder den over et vidt skøn, og domstolsprøvelsen — selv om der består en fuld prøvelsesret hvad angår spørgsmålet, om en foranstaltning er omfattet af artikel 87, stk. 1, EF — skal begrænses til en kontrol af, om procedure- og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om der foreligger en retsvildfarelse, om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund, er materielt rigtige, om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, og om der er begået magtfordrejning. Navnlig kan Retten ikke sætte sit økonomiske skøn i stedet for det, der er anlagt i den anfægtede beslutning.

   (jf. præmis 239)

5.  Artikel 87, stk. 3, EF indrømmer Kommissionen et vidt skøn ved afgørelsen af, om en statsstøtte kan godkendes ved undtagelser fra det almindelige forbud i stk. 1, når bedømmelsen i sådanne tilfælde af en støttes forenelighed eller uforenelighed med fællesmarkedet rejser problemer, der indebærer hensyntagen til og vurdering af sammensatte økonomiske omstændigheder. Det tilkommer ikke Fællesskabets retsinstanser at sætte sit skøn med hensyn til økonomiske forhold i stedet for det, der er anlagt af den institution, der har vedtaget beslutningen. Rettens prøvelse skal i sådanne tilfælde begrænses til en kontrol af, om procedure- og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt til, om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af de nævnte faktiske omstændigheder, eller om der er begået magtfordrejning.

   I øvrigt skal lovligheden af en fællesskabsretsakt bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev udstedt, og Kommissionens komplicerede vurderinger må kun bedømmes på baggrund af de oplysninger, som Kommissionen rådede over på det tidspunkt, hvor den anlagde vurderingerne.

   Kommissionen kan endvidere pålægge sig selv retningslinjer for udøvelsen af sit skøn ved retsakter såsom Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, for så vidt som disse retsakter indeholder vejledende regler om den praksis, som denne institution vil følge, og hvis ikke de indebærer en afvigelse fra traktatbestemmelserne.

   Således kan en støtte, som ydes en kriseramt virksomhed, ikke erklæres for forenelig med fællesmarkedet, blot fordi der er fastsat omstruktureringsforanstaltninger, selv om den pågældende omstrukturering blev gennemført med succes. Kommissionen skal ved bedømmelsen af, om de pågældende støtteforanstaltninger kan tilskynde de støttemodtagende virksomheder til at handle på en måde, der bidrager til at nå det mål, der er opstillet artikel 87, stk. 3, litra c), EF, undersøge, om omstruktureringsplanen opfylder alle hovedbetingelserne i de pågældende rammebestemmelser.

   (jf. præmis 268-270 og 280)