Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – afgrænsning under den administrative procedure – senere begrænsning heraf – lovligt

(Art. 226 EF)

2. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse

(Art. 226 EF)

3. Internationale aftaler – Fællesskabets kompetence – Fællesskabets eksterne eksklusive kompetence opstået som følge af udøvelsen af dets interne kompetence – betingelser – transport ad indre vandveje – forordning nr. 3921/91 – fællesskabslovgivningen utilstrækkelig til at foretage overførelsen af den eksterne eksklusive kompetence til Fællesskabet

(Art. 71, stk. 1, EF og 80, stk.  1, EF; Rådets forordning nr. 3921/91)

4. Retspleje – stævning – sagens genstand – definition – ændring under sagens behandling – forbud

5. Medlemsstater – forpligtelser – forpligtelse til samarbejde – beslutning, hvorved Kommissionen bemyndiges til at forhandle en multilateral aftale i Fællesskabets navn – medlemsstaters forpligtelser – handle- og undladelsesforpligtelser – omfang

(Art. 10 EF)

Sammendrag

1. Det er ganske vist rigtigt, at genstanden for en sag anlagt i medfør af artikel 226 EF afgrænses af den administrative procedure, der er foreskrevet i denne bestemmelse, og at de klagepunkter, der fremføres til støtte for Kommissionens begrundede udtalelse og sagsanlægget, følgelig skal være de samme. Dette krav kan imidlertid ikke indebære, at der under alle omstændigheder skal være fuldstændigt sammenfald i deres formulering, når sagsgenstanden ikke er blevet udvidet eller ændret, men blot er blevet begrænset.

(jf. præmis 28)

2. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og ændringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen.

(jf. præmis 32)

3. Fællesskabet erhverver en ekstern eksklusiv kompetence på grund af udøvelsen af dets interne kompetence, når de internationale forpligtelser henhører under anvendelsesområdet for de fælles regler, eller i hvert fald under et område, der allerede i vid udstrækning er reguleret af sådanne regler, selv om der ikke er nogen modsætning mellem disse og de nævnte forpligtelser.

Når Fællesskabet i sin interne lovgivning har indsat bestemmelser vedrørende den behandling, der tilkommer tredjelandes borgere, eller når Fællesskabet udtrykkeligt har tillagt sine institutioner kompetence til at forhandle med tredjelande, får det således en ekstern eksklusiv kompetence med hensyn til de områder, der er reguleret i lovgivningen.

Det forholder sig også således, selv om der ikke findes udtrykkelige bestemmelser, hvori der gives institutionerne ret til at forhandle med tredjelande, når Fællesskabet har gennemført en fuldstændig harmonisering inden for et bestemt område, idet de således vedtagne fælles regler kunne blive berørt, hvis medlemsstaterne bevarede en ret til at forhandle med tredjelande.

Hvad angår fastsættelsen af betingelserne om adgangen for transportvirksomheder fra tredjelande til at udføre intern godstransport ad indre vandveje har Fællesskabets ikke erhvervet en ekstern eksklusiv kompetence. Forordning nr. 3921/91 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende, regulerer nemlig ikke situationen for de nævnte transportvirksomheder, for så vidt som den kun vedrører transportvirksomheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og den harmonisering, der er sket ved forordningen, derfor ikke er fuldstændig.

(jf. præmis 44-48, 50, 52 og 53)

4. En part kan ikke ændre søgsmålets genstand under sagens behandling, hvorfor prøvelsen af sagens realitet alene kan ske på grundlag af den i stævningen nedlagte påstand.

(jf. præmis 61)

5. Forpligtelsen til loyalt samarbejde, som pålægges ved artikel 10 EF, gælder generelt og afhænger hverken af, om den pågældende fællesskabskompetence er eksklusiv eller ikke, eller af medlemsstaternes eventuelle ret til at indgå forpligtelser i forhold til tredjelande.

Navnlig er medlemsstaterne pålagt særlige handle- og undladelsesforpligtelser i en situation, hvor Kommissionen har forelagt Rådet forslag, der repræsenterer et udgangspunkt for en samordnet fællesskabsaktion, selv om disse ikke er blevet vedtaget af Rådet.

Det følger heraf, at Rådets vedtagelse af en beslutning, hvorved Kommissionen bemyndiges til at forhandle en multilateral aftale i Fællesskabets navn, som markerer indledningen til en samordnet fællesskabsaktion på internationalt plan, som sådan indebærer, om ikke en undladelsesforpligtelse for medlemsstaterne, så i det mindste en forpligtelse for medlemsstaterne til at indgå i et tæt samarbejde med fællesskabsinstitutionerne med henblik på at lette Fællesskabet i gennemførelsen af dets opgaver, og at sikre konsekvens og sammenhæng i Fællesskabets aktion og internationale repræsentation.

(jf. præmis 64-66)