Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsfinansiering – beslutning om ophævelse af finansiel støtte på grund af uregelmæssigheder – Kommissionens beføjelser

(Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24, stk. 2)

2. Appel – søgsmålsgrunde – ukorrekt bedømmelse af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelsesret med hensyn til vurderingen af bevismaterialet – udelukket, medmindre det er gengivet forkert

(Art. 225 EF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1)

3. Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsfinansiering – beslutning om suspension, nedsættelse eller ophævelse af en støtte på grund af uregelmæssigheder

(Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24, stk. 2)

4. Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsfinansiering – støttemodtagerens pligt til at afgive oplysninger – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24)

5. Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsfinansiering – støttemodtagerens finansielle forpligtelser fastlagt i beslutningen om tildeling af støtte

(Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24)

6. Appel – søgsmålsgrunde – simpel gentagelse af de anbringender og argumenter, der blev forelagt for Retten – afvisning – indsigelser mod Rettens fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten – formaliteten

[Art. 225 EF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]

7. Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsfinansiering – beslutning om ophævelse af finansiel støtte på grund af uregelmæssigheder – Kommissionens beføjelse til at kræve tilbagebetaling af støtten – betingelse

(Rådets forordning nr. 4253/88, art. 24)

Sammendrag

1. Artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, giver Kommissionen adgang til at ophæve en økonomisk fællesskabsstøtte helt. Såfremt Kommissionen blot havde mulighed for at nedsætte støtten forholdsmæssigt til det beløb, som de konstaterede uregelmæssigheder vedrører, ville det fremme misbrug fra støtteansøgernes side, da de i så fald kun risikerer at miste de uretmæssigt modtagne beløb.

(jf. præmis 53)

2. Alene Retten er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den behandler, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Vurderingen af de faktiske omstændigheder er følgelig ikke – medmindre der er tale om en urigtig gengivelse af de for Retten fremlagte beviser – et retsspørgsmål, og er dermed ikke undergivet Domstolens prøvelsesret.

(jf. præmis 63)

3. Ifølge et grundlæggende princip om fællesskabsstøtte kan Fællesskabet kun tildele støtte til faktisk afholdte udgifter. Henførelse af udgifter til et projekt, der rent faktisk ikke blev afholdt til gennemførelsen af projektet, er en alvorlig tilsidesættelse af dette princip og betragtes derfor som en uregelmæssighed ifølge artikel 24 i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, der giver Kommissionen adgang til at nedsætte, suspendere eller ophæve fællesskabsstøtten, hvis undersøgelsen af den aktion eller foranstaltning, som støtten vedrører, bekræfter en uregelmæssighed.

(jf. præmis 69)

4. Modtagerne af fællesskabsstøtten må, for at Kommissionen kan udøve sin kontrol, kunne godtgøre rigtigheden af de udgifter, der er henført til projektet, og som støtten er tildelt til. Den forsyning af pålidelige oplysninger, som ansøgere til og modtagere af fællesskabsstøtte skal sikre, er således en afgørende forudsætning for en korrekt funktion af det kontrol- og bevissystem, der er indført for at kontrollere, om betingelserne for tildeling af støtten er opfyldt.

Ligeledes er bestemmelserne om ophævelse af den finansielle støtte og tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb i artikel 24 i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, ikke forbeholdt overtrædelser, der bringer gennemførelsen af det pågældende projekt i fare, eller som indebærer en betydelig ændring, der berører projektets art eller selve dets eksistens. Følgelig kan det ikke tiltrædes, at de i nævnte bestemmelse omtalte sanktioner kun finder anvendelse i det ene tilfælde, hvor den finansierede aktion ikke er blevet gennemført helt eller delvist.

Det følger heraf, at det ikke, som begrundelse for tildeling af en særlig støtte, er tilstrækkeligt at godtgøre, at et projekt er blevet gennemført. Modtageren af støtten skal derimod føre bevis for de pågældende afholdte udgifter, i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for tildeling af den omhandlede støtte.

(jf. præmis 76-78)

5. I ordningen for tildeling af støtte fra strukturfondene og kontrol med de støttede aktioner, der blev indført ved forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, udgør forpligtelsen til at overholde de finansielle betingelser i en kommissionsbeslutning om tildeling af fællesskabsstøtte, i lighed med forpligtelsen til den materielle gennemførelse af det projekt, der er omfattet af støtten, et af de afgørende tilsagn fra støttemodtagerens side, og er som sådan en forudsætning for tildeling af fællesskabsstøtten.

(jf. præmis 86)

6. De krav til begrundelse, der følger af artikel 225 EF, artikel 58, stk. 1, i Domstolens statut og procesreglementets artikel 112, stk. 1, litra c), anses ikke for opfyldt, når appelskriftet blot gentager, eller nøjagtigt gengiver, de anbringender og argumenter, der er blevet fremført for Retten, herunder de anbringender og argumenter, der var støttet på faktiske omstændigheder, som Retten udtrykkeligt har afvist at lægge til grund. En sådan appel har nemlig kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket falder uden for Domstolens kompetence.

Imidlertid kan retsspørgsmål, som Retten har behandlet, diskuteres på ny under en appelsag, såfremt appellanten bestrider Rettens fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten. Hvis en appellant ikke således kunne basere sin appel på anbringender og argumenter, som allerede havde været fremført for Retten, ville appelproceduren nemlig blive berøvet en del af sin mening.

(jf. præmis 105-107)

7. Som led i en beslutning om ophævelse af støtte fra strukturfondene på grundlag af artikel 24 i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, er Kommissionen ikke forpligtet til at tilbagesøge den finansielle støtte fuldstændigt, men kan træffe skønsmæssig afgørelse om, hvorvidt en sådan tilbagesøgning skal finde sted, og i givet fald fastsætte, hvilken andel der skal tilbagebetales. Kommissionen skal, henset til proportionalitetsprincippet, anvende denne skønsbeføjelse således, at den støtte, den tilbagesøger, ikke er uforholdsmæssig i forhold til de begåede uregelmæssigheder. Kommissionen er imidlertid ikke forpligtet til blot at tilbagesøge den støtte, der har vist sig at være uberettiget på grund af uregelmæssighederne. Det kan derimod være berettiget at tilbagesøge støtte, der kun delvist har forbindelse med uregelmæssigheder, med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af fællesskabsstøtten og at afskrække fra svigagtig adfærd. I den forbindelse kan forpligtelser, hvis overholdelse er af fundamental betydning for en fællesskabsordnings rette funktion, forbindes med en sanktion i form af fortabelse af en rettighed, som er indført i kraft af fællesskabsreglerne, f.eks. retten til støtte.

(jf. præmis 140-143)