Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Statsstøtte – begreb – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater – foranstaltningens selektive karakter – begrundet i karakteren og opbygningen af ordningen – konkurrencebegrænsning

(EF-traktaten, art. 92, stk. 1 (efter ændring nu art. 87, stk. 1, EF))

2. Statsstøtte – begreb – foranstaltning med et socialt formål – undtagelse fastsat i traktatens artikel 90, stk. 2 (nu artikel 86, stk. 2, EF) – statslige foranstaltninger, som tilsigter at tilnærme konkurrencevilkårene til de vilkår, som gælder i de øvrige medlemsstater – ingen betydning for betegnelsen som støtte

(EF-traktatens, art. 90, stk. 2, og art. 93, stk. 3 (nu art. 86, stk. 2, EF og art. 88, stk. 3, EF), og art. 92, stk. 1 (efter ændring nu, art. 87, stk. 1, EF))

3. Statsstøtte – begreb – afståelse fra den i sjette merværdiafgiftsdirektivs artikel 20 foreskrevne berigtigelse af det allerede indrømmede fradrag for goder, der fortsat benyttes i virksomheden, i tilfælde af lægers overgang fra at gennemføre merværdiafgiftspligtige transaktioner til at gennemføre afgiftsfritagne transaktioner – omfattet

(EF-traktaten, art. 92, stk. 1 (efter ændring nu art. 87, stk. 1, EF); Rådets direktiv 77/388, art. 20)

Sammendrag

1. Det følger af traktatens artikel 92, stk. 1 (efter ændring nu art. 87, stk. 1, EF), at følgende betingelser skal være opfyldt, for at en foranstaltning kan anses for statsstøtte. For det første skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. For det andet skal denne støtte kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give modtageren en fordel. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

Hvad angår den anden betingelse findes der ikke en grænseværdi eller en procentsats, hvorunder samhandelen mellem medlemsstater ikke vil blive påvirket. Den omstændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beskeden størrelse, udelukker således ikke på forhånd, at den nævnte samhandel kan være påvirket. Den anden betingelse kan opfyldes uafhængigt af, om de leverede ydelser er lokale eller regionale, eller af størrelsen af det omhandlede aktivitetsområde.

Med hensyn til den tredje betingelse står det fast, at støttebegrebet ikke blot omfatter positive ydelser, men ligeledes indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger. Traktatens artikel 92, stk. 1, kræver herved en stillingtagen til, om en statslig foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning kan begunstige »visse virksomheder eller visse produktioner« i forhold til andre virksomheder, der under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende foranstaltning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. I bekræftende fald opfylder den pågældende foranstaltning den betingelse om selektivitet, der er afgørende for begrebet statsstøtte. Hverken den omstændighed, at et stort antal virksomheder kan blive omfattet af foranstaltningen, eller at disse virksomheder hører til i forskelligartede erhvervssektorer, er tilstrækkelig til at rejse tvivl med hensyn til støttens selektive karakter, og følgelig også med hensyn til, at foranstaltningen ikke kvalificeres som statsstøtte. Støtte kan nemlig også omfatte en hel økonomisk sektor og alligevel henhøre under traktatens artikel 92, stk. 1. Det ville ikke være tilfældet, hvis en foranstaltning, som ganske vist udgør en fordel for modtageren, er berettiget af karakteren eller opbygningen af den ordning, som den er et led i.

Hvad angår den fjerde betingelse fordrejer støtte, der skal frigøre en virksomhed for omkostninger, som den normalt skulle have båret inden for dens almindelige drift eller dens sædvanlige aktiviteter, i princippet konkurrencevilkårene.

(jf. præmis 27, 32, 33, 36, 40, 42, 43 og 55)

2. Den blotte omstændighed, at en foranstaltning forfølger et socialt formål, er ikke tilstrækkeligt til, at den uden videre kan falde uden for begrebet støtte i traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF). I denne bestemmelses stk. 1 sondres der nemlig ikke efter grundene til eller hensigten med de statslige interventioner, men bestemmelsen definerer dem alene efter deres virkninger. Desuden kan den i traktatens artikel 90, stk. 2 (nu artikel 86, stk. 2, EF), fastsatte undtagelse ikke bevirke, at kvalificeringen af en foranstaltning som statsstøtte i traktatens artikel 92’s forstand falder bort. Den kan heller ikke, når det er fastslået, at en sådan foranstaltning må anses for statsstøtte, fritage den pågældende medlemsstat for at meddele foranstaltningen i medfør af traktatens artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3, EF). Endelig kan den omstændighed, at en medlemsstat ved iværksættelse af ensidige foranstaltninger søger at tilnærme konkurrencevilkårene inden for en bestemt økonomisk sektor til de vilkår, som gælder i de øvrige medlemsstater, ikke bevirke, at disse foranstaltninger mister deres karakter af støtte.

(jf. præmis 46, 51 og 54)

3. Traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF) skal fortolkes således, at der er tale om statsstøtte, når en ordning, hvorefter den omstændighed, at læger fra at gennemføre merværdiafgiftspligtige transaktioner går over til at gennemføre momsfritagne transaktioner, ikke medfører den i sjette direktivs artikel 20 foreskrevne berigtigelse af det allerede indrømmede fradrag for så vidt angår goder, der fortsat benyttes i virksomheden.

(jf. præmis 59)