Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser – forholdet til andre konventioner – konventioner vedrørende et særligt retsområde – konvention, der indeholder regler om retternes kompetence – sagsøgtes indsigelse mod den internationale kompetence i medfør af en sådan konvention hos den ret, ved hvilken sagen er anlagt – den pågældende rets overholdelse af kompetencereglerne i specialkonventionen i henhold til Bruxelles-konventionens artikel 57

[Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 20 og art. 57, stk. 2,litra a)]

Sammendrag

Artikel 57, stk. 2, litra a), i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, skal fortolkes således, at en ret i en kontraherende stat, for hvilken en sagsøgt med bopæl i en anden kontraherende stat er sagsøgt, kan anse sig for kompetent i medfør af en specialkonvention, som den førstnævnte stat også er part i, og som indeholder særlige regler om retternes kompetence, selv om sagsøgte under den pågældende sag ikke har nedlagt påstand vedrørende sagens realitet og har fremsat en formalitetsindsigelse vedrørende den internationale kompetence hos den ret, ved hvilken sagen er anlagt.

I denne henseende skal den pågældende ret ifølge artikel 20 i konventionen af 27. september 1968, som finder anvendelse i medfør af dens artikel 57, stk. 2, litra a), andet punktum, ganske vist på embeds vegne erklære sig inkompetent, såfremt den ikke er kompetent efter reglerne i denne konvention, men retten skal ikke desto mindre anses for at være kompetent i medfør af den samme konvention, eftersom dennes artikel 57 netop bestemmer, at kompetenceregler i medfør af specialkonventioner ikke berøres af denne konvention.

Under disse omstændigheder skal en ret i en kontraherende stat, ved hvilken en sagsøgt med bopæl i en anden kontraherende stat er sagsøgt, men ikke giver møde, når den på embeds vegne efterprøver sin kompetence efter den nævnte konvention, tage kompetenceregler i medfør af specialkonventioner, som den førstnævnte stat også er part i, i betragtning.

(jf. præmis 16-20 og domskonkl.)