Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – det forhold, at Kommissionen ikke har indledt en traktatbrudsprocedure – forhold, der ikke udgør en retsstridighed – erstatningspåstande – afvisning

(Art. 226 EF og 288, stk. 2, EF)

2. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – skønsbeføjelse – klagernes processuelle rettigheder forskellige fra deres rettigheder under en konkurrencesag

(Art. 226 EF; Rådets forordning nr. 17)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – procedure, som gør det muligt, at Kommissionen griber ind i tilfælde af en klar og åbenbar overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne om indgåelse af offentlige kontrakter – procedure uden forbindelse med traktatbrudsproceduren efter artikel 226 EF – Kommissionens beslutning om ikke at anvende denne procedure – ikke et retsstridigt forhold

(Art. 226 EF; Rådets direktiv 89/665, art.3)

4. Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – fuld prøvelsesret – påbud til en institution – ulovlig

(Art. 230 EF)

Sammendrag

1. For så vidt som Kommissionen ikke er forpligtet til at indlede en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 226 EF, kan dens beslutning om ikke at indlede en sådan procedure under ingen omstændigheder være ulovlig, og kan således ikke medføre, at Fællesskabet ifalder ansvar uden for kontraktforhold. Alene den pågældende medlemsstats handling kan eventuelt påføre et tab. En erstatningspåstand, hvormed sagsøgeren i virkeligheden anfægter Kommissionens undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat, må følgelig afvises.

(jf. præmis 43 og 44)

2. Parter, der har klaget til Kommissionen, har processuelt en ganske anden retsstilling under en procedure efter traktatens artikel 226 EF end under en procedure i henhold til forordning nr. 17.

Kommissionen er nemlig ikke forpligtet til at indlede en procedure i henhold til artikel 226 EF, men råder i så henseende over en skønsbeføjelse, der udelukker private fra at kræve, at den træffer en bestemt afgørelse. Følgelig har personer, som har indgivet en klage under en sådan procedure, ikke mulighed for at indbringe et søgsmål for Fællesskabets retsinstanser vedrørende en eventuel beslutning om henlæggelse af deres klage og har ikke tilsvarende processuelle rettigheder, som de råder over under en procedure i henhold til forordning nr. 17, hvor de har mulighed for at stille krav over for Kommissionen om information og høring.

(jf. præmis 46)

3. Artikel 3 i direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter bestemmer i stk. 1, at Kommissionen kan benytte sig af den procedure, der fremgår af de følgende stykker i denne bestemmelse, når den før indgåelsen af en kontrakt finder, at der er begået en klar og åbenbar overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne vedrørende offentlige kontrakter i forbindelse med en udbudsprocedure, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 93/37 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Af den klare ordlyd af denne bestemmelse, der hverken udgør en undtagelse fra eller erstatter artikel 226 EF, fremgår, at bestemmelsen alene giver Kommissionen en beføjelse til at gøre brug af den heri fastlagte procedure. En beslutning om ikke at gøre brug af denne beføjelse er ikke ulovlig og kan derfor ikke medføre, at Fællesskabet ifalder ansvar uden for kontrakt. Også selv om Kommissionen er blevet opfordret til at gøre brug af den nævnte beføjelse, kan den frit vælge at undersøge den modtagne klage i henhold til artikel 226 EF.

(jf. præmis 49 og 50)

4. Fællesskabets retsinstanser kan ikke uden at gribe ind i den administrative myndigheds beføjelser påbyde en fællesskabsinstitution at træffe foranstaltninger. Dette princip indebærer ikke alene, at påstande under et annullationssøgsmål om, at det pålægges den sagsøgte institution at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af en dom, hvorved en afgørelse er blevet annulleret, ikke kan admitteres, men det finder som udgangspunkt også anvendelse på et søgsmål med fuld prøvelsesret.

(jf. præmis 53)