KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT

14. august 2002

Sag T-198/02 R

N

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Sag om foreløbige forholdsregler — udsættelse af gennemførelsen — disciplinær forfølgning — fjernelse fra tjenesten«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-763

Angående:

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse af 25. februar 2002, hvorved ansættelsesmyndigheden i henhold til artikel 86, stk. 2, litra f), i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber pålagde sagsøgeren en disciplinær sanktion bestående i fjernelse fra tjenesten uden reduktion eller frakendelse af retten til alderspension.

Udfald:

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1. Foreløbige forholdsregler – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – ikke-økonomisk tab, som ikke kan erstattes bedre i en sag om foreløbige forholdsregler end i hovedsagen – foreligger ikke

   (Art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

2. Foreløbige forholdsregler – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – alvorligt og uopretteligt tab – bevisbyrde – rent økonomisk tab

   (Art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 1 og 2)

1.  Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre den fulde virkning af dommen i hovedsagen. For at denne målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Et tab, som består i, at gennemførelsen af en afgørelse om pålæggelse af en disciplinær sanktion om fjernelse fra tjenesten har indvirkning på tjenestemandens psykiske tilstand, er i princippet en uundgåelig og umiddelbar konsekvens af enhver afgørelse af denne type. Desuden vil en eventuel udsættelse af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse ikke i højere grad kunne afhjælpe et ikke-økonomisk tab af denne karakter end en eventuel senere annulation af afgørelsen under behandlingen af hovedsagen.

   (jf. præmis 50, 52 og 53)

   Henvisningtil: Domstolen, 25. marts 1999, sag C-65/99 P(R), Willeme mod Kommissionen, Sml. I, s. 1857, præmis 60-62; Retten, 10. september 1999, sag T-173/99 R, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 155, og II, s. 811, præmis 25; Retten, 9. august 2001, sag T-120/01 R, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. IA, s. 171, og II, s. 783, præmis 43.

2.  Det påhviler den part, som begærer udsættelse af gennemførelsen, at godtgøre, at vedkommende ikke kan afvente den endelige dom i hovedsagen uden at lide tab. Et rent økonomisk tab kan i princippet ikke anses for at være uopretteligt eller endog vanskeligt at genoprette, idet tabet vil kunne godtgøres efterfølgende. Retten må dog på grundlag af de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde vurdere, om en øjeblikkelig gennemførelse af den afgørelse, som begæringen om udsættelse vedrører, kan forvolde sagsøgeren et alvorligt og uopretteligt tab, som ikke vil kunne afhjælpes, selv om afgørelsen annulleres under behandlingen af hovedsagen.

   (jf. præmis 50, 55 og 57)

   Henvisning til: Domstolen, 3. juli 1984, sag 141/84 R, De Compte mod Parlamentet, Sml. s. 2575, præmis 4; Retten, 30. november 1993, sag T-549/93 R, D mod Kommissionen, Sml. II, s. 1347, præmis 45; Retten, 26. februar 1999, sag T-203/98 R, Tzikismod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 37, og II, s. 167, præmis 50; Willeme mod Kommissionen, præmis 36 og 37; Retten, 29. april 2002, sag T-300/01 R, De Nicola mod EIB, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 59.