Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62002TJ0323

    Sammendrag af dom

    RETTENS DOM (Tredje Afdeling)

    11. december 2003

    Sag T-323/02

    Monique Breton

    mod

    De Europæiske Fællesskabers Domstol

    »Tjenestemænd — forfremmelse — tildeling af forfremmelsespoint — formaliteten«

    Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1587

    Angående:

    Påstand om annullation af Domstolens beslutning om tildeling af forfremmelsespoint til sagsøgeren for 1998, 1999 og 2000 i medfør af Domstolens afgørelse af 18. oktober 2000 vedrørende forfremmelser og af Domstolens justitssekretærs afgørelse af 3. december 2001 om indførelse af en overgangsordning med hensyn til forfremmelser.

    Udfald:

    Frifindelse. Hver part bærer sine egne omkostninger

    Sammendrag

    1. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – tildeling af forfremmelsespoint – omfattet

      (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

    2. Tjenestemænd – forfremmelse – vedtagelse af en ny forfremmelsesordning – overgangsordning – hensyn til tjenestemændenes fortjenester – ansættelsesmyndighedens skøn – domstolskontrol – grænser

      (Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

    3. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling – begreb

    1.  I Domstolens bestemmelser om forfremmelse, der er baseret på hensyntagen til de samlede fortjenester, hvilket fremgår af de forfremmelsespoint, der er opsamlet år efter år, er virkningerne af tildelingen af forfremmelsespoint ikke begrænset til et enkelt forfremmelsesår.

      Følgelig skal tildelingen af disse point, selv om den er en del af forfremmelsesproceduren, og ikke er fuldstændig afgørende for den afgørelse, som ansættelsesmyndigheden træffer vedrørende en eventuel forfremmelse af ansøgeren i forbindelse med en konkret forfremmelsesprocedure, i lighed med bedømmelsesrapporten, betragtes som en særskilt retsakt med bindende retsvirkninger, der kan have en virkning på tjenestemandens interesser ved på en særlig måde at ændre dennes retsstillling, og som kan anfægtes ved søgsmål i medfør af vedtægten.

      (jf. præmis 54 og 55)

    2.  En fællesskabsinstitution, der i medfør af en intern afgørelse til oprettelse af en overgangsordning i forbindelse med forfremmelse er forpligtet til at tage hensyn til de fortjenester, som en tjenestemand har opnået i en periode, der ikke er omfattet af bedømmelsesrapporterne, og hvorunder den pågældende først har været midlertidigt ansat, og siden har været prøveansat tjenestemand, har i den forbindelse et vidt skøn. Følgelig skal Fællesskabets retsinstansers prøvelse begrænses til spørgsmålet, om administrationen, henset til de procedurer og midler, der har kunnet føre til dens bedømmelse, har holdt sig inden for acceptable grænser og ikke har anvendt sin beføjelse åbenbart fejlagtigt.

      (jf. præmis 98)

      Henvisning til: Retten, 6. juni 1996, sag T-262/94, Baiwir mod Kommissionen, Sml. Pers. IA. s. 257. og II, s. 739, præmis 66; Retten, 5. marts 1998, sag T-221/96, Manzo-Tafaro mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 115. og II, s. 307, præmis 16; Retten, 11. juli 2002. sag T-163/01, Perez Escanilla mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 131, og II, s. 717, præmis 28.

    3.  Princippet om forbud mod forskelsbehandling eller princippet om ligebehandling er et generelt, fællesskabsretligt princip, der er til hinder for, at ensartede situationer behandles forskelligt, eller at forskellige situationer behandles ens, medmindre denne behandling er objektivt begrundet.

      (jf. præmis 99)

      Henvisning til: Domstolen, 8. oktober 1986, sag 91/85, Christ m.fl. mod Kommissionen. Sml. s. 2853, præmis 10; Domstolen, 28. juni 1990, sag C-174/89, Hoche. Sml. I. s. 2681, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis.

    Top