Resumé af personalesag

Resumé af personalesag

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål til prøvelse af afgørelse om afvisning af klage – formaliteten

(Tjenestemandvedtægten, art. 90 og 91)

2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – samme genstand og grundlag – anbringender, som ikke figurerer i klagen, men som er snævert forbundet hermed – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – udbetalingerne klart fejlagtige – kriterier

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)

4. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – tjenestemandens påberåbelse af god tro ved undladelse af at give meddelelse om tillæg af samme art som de fællesskabsretlige familietillæg – ikke antaget

(Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 2, og art. 85)

1. Et søgsmål om annullation af afgørelsen om afvisning af klagen over den oprindelige afgørelse indebærer, at Retten skal prøve den retsakt, der indeholder det klagepunkt, som har været genstand for klagen.

(jf. præmis 41)

Henvisning til: Domstolen, 17. januar 1989, sag 293/87, Vainker mod Parlamentet, Sml. s. 23, præmis 8; Retten, 7. november 2002, sag T-199/01, G mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 207, og II, s. 1085, præmis 23; Retten, 23. oktober 2003, sag T-302/01, Birkhoff mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 24.

2. I tjenestemandssager kan påstandene, der nedlægges for Fællesskabets retsinstanser, kun have samme genstand som dem, der er fremsat i klagen, og kun indeholde klagepunkter, der hviler på samme grundlag som dem, der er angivet i klagen, og disse klagepunkter kan for Fællesskabet retsinstanser uddybes ved fremsættelse af anbringender og argumenter, der ikke nødvendigvis figurer i klagen, men som er snævert forbundet hermed.

Formålet med den forudgående administrative procedure er hovedsagelig, at konflikter mellem tjenestemænd eller øvrige ansatte og administrationen så vidt muligt løses i mindelighed. For at en sådan procedures formål kan nås, er det nødvendigt, at ansættelsesmyndigheden tilstrækkeligt præcist kan erkende de klagepunkter, som de pågældende har rejst over en anfægtet afgørelse. I denne forbindelse bør administrationen ikke fortolke klager snævert, men tværtimod indtage en smidig holdning ved behandlingen af den.

(jf. præmis 47 og 48)

Henvisning til: Domstolen, 13. december 2001, sag C-446/00 P, Cubero Vermurie mod Kommissionen, Sml. I, s. 10315, præmis 12; Domstolen, 23. april 2002, sag C-62/01 P, Campogrande mod Kommissionen, Sml. I, s. 3793, præmis 33; Retten, 22. februar 2001, sag T-144/00, Tirelli mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 45, og II, s. 171, præmis 25; Retten, 14. oktober 2003, sag T-174/02, Wieme mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 18.

3. Udtrykket »så åbenbar«, som anvendes i vedtægtens artikel 85 ved fastsættelsen af betingelserne for en tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb, skal fortolkes således, at det afgørende ikke er, om fejlen var åbenbar for administrationen, men om den var det for den pågældende. Sidstnævnte er ikke fritaget for enhver form for agtpågivenhed eller pligt til efterprøvelse, men skal derimod betale beløbet tilbage, når der er tale om en fejl, som burde være erkendt af en tjenestemand, der udviser normal omhu, og som må formodes at være bekendt med bestemmelserne vedrørende hans aflønning.

De faktorer, der skal tages i betragtning af Fællesskabets retsinstanser ved vurderingen af den pågældende tjenestemands evne til at foretage den nødvendige kontrol, er tjenestemandens ansvarsniveau, uddannelse, lønklasse og anciennitet, hvorvidt betingelserne i de pågældende vedtægtsbestemmelser om udbetaling af ydelsen er klare, samt betydningen af de ændringer, som er indtrådt i den pågældende tjenestemands personlige eller familiemæssige situation, når udbetalingen af de pågældende beløb afhænger af administrationens vurdering af denne situation.

(jf. præmis 82 og 83)

Henvisning til: Retten, 17. januar 2001, sag T-14/99, Kraus mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 7, og II, s. 39, præmis 38; Retten, 30. maj 2001, sag T-48/00, Barth mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 557, præmis 30; Retten, 5. november 2002, sag T-205/01, Ronsse mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 211, og II, s. 1065, præmis 47.

4. Den tjenestemand, der behørigt har oplyst administrationen om en ændring i hans familiemæssige situation, men som har undladt at fremsende de oplysninger, han var i besiddelse af, og som han burde kende betydningen af, til administrationen, har ikke overholdt den i vedtægtens artikel 67, stk. 2, fastsatte forpligtelse, hvorefter det påhviler den berørte tjenestemand at meddele tillæg af samme art som de fællesskabsretlige familietillæg. Tjenestemanden har således ved sin egen handlemåde bragt sig i en retsstridig situation ved at undlade at foretage en sådan meddelelse og kan derfor ikke til støtte for at blive fritaget for forpligtelsen til at tilbagebetale et fejlagtigt udbetalt beløb påberåbe sig, at han har været i god tro.

(jf. præmis 102 og 106)

Henvisning til: Domstolen, 30. maj 1973, sag 36/72, Meganck mod Kommissionen, Sml. s. 527; Retten, 13. marts 1990, forenede sager T-34/89 og T-67/89, Costacurta mod Kommissionen, Sml. II, s. 93, præmis 43-49; Retten, 10. maj 1990, sag T-117/89, Sens mod Kommissionen, Sml. II, s. 185, præmis 12; Retten, 13. juli 1995, sag T-545/93, Kschwendt mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 185, og II, s. 565, præmis 109; Barth mod Kommissionen, præmis 36; Retten, 12. juni 2002, sag T-66/00, B mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 75, II, s. 361, præmis 54.