RETTENS DOM (enedommer)

17. marts 2004

Sag T-175/02

Giorgio Lebedef

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — forfremmelse — uregelmæssighed i forbindelse med forfremmelsesproceduren — sammenligning af fortjenester — annullationssøgsmål«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-313

Angående:

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse B1 i forfremmelsesåret 2000.

Udfald:

Afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren annulleres. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – afslag på en klage – rent afslag – behæftende akt – afvisning

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

2. Tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesværdige ansøgere – ret til forfremmelse – foreligger ikke

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

3. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – nærmere fremgangsmåde – administrationens skøn – grænser – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – domstolskontrol – grænser

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

4. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – hensyntagen til bedømmelsesrapporterne – hensyntagen til en ikke endelig bedømmelsesrapport, der er arkiveret ulovligt og anfægtet af tjenestemanden – ulovligt – hensyntagen til en endelig bedømmelsesrapport, uanset at denne senere anfægtes – lovligt

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

1.  Når den trufne afgørelse om afvisning af en klage - den være sig stiltiende eller udtrykkelig - indeholder et rent afslag på klagen, bekræfter den blot den akt eller den undladelse, som klageren gør indsigelse mod, og udgør ikke i sig selv en anfægtelig akt. Kun når afgørelsen helt eller delvis tager klagen til følge, udgør den i sig selv en akt, som kan gøres til genstand for et søgsmål.

   En afgørelse kan nemlig ikke anses for en bebyrdende afgørelse, når den er af rent bekræftende art, hvilket er tilfældet ved en afgørelse, der intet ændrer i forhold til en tidligere bebyrdende afgørelse og derfor ikke er trådt i stedet for denne.

   (jf. præmis 19 og 20)

   Henvisning til: Domstolen, 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli mod Kommissionen, Sml. s. 3709, præmis 18; Domstolen. 16. juni 1988, sag 371/87, Progoulis mod Kommissionen, Sml. s. 3081, præmis 17: Retten, 27. juni 2000, sag T-608/97, Plug mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 125, og II, s. 569, præmis 23: Retten, 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 16.

2.  Vedtægten indrømmer ikke nogen ret til forfremmelse, end ikke til tjenestemænd, som opfylder alle betingelserne herfor.

   (jf. præmis 24)

   Henvisning til: Retten, 9. februar 1994, sag T-3/92, Latham mod Kommissionen, Sml. Pers. l-A, s. 23, og II, s. 83, præmis 50: Retten, 6. juni 1996, sag T-262/94, Baiwir mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 257, og II, s. 739, præmis 67; Tejada Fernández mod Kommissionen, præmis 40.

3.  Ansættelsesmyndigheden har ved vurderingen af, hvilke fortjenester der skal tages i betragtning, når der træffes en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45, et vidt skøn, og Fællesskabets retsinstansers kontrol på dette område bør være begrænset til spørgsmålet, om administrationen på baggrund af den fulgte fremgangsmåde og det forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for grænser, som ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt. Retten kan således ikke sætte sin vurdering af kandidaternes kvalifikationer og fortjenester i stedet for ansættelsesmyndighedens.

   Imidlertid er den skønsbeføjelse, der tilkommer administrationen, i tjenestegrenens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, begrænset af nødvendigheden af at foretage en grundig og upartisk sammenligning af ansøgningerne. I praksis skal denne sammenligning ske på lige vilkår og på grundlag af sammenlignelige informations- og oplysningskilder.

   Desuden fremgår det udtrykkeligt af ordlyden af vedtægtens artikel 45, stk. 1, første afsnit, at ansættelsesmyndigheden under forfremmelsesproceduren skal foretage udvælgelsen på grundlag af en sammenligning af bedømmelsesrapporterne for de tjenestemænd, som kan forfremmes, samt disses fortjenester. I så henseende har ansættelsesmyndigheden efter vedtægten beføjelse til at foretage en sådan sammenligning på grundlag af den procedure eller metode, som den finder bedst egnet.

   (jf. præmis 25 og 26)

   Henvisning til: Retten, 30. november 1993, sag T-76/93, Tsirimokos mod Parlamentet, Sml. 11, s. 1281, præmis 20 og 21; Baiwir mod Kommissionen, præmis 66; Retten, 5. marts 1998, sag T-221/96, Manzo-Tafaro mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 115, og II, s. 307, præmis 16; Retten, 21. september 1999, sag T-157/98, Oliveira mod Parlamentet, Sml. Pers. IA, s. 163, og II, s. 851, præmis 35; Tejada Fernández mod Kommissionen, præmis 41.

4.  Bedømmelsesrapporten er en uundværlig del af vurderingen, hver gang der på grundlag af tjenestemandens karriere skal tages stilling til hans forfremmelse. I den forbindelse hører en rapport, der ulovligt er arkiveret i en personlig aktmappe, når den er blevet anfægtet af tjenestemanden, til de oplysninger om fortjenesterne for ansøgerne til forfremmelsen, som Forfremmelsesudvalget ikke med føje kan tage hensyn til i stedet for bedømmelsesrapporten.

   Situationen forholder sig anderledes, når bedømmelsesrapporten, selv om den senere gøres til genstand for et søgsmål, bør anses som definitiv i henhold til de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, der er gældende i den pågældende institution.

   (jf. præmis 34 og 35)

   Henvisning til: Domstolen, 18. december 1980, forenede sager 156/79 og 51/80, Gratreau mod Kommissionen. Sml. s. 3943, præmis 22; Retten, 21. november 1996, sag T-144/95, Michael mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 529, og II, s. 1429, præmis 52; Retten, 24. februar 2000, sag T-82/98, Jacobs mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 39, og II, s. 169, præmis 34 og 39.