Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde – lovgivning vedrørende betingelserne for udøvelse af en erhvervsmæssig beskæftigelse – omfattet

(Art. 39 EF)

2. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – begrænsninger – arbejdstagere, som har bopæl på det nationale område, og som har beskæftigelse i en anden medlemsstat – forbud mod at anvende et køretøj, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og som er indregistreret i den medlemsstat, hvori arbejdsgiveren har hjemsted – ulovligt – tilladelse til at anvende et sådant køretøj betinget af, at nævnte beskæftigelse har karakter af hovederhverv, samt af betaling af en afgift – ulovligt

(Art. 39 EF)

Sammendrag

1. En lovgivning, der vedrører betingelserne for udøvelse af en erhvervsmæssig beskæftigelse, kan udgøre en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Bestemmelser, som forhindrer en statsborger i en medlemsstat i at forlade sit oprindelsesland med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed, eller som får ham til at afholde sig fra dette forehavende, udgør hindringer for denne frihed, uanset om de finder anvendelse uafhængigt af de pågældende arbejdstageres nationalitet, for så vidt som de påvirker arbejdstagernes adgang til arbejdsmarkedet. Betingelserne for udøvelse af en virksomhed kan imidlertid påvirke adgangen til denne samme virksomhed.

(jf. præmis 35-37)

2. En medlemsstat,

– som ikke tillader, at arbejdstagere, der har bopæl på dens område, og som i en anden medlemsstat har beskæftigelse, der ikke udgør deres hovederhverv, anvender en firmabil, der er indregistreret i denne anden medlemsstat, hvor deres arbejdsgivers virksomhed har hovedsæde, til erhvervsmæssige og private formål, og

– kun tillader, at arbejdstagere, der har bopæl på dens område, og som har beskæftigelse i en anden medlemsstat, anvender en firmabil – som hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse på det nationale område eller faktisk anvendes på denne måde – der er indregistreret i denne anden medlemsstat, hvor deres arbejdsgivers virksomhed har sit hovedsæde eller faste forretningssted, til enten erhvervsmæssige eller erhvervsmæssige og private formål på de vilkår, at beskæftigelsen hos denne arbejdsgiver udgør den pågældendes hovederhverv, og at der betales afgift herfor,

tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF.

(jf. præmis 85 og domskonkl. 1)