Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere – lovgivning, der finder anvendelse – arbejdstager, der er arbejdsløs i bopælsmedlemsstaten efter at have aftjent værnepligt i en anden medlemsstat – bopælsmedlemsstatens jurisdiktionskompetence

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 13, stk. 2, litra f)]

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere – arbejdsløshed – særlige lovvalgsregler – arbejdsløs arbejdstager, der under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end i den kompetente stat – begrebet »beskæftigelse«

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 71, stk. 1)

3. Social sikring af vandrende arbejdstagere – arbejdsløshed – lovgivning, hvorefter tildeling af ydelser er betinget af tilbagelæggelse af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder – sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder – attest om de forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i en anden medlemsstat – bevisværdi over for socialsikringsinstitutionerne i andre medlemsstater – grænser

(Art. 10 EF; Rådets forordning nr. 574/72, art. 80)

4. Social sikring af vandrende arbejdstagere – arbejdsløshed – særlige lovvalgsregler – arbejdsløs, der under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat – begrebet »bopæl«

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 71, stk. 1)

5. Social sikring af vandrende arbejdstagere – arbejdsløshed – særlige lovvalgsregler – artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1408/71 – rækkevidde – manglende anvendelse af de almindelige lovvalgsregler – betingelse – efterprøvelse tilkommer den nationale ret

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 71, stk. 1, litra b), nr. ii)]

6. Social sikring af vandrende arbejdstagere – fællesskabsbestemmelser – personelt anvendelsesområde – arbejdstager i henhold til forordning nr. 1408/71 – begreb – person, der aftjener værnepligt – omfattet – betingelse

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 1, litra a)]

7. Social sikring af vandrende arbejdstagere – arbejdsløshed – lovgivning, hvorefter tildeling af ydelser er betinget af tilbagelæggelse af forsikringsperioder – sammenlægning af forsikringsperioder – medregning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning – beskæftigelsesperioder – begreb

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 67, stk. 1)

8. Social sikring af vandrende arbejdstagere – arbejdsløshed – lovgivning, hvorefter tildeling af ydelser er betinget af tilbagelæggelse af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder – sammenlægning af forsikringsperioder – medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning – betingelser – forsikringsperioder senest tilbagelagt i den medlemsstat, hvor ansøgningen om ydelser er indgivet – efterprøvelse tilkommer den nationale ret

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 67, stk. 3)

9. Social sikring af vandrende arbejdstagere – ligebehandling – ingen anvendelse på arbejdsløshedsydelser, der er reguleret i de særlige bestemmelser i forordning nr. 1408/71

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 3 og 67)

Sammendrag

1. Artikel 13, stk. 2, litra f), i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91, skal fortolkes således, at en person, der er bosat i en medlemsstat, hvor vedkommende er arbejdsløs efter at have aftjent værnepligt i en anden medlemsstat, er omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten.

(jf. præmis 26 og 41 samt domskonkl. 1)

2. Begrebet »beskæftigelse« i henhold til artikel 71, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91 – som fastsætter, hvilken lovgivning der skal anvendes i relation til ydelser ved arbejdsløshed til en arbejdstager, som under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end i den kompetente stat – skal fortolkes under anvendelse af den definition, der følger af den nationale lovgivning på det sociale sikringsområde. En »beskæftigelse« i henhold til denne bestemmelse er således en beskæftigelse, der anses for en sådan i den sociale sikringslovgivning i den medlemsstat, hvor beskæftigelsen udøves.

(jf. præmis 33)

3. Så længe den attest, der er udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat i medfør af artikel 80 i forordning nr. 574/72, og som nævner de forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt af en arbejdstager i henhold til denne stats lovgivning, ikke er tilbagekaldt eller erklæret ugyldig, skal den kompetente institution i en anden medlemsstat tage hensyn til attesten ved sammenlægningen af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder. Ifølge princippet om loyalt samarbejde, der er fastslået i artikel 10 EF, påhviler det imidlertid de sociale sikringsinstitutioner at foretage en korrekt bedømmelse af de faktiske omstændigheder, der bl.a. er af relevans for anvendelsen af reglerne til bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, eller for reglerne om sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, og følgelig at indestå for rigtigheden af oplysningerne i de attester, de udsteder. Det påhviler således institutionerne på ny at overveje, om udstedelsen af attesterne er sket på et korrekt grundlag, og i givet fald tilbagekalde dem, såfremt der er tvivl om rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for dem, og dermed med hensyn til de deri indeholdte angivelser.

(jf. præmis 34 og 36)

4. En arbejdstagers bopæl i henhold til artikel 71, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91 – som fastsætter, hvilken lovgivning der skal anvendes i relation til ydelser ved arbejdsløshed til en arbejdstager, som under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end i den kompetente stat – er det sted, hvor den pågældendes sædvanlige interessecentrum befinder sig. Der skal herved tages hensyn til arbejdstagerens familiesituation, til hans begrundelse for at flytte og til arbejdets karakter.

(jf. præmis 37)

5. Artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91 – som fastsætter, hvilken lovgivning der skal anvendes i relation til ydelser ved arbejdsløshed til arbejdstagere, som ikke er grænsearbejdere, og som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat – skal fortolkes således, at den er en særlig bestemmelse til fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes i relation til ydelser ved arbejdsløshed, således at den i denne bestemmelse nævnte lovgivning finder anvendelse, hvis betingelserne for anvendelsen af bestemmelsen er opfyldt, og ikke de almindelige lovvalgsregler i forordningens afsnit II. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse er opfyldt.

(jf. præmis 41 og domskonkl. 1)

6. Begrebet »arbejdstager« i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91, omfatter alle de personer, der er forsikret, eventuelt blot mod en enkelt risiko, i henhold til den tvungne eller frivillige forsikring som led i en almindelig eller særlig social sikringsordning, som er omhandlet i forordningens artikel 1, litra a), uanset om der består et arbejdsforhold.

Følgelig skal en person, som aftjener sin militærtjeneste, kvalificeres som en arbejdstager i henhold til forordning nr. 1408/71 med senere ændringer, såfremt den pågældende i overensstemmelse med forordningens artikel 1, litra a), er forsikret under en social sikringsordning.

(jf. præmis 46, 47 og 54 samt domskonkl. 2)

7. En værnepligtsperiode tilbagelagt i en medlemsstat er en beskæftigelsesperiode, der er tilbagelagt efter denne stats lovgivning i henhold til artikel 67, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91, når perioden i nævnte lovgivning er betegnet eller anerkendt som en beskæftigelsesperiode eller den i denne lovgivning er ligestillet med eller anerkendt som en periode svarende til en beskæftigelsesperiode. I denne situation skal den kompetente institution i den anden medlemsstat, efter hvis lovgivning tildeling af ydelser ved arbejdsløshed er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, medregne en sådan periode ved sammenlægningen af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder.

(jf. præmis 47 og 54 samt domskonkl. 2)

8. Det tilkommer de nationale retter at undersøge, om betingelsen i artikel 67, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91 – hvorefter en person, der har tilbagelagt en forsikrings- eller beskæftigelsesperiode i en medlemsstat, kun kan påberåbe sig disse perioder for at få tildelt en ydelse ved arbejdsløshed i en anden medlemsstat, hvis den pågældende senest har tilbagelagt en forsikringsperiode i henhold til lovbestemmelserne i denne sidste stat – er opfyldt.

Herved må en forsikringsperiode anses for tilbagelagt »senest« i en medlemsstat, hvis der, uanset den tid, der er forløbet mellem tilbagelægningen af denne sidste forsikringsperiode og ansøgningen om ydelser, ikke i mellemperioden har været tilbagelagt andre forsikringsperioder i en anden medlemsstat.

(jf. præmis 52 og 53 samt domskonkl. 2)

9. Artikel 3 i forordning nr. 1408/71, som ajourført ved forordning nr. 2001/83, som ændret ved forordning nr. 2195/91, hvilken bestemmelse fastslår ligebehandlingsprincippets anvendelse inden for denne forordnings anvendelsesområde, er ikke til hinder for, at en kompetent institution med henblik på undersøgelsen af, om der for en arbejdstager består en ret til ydelser ved arbejdsløshed, ved beregningen af de tilbagelagte forsikringsperioder undlader at medregne en periode, hvori der er aftjent værnepligt i en anden medlemsstat, selv om den lovgivning, i henhold til hvilken der anmodes om ydelser, bestemmer dette, eftersom dette resultat følger af forordningens artikel 67, dvs. den særlige bestemmelse, der regulerer en arbejdstagers ret til ydelser ved arbejdsløshed.

(jf. præmis 57 og 58 samt domskonkl. 3)