Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – deltidsansatte – kontrakt om deltidsarbejde, hvorefter omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden indrettes efter behov – kontrakt omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 76/207 og for rammeaftalen i bilaget til direktiv 97/81

(Rådets direktiv 76/207 og 97/81)

2. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – deltidsansatte – national bestemmelse, der regulerer den maksimale arbejdstid og tilrettelæggelsen af arbejdstiden på samme måde for såvel fuldtidsansatte som deltidsansatte – lovlig

(Rådets direktiv 76/207, art. 2, stk. 1, og art. 5, stk. 1, og § 4 i rammeaftalen i bilaget til direktiv 97/81)

3. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – deltidsansatte – kontrakt om deltidsarbejde, hvorefter omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden indrettes efter behov, og hvorefter arbejdstageren kan vælge at acceptere eller afvise det tilbudte arbejde – tilladt, da der ikke er sammenlignelige fuldtidsansatte i samme virksomhed

(Rådets direktiv 76/207, art. 2, stk. 1, og art. 5, stk. 1, og § 4 i rammeaftalen i bilaget til direktiv 97/81)

Sammendrag

1. En arbejdstager, der har en ansættelseskontrakt, hvorefter omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden indrettes efter arbejdsmængde og i hvert enkelt tilfælde først aftales mellem parterne og som således påvirker den pågældendes erhvervsudøvelse, idet vedkommendes arbejdstid ændres efter behov, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår.

En sådan arbejdstager er tillige omfattet af anvendelsesområdet for rammeaftalen i bilaget til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, såfremt han har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv overenskomst eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat og han er en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte rammeaftales § 3, stk. 2. Deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte, er omfattet af samme rammeaftales anvendelsesområde, såfremt medlemsstaten ikke i medfør af rammeaftalens § 2, stk. 2, helt eller delvist har udelukket de pågældende arbejdstagere fra dens bestemmelser.

(jf. præmis 30, 40 og domskonkl. 1)

2. § 4 i rammeaftalen i bilaget til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, samt artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter den maksimale arbejdstid til principielt 40 timer om ugen og 8 timer pr. dag. Denne bestemmelse regulerer nemlig også den maksimale arbejdstid og tilrettelæggelsen af arbejdstiden for såvel fuldtidsansatte som deltidsansatte, hvis maksimale arbejdstid per definition er lavere end fuldtidsansattes, og indebærer således ikke, at deltidsansatte behandles på en mindre gunstig måde end fuldtidsansatte, som befinder sig i en sammenlignelig situation.

(jf. præmis 49-51 og domskonkl. 2)

3. § 4 i rammeaftalen i bilaget til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, samt artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en kontrakt om deltidsarbejde for arbejdstagere i en virksomhed, hvori den ugentlige arbejdstid eller tilrettelæggelsen af arbejdstiden, der indrettes efter arbejdsmængden og i hvert enkelt tilfælde aftales mellem parterne, ikke er fastsat, idet de pågældende arbejdstagere kan vælge at acceptere eller afvise det tilbudte arbejde, i de tilfælde, hvor ansættelseskontrakterne for alle andre arbejdstagere i samme virksomhed fastsætter den ugentlige arbejdstid og tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Disse kontrakter angår nemlig arbejdsforhold med et andet formål og grundlag og vedrører således ikke »sammenlignelige fuldtidsansatte« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i rammeaftalens § 4.

(jf. præmis 61 og 62, 66, samt domskonkl. 2)