Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Traktatbrudssøgsmål — manglende overholdelse af en kommissionsbeslutning, hvorved en statsstøtte erklæres for uforenelig med fællesmarkedet — indsigelser — absolut umulighed for gennemførelse — (Art. 88, stk. 2, EF)

2. Statsstøtte — kommissionsbeslutning om en støttes uforenelighed med fællesmarkedet — vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen — Kommissionens og medlemsstatens forpligtelse til at samarbejde om en løsning i overensstemmelse med traktaten — (Art. 10 EF og 88, stk. 2, EF)

3. Traktatbrudssøgsmål — manglende overholdelse af en kommissionsbeslutning, hvorved en statsstøtte erklæres for uforenelig med fællesmarkedet — pligt til at tilbagesøge støtte — frist, der skal refereres til — frist fastsat i den beslutning, der ikke er gennemført, eller efterfølgende af Kommissionen — (Art. 88, stk. 2, andet afsnit, EF)

Sammendrag

1. Den eneste indsigelse, der kan gøres gældende af en medlemsstat over for et af Kommissionen anlagt traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 88, stk. 2, EF, er indsigelsen om, at det er absolut umuligt at gennemføre beslutningen korrekt.

(jf. præmis 16)

2. En medlemsstat, der under gennemførelsen af en kommissionsbeslutning vedrørende statsstøtte støder på uforudsete og uforudsigelige vanskeligheder eller får kendskab til følger, der ikke er forudset af Kommissionen, kan forelægge Kommissionen disse problemer til vurdering med forslag om passende ændringer af den pågældende beslutning. I så fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der pålægger medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner en gensidig pligt til loyalt samarbejde, jf. navnlig artikel 10 EF, samarbejde efter bedste evne med henblik på at overvinde vanskelighederne, idet traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, særligt statsstøttereglerne.

(jf. præmis 17)

3. Da artikel 88, stk. 2, andet afsnit, EF til forskel fra artikel 226 EF ikke fastsætter et administrativt stadium, og da Kommissionen som følge heraf ikke fremsætter en begrundet udtalelse, hvori medlemsstaterne gives en frist til at efterkomme Kommissionens beslutning, kan den frist, der skal refereres til ved anvendelsen af artikel 88, stk. 2, andet afsnit, EF, kun være den, som er fastlagt i den beslutning, hvorom den manglende opfyldelse er omstridt, eller i givet fald en frist, som Kommissionen har fastsat efterfølgende.

(jf. præmis 24)