EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62002CJ0091

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Toldunion — toldskylds opståen og efteropkrævning heraf i tilfælde af overtrædelser af toldbestemmelser — opkrævning af morarenter — lovligt — kriterier — (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 202-205, 210, 211 og 220; Kommissionens forordning nr. 2454/93)

Sammendrag

Forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks og forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for bestemmelser, hvorefter der skal ske en forhøjelse af toldbeløbet ved en toldskylds opståen i henhold til EF-toldkodeksens artikel 202-205, 210 eller 211, eller ved efteropkrævning i henhold til toldkodeksens artikel 220 (som omhandler situationer, der er karakteriseret ved, at den pågældende erhvervsdrivende har gjort sig skyldig i en tilsidesættelse af Fællesskabets toldforskrifter), som beløbsmæssigt svarer til den morarente, som ville være påløbet i perioden mellem tidspunktet for toldskyldens opståen og tidspunktet for bogføringen af toldskylden, eller, ved efteropkrævning i henhold til toldkodeksens artikel 220, mellem forfaldsdagen for den oprindelig bogførte toldskyld og den efterfølgende bogføring af toldskylden, dog på den betingelse, at rentesatsen fastsættes på tilsvarende vilkår som dem, der efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed, og som medfører, at sanktionen er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en præventiv virkning. Det tilkommer den nationale domstol at bedømme, om den forhøjelse, der er genstand for hovedsagen, er i overensstemmelse med disse principper.

(jf. præmis 19 og 23 samt domskonkl.)

Top