Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – national lovgivning, der systematisk betinger berigede levnedsmidlers markedsføring af, at der foreligger et ernæringsmæssigt behov i befolkningen – ulovlig – begrundelse – beskyttelse af folkesundheden – foreligger ikke – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

(EF-traktaten, art. 30 og 36 (efter ændring nu art. 28 EF og 30 EF))

Sammendrag

En medlemsstat, der anvender en administrativ praksis, hvorefter almindelige levnedsmidler, som er beriget med A-vitamin (i form af retinoider), D-vitamin, folinsyre, selen, kobber eller zink, og som lovligt er fremstillet eller markedsført i andre medlemsstater, kun må markedsføres på denne stats område, når de hverken er substitutionsprodukter eller restituerede levnedsmidler som omhandlet i den nationale lovgivning, hvis denne berigelse opfylder et ernæringsmæssigt behov i denne medlemsstats befolkning, og idet denne medlemsstat desuden ikke har undersøgt, om disse levnedsmidler kan erstattes med allerede markedsførte levnedsmidler, med hensyn til hvilke tilsætningen af de samme næringsstoffer er obligatorisk, tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler den i henhold til traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF).

Selv om fællesskabsretten nemlig ikke er til hinder for, at lovgivningen i en medlemsstat i henhold til forsigtighedsprincippet forbyder markedsføring af levnedsmidler uden forudgående tilladelse, når de er tilsat andre næringsstoffer end dem, hvis tilsætning er erklæret lovlig ved denne lovgivning, eftersom det tilkommer medlemsstaterne, når der ikke er sket en harmonisering, og i det omfang, der på den videnskabelige forsknings nuværende udviklingstrin består en vis usikkerhed, at afgøre, hvor langt de vil strække beskyttelsen af menneskers sundhed og liv, skal denne skønsbeføjelse imidlertid være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det påhviler desuden de nationale myndigheder i hvert enkelt tilfælde, og under hensyntagen til nationale kostvaner og internationale forskningsresultater, at godtgøre, at deres bestemmelser er nødvendige for at sikre beskyttelsen af folkesundheden, og navnlig at markedsføringen af de pågældende produkter frembyder en reel risiko herfor.

Under disse omstændigheder gør den systematiske karakter af forbuddet mod markedsføring af berigede levnedsmidler, således som den følger af den pågældende medlemsstats administrative praksis, det ikke muligt ved fastlæggelsen og evalueringen af en reel risiko for folkesundheden at overholde fællesskabsretten, som kræver en grundig evaluering fra sag til sag af de virkninger, som den pågældende tilsætning af vitaminer og mineralske salte i levnedsmidler kan have.

(jf. præmis 42, 44, 46, 47, 63 og 70 samt domskonkl.)