RETTENS DOM (en eneste dommer)

4. juni 2003

Forenede sager T-124/01 og T-320/01

Pietro Del Vaglio

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — justeringskoefficient — pension — begrebet bopæl — bevisbyrde — Det Forenede Kongerige«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-767

Angående:

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 5. april 2000 og 6. september 2001, hvori det afslås at anvende justeringskoefficienten for Det Forenede Kongerige på sagsøgerens pension fra henholdsvis den 8. maj 1999 og den 24. september 2000, og om betaling af erstatning og morarenter af pensionssaldoen.

Udfald:

Kommissionen frifindes i sag T-124/01. Den af Kommissionen trufne afgørelse af 6. september 2001 annulleres, for så vidt angår afslaget på at anvende justeringskoefficienten for Det Forenede Kongerige på sagsøgerens pension fra den 1. januar 2001. I øvrigt frifindes Kommissionen i sag T-320/01. Kommissionen betaler sagsøgeren morarenter til den rentesats, som af Den Europæiske Centralbank er fastsat for de vigtigste refinansieringstransaktioner, og som finder anvendelse på de forskellige faser af det omhandlede tidsrum, forhøjet med 2 procentpoint p.a. af pensionsrestancerne fra den 1. januar 2001 til den 31. marts 2001, således at der beregnes renter med virkning fra de forskellige tidspunkter, på hvilke de enkelte betalinger i henhold til pensionsordningen skulle være sket, og indtil betaling sker. Hver part bærer sine egne omkostninger i sag T-124/01. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger i sag T-320/01. Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger i sag T-320/01.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – pensioner – justeringskoefficient – genstand – justeringskoefficienten for den pensionerede tjenestemands bopælsland – begrebet bopæl

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 82)

2. Tjenestemænd – søgsmål – bedømmelse af lovligheden af den anfægtede retsakt på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder på tidspunktet for retsaktens vedtagelse

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

3. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – annullation af den ulovlige, anfægtede retsakt – passende godtgørelse for den ikke-økonomiske skade

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.  Det følger allerede af ordlyden af vedtægtens artikel 82, at pensionerede tjenestemænd har krav på, at der på deres pension sker anvendelse af den justeringskoefficient, der er fastsat for det land, hvor de godtgør at være bosiddende. De justeringskoefficienter, der finder anvendelse, skal sikre alle forhenværende tjenestemænd ydelser med samme købekraft, uanset hvor de har bopæl, uagtet den omstændighed, at den udbetalte pension kan anvendes i et andet land end bopælslandet. Valget af bopælslandet som kriterium for de pensionsberettigedes levevilkår og købekraft er nemlig begrundet i, at begrebet bopæl som omhandlet i vedtægtens artikel 82 skal forstås som det sted, hvor den forhenværende tjenestemand faktisk har etableret midtpunktet for sine interesser, og dermed som det sted, hvor han anses for at bruge sine penge.

   Begrebet bopæl henviser til det sted, hvor den pågældende har villet oprette og stabilisere det varige midtpunkt for sine interesser og forudsætter, uafhængigt af den tid, som personen har tilbragt på det ene eller andet lands område, ud over det fysiske ophold på et bestemt sted en hensigt om at give denne omstændighed den kontinuitet, som frembringes af livsstil og vedligeholdelse af normale sociale relationer. Begrebet bopæl er særegent for Fællesskabernes offentlige tjeneste og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det indhold, der nationalt tillægges denne term.

   (jf. præmis 70-72)

   Henvisning til: Domstolen, 14. juli 1988, sag 284/97, Schäflein mod Kommissionen, Sml. s. 4475, præmis 9; Retten, 14. december 1995, sag T-285/94, Pfloeschner mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 291, og II, s. 889, præmis 46; Retten, 7. juli 1998, forenede sager T-238/95 — T-242/95, Mongelli m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 319, og II. s. 925, præmis 41-43; Retten, 3. maj 2001, sag T-60/00, Liaskou mod Rådet, Sml. Pers. IA. s. 107, og II, s. 489, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 18. september 2002, sag T-29/01, Puente Martin mod Kommissionen, Sml. Pers. IA. s. 157, og II, s. 833, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis.

2.  Lovligheden af en individuel retsakt, der anfægtes ved Fællesskabets retsinstanser, skal bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev udstedt. Såfremt Retten skulle undersøge lovlighed på baggrund af faktiske omstændigheder, som ikke forelå på dette tidspunkt, ville den således sætte sig i stedet for den institution, som har udstedt den pågældende retsakt. Det tilkommer imidlertid ikke Retten at sætte sig i institutionernes sted.

   (jf. præmis 77)

   Henvisning til: Domstolen, 7. februar 1979, forenede sager 15/76 og 16/76, Frankrig mod Kommissionen, Sml. s. 321, præmis 7; Domstolen 17. maj 2001, sag C-449/9 P, IECC mod Kommissionen, Sml. I, s. 3875, præmis 87; Retten, 11. juli 1991, sag T-19/90, Von Hoessle mod Revisionsretten, Sml. II, s. 615, præmis 30; Retten, 12. december 1996, forenede sager T-177/94 og T-377/94, Altmann m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 553, og II, s. 1471, præmis 119.

3.  Annullation af en af administrationen udstedt retsakt, som tjenestemanden har anfægtet, udgør i sig selv en passende, og principielt tilstrækkelig, genoprettelse af den ikke-økonomiske skade, som denne kan have lidt som følge af den annullerede retsakt.

   (jf. præmis 119)

   Henvisning til: Domstolen, 7. februar 1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, præmis 25-29; Retten, 11. september 2002, sag T-89/01, Willeme mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 153, og II, s. 805, præmis 97.