Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – fællesskabsbestemmelser – materielt anvendelsesområde – ydelser i henhold til en national ordning om dækning af risikoen plejebehov – betaling af bidrag til pensionsforsikring for en person, der yder pleje til en plejekrævende person – omfattet som ydelser i anledning af sygdom

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 4, stk. 1, litra a)]

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – ligebehandling – national sikringsordning til dækning af plejebehov, hvorefter der ikke indbetales pensionsforsikringsbidrag for en statsborger fra en anden medlemsstat end den kompetente stat – ordning, som indebærer en i henhold til fællesskabsretten forbudt forskelsbehandling af en unionsborger

(Art. 17 EF; Rådets forordning nr. 1408/71)

Sammendrag

1. Plejeforsikringsinstitutionens indbetaling af pensionsforsikringsbidrag for en person, der yder pleje til en plejekrævende person i hjemmet, er en ydelse i anledning af sygdom til fordel for den plejekrævende, som forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, finder anvendelse på.

(jf. præmis 20, 21 og 23 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 17 EF samt forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, er til hinder for, at den kompetente institution nægter plejeforsikring i form af at betale forsikringsbidrag for en person, der er statsborger i en medlemsstat, og som plejer den forsikrede, alene med den begrundelse, at nævnte plejer eller person, som er omfattet af denne forsikring, er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Unionsborgerskabet gør det nemlig muligt for de af medlemsstaternes statsborgere, som befinder sig i samme situation, inden for traktatens anvendelsesområde at blive undergivet samme retlige behandling, med forbehold af udtrykkeligt fastsatte undtagelser i denne henseende. Under hensyntagen til den virksomhed, som udøves af personer, der yder pleje til plejekrævende personer, fremstår bopælskriteriet – som danner grundlag for nægtelse af disse plejeforsikringsydelser – nemlig ikke i denne forbindelse som et element, der objektivt godtgør, at der foreligger forskellige situationer og begrunder en forskelsbehandling, men som en forskellig behandling af sammenlignelige tilfælde, hvilket udgør en forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til fællesskabsretten.

(jf. præmis 34-36 og domskonkl. 2)