Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - hjemmel - artikel 95 EF - forbedring af vilkårene for det indre markeds funktion - beskyttelsen af folkesundheden er afgørende ved valget af harmoniseringsforanstaltninger - uden betydning

(Art. 95 EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - hjemmel - artikel 95 EF - forbedring af vilkårene for det indre markeds funktion - forbud mod fremstilling, der sigter mod at undgå omgåelse af reglerne for fremstilling i det indre marked - omfattet

(Art. 95 EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 3, stk. 1)

3. Institutionernes retsakter - direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - valg af hjemmel - kriterier - fællesskabsretsakt, der har et dobbelt formål eller består af to led - henvisning til det primære eller fremherskende formål eller led - fejlagtig henvisning til artikel 133 EF som anden hjemmel - ingen betydning for direktivets gyldighed

(Art. 95 EF og 133 EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - harmoniseringsforanstaltninger - tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet - foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 3, 5 og 7)

5. Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - beskyttelse af ejendomsretten - varemærkeret - forholdsmæssige begrænsninger skader ikke selve indholdet af denne ret

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 3, 5 og 7)

6. Fællesskabsret - principper - subsidiaritetsprincippet - anvendelse på retsakter vedtaget med henblik på gennemførelsen af det indre marked - efterprøvelse af overholdelsen af subsidiaritetsprincippet - kriterier

(Art. 95 EF)

7. Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - artikel 7 - forbud med anvendelse af beskrivende elementer, der kan vildlede forbrugeren - udelukkende anvendelse på tobaksvarer, der markedsføres i Fællesskabet

(Art. 95 EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37, art. 3, 5 og 7)

Sammendrag

1. Direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer har reelt til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion, og det kunne følgelig vedtages på grundlag af artikel 95 EF, uden at det udgjorde nogen hindring herfor, at beskyttelsen af folkesundheden var afgørende i forbindelse med de valg, der blev truffet med de harmoniseringsforanstaltninger, som direktivet fastlægger.

Markedet for tobaksvarer og navnlig markedet for cigaretter i Fællesskabet er et marked, hvor handelen mellem medlemsstaterne udgør en relativt betydelig del. Det gælder endvidere, at de nationale regler vedrørende betingelserne, som disse varer skal opfylde, navnlig dem, der vedrører deres benævnelse, sammensætning og mærkning, når der ikke er gennemført harmonisering på fællesskabsplan, kan udgøre hindringer for de frie varebevægelser.

Da de tidligere vedtagne fællesskabsforanstaltninger om harmonisering på dette område, dvs. direktiv 89/622 for så vidt angår mærkning af tobaksvarer og direktiv 90/239 for så vidt angår maksimumsindholdet af tjære i cigaretter, kun indeholdt minimumsforskrifter for fremstilling og mærkning af tobaksvarer, kunne medlemsstaterne vedtage nationale regler for så vidt angår forhold, der ikke var omfattet af disse direktiver.

Henset til borgernes øgede bevidsthed omkring tobaksvarers skadelige virkning på helbredet, er det sandsynligt, at der ville opstå hindringer for disse varers frie bevægelighed som følge af medlemsstaternes vedtagelse af sådanne nye nationale regler, der tager højde for denne udvikling, og som har til formål at hæmme forbruget af disse varer mere effektivt ved hjælp af oplysninger eller advarsler, der anføres på pakningerne, eller nedsætte tobaksvarers skadelige virkninger ved indførelse af nye regler vedrørende deres sammensætning. Visse medlemsstater havde i øvrigt allerede vedtaget bestemmelser herom.

I denne sammenhæng gør et nyt harmoniseringsdirektiv det muligt at undgå, at der som følge af vedtagelsen af nationale regler, der fastsætter forskellige krav for så vidt angår fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, opstår hindringer for den frie bevægelighed for tobaksvarer i Fællesskabet.

( jf. præmis 64-75 )

2. Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer indeholder et forbud mod fremstilling af cigaretter i Fællesskabet, der ikke overholder de maksimumsgrænser for tjære-, nikotin- og kulilteindhold, der er fastsat i denne artikel. Selv om det er korrekt, at dette forbud ikke er en bestemmelse, der direkte har til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion, forholder det sig ikke desto mindre således, at en retsakt, der er vedtaget på grundlag af artikel 95 EF, kan indeholde en sådan bestemmelse, når den er nødvendig for at undgå omgåelse af visse forbud, der har et sådant formål, og som vedrører det indre marked, hvilket gælder for forbuddet mod at lade cigaretter, der ikke opfylder kravene i den nævnte artikel 3, stk. 1, overgå til fri omsætning og blive markedsført i medlemsstaterne.

( jf. præmis 82 og 90 )

3. Efter kompetencefordelingen i Fællesskabet skal valget af hjemmel for en retsakt ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formål og indhold. Hvis en gennemgang af en fællesskabsretsakt viser, at den har to formål, eller at den består af to led, og det kan fastslås, at det ene af disse er det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af hensyn til det primære eller fremherskende formål eller led.

Det formål, der er forbundet med gennemførelsen af den i artikel 133 EF fastsatte fælles handelspolitik, har - når henses til formålet med og indholdet af hele direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - kun en sekundær karakter i forhold til direktivets hovedformål, der er at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion. Derfor er artikel 95 EF den eneste rette hjemmel for det nævnte direktiv, og det er med urette, at direktivet også nævner artikel 133 EF som hjemmel.

Denne forkerte henvisning til artikel 133 EF som den anden hjemmel for direktivet medfører imidlertid ikke i sig selv, at direktivet bliver ugyldigt. En sådan fejl i angivelsen af hjemmelen for en fællesskabsretsakt udgør således kun en rent formel mangel, medmindre den har gjort proceduren for denne retsakts vedtagelse mangelfuld.

( jf. præmis 93-98 )

4. Direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, der har til formål at fjerne de hindringer, der følger af de forskelle, der fortsat består mellem disse bestemmelser, og som er en hindring for det indre markeds funktion, er ikke ugyldigt som følge af en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

For det første er det i direktivets artikel 3 fastsatte forbud mod at lade cigaretter, der ikke overholder maksimumsgrænserne for tjære, nikotin og kulilte, overgå til fri omsætning og mod at markedsføre disse i Fællesskabet, suppleret med den forpligtelse, medlemsstaterne har til i overensstemmelse med direktivets artikel 13, stk. 1, at godkende import, salg og forbrug af cigaretter, der overholder disse grænser, en foranstaltning, der er egnet til at nå det mål, der sigtes mod i direktivet, og som, når henses til den forpligtelse, fællesskabslovgiver har til at garantere et højt beskyttelsesniveau på sundhedsområdet, ikke går videre end det, der er nødvendigt for at nå dette mål.

For det andet er det forbud, der også er fastsat i den nævnte artikel 3, mod at fremstille cigaretter, der ikke overholder de nævnte grænser, der er fastsat i direktivet, særlig egnet til ved kilden at forhindre de omlægninger af handelen med cigaretter, der er fremstillet inden for Fællesskabet med henblik på eksport til tredjelande. Sådanne omlægninger, der udgør en form for unddragelse, kan ikke bekæmpes lige så effektivt ved en alternativ foranstaltning, som f.eks. en forøget kontrol ved Fællesskabets grænser.

Hertil kommer, at kravene i direktivets artikel 5 vedrørende angivelse af oplysninger om cigaretters indhold af skadelige stoffer på cigaretpakkerne og advarslerne om sundhedsrisici er foranstaltninger, der er egnet til at nå et højt niveau for sundhedsbeskyttelse i forbindelse med fjernelsen af de hindringer, der følger af de nationale lovgivninger om mærkning, og for hvilke fællesskabslovgiver ikke har overskredet grænserne for det skøn, der tilkommer denne på området.

Endelig er det i direktivets artikel 7 nævnte forbud mod på pakninger til tobaksvarer at anvende visse tekster som »lavt tjæreindhold«, »light«, »ultralight«, »mild« såvel som visse navne, billeder og figurer og andre tegn, der kan vildlede forbrugeren, egnet til at nå et højt beskyttelsesniveau på sundhedsområdet. Dette forbud har således til formål at garantere, at forbrugeren oplyses sagligt om tobaksvarers skadevirkninger. Forbuddet er også nødvendigt, navnlig i betragtning af, at det ikke er åbenbart, at en almindelig regulering af brugen af disse beskrivende elementer ville have været lige så effektiv til at sikre en objektiv forbrugeroplysning, når henses til det forhold, at disse beskrivende elementer i sig selv kan fremme rygning.

( jf. præmis 124-141 )

5. Ejendomsretten hører til fællesskabsrettens almindelige grundsætninger. Den kan underkastes begrænsninger, forudsat disse er i overensstemmelse med de formål, som Fællesskabet forfølger i almenhedens interesse, og ikke henset til det tilstræbte formål udgør et uforholdsmæssigt og uacceptabelt indgreb, der krænker selve de garanterede rettigheders kerne.

Artikel 5 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer kræver, at der på cigaretpakkerne findes en angivelse af indholdet af skadelige stoffer og advarsler vedrørende sundhedsrisici. Denne artikel 5 har alene den virkning, at den begrænser tobaksfabrikanternes ret til at anvende den plads, der på visse sider af de nævnte pakker og tobaksvarepakker er til at anbringe deres varemærker, uden at bestemmelsen griber ind i indholdet af deres varemærkerettigheder, og formålet hermed er at garantere et højt niveau for sundhedsbeskyttelse i forbindelse med fjernelse af de hindringer, der følger af de nationale lovgivninger om mærkning af tobaksvarer. Denne artikel udgør i lyset af denne analyse en forholdsmæssig begrænsning i udøvelsen af ejendomsretten, der er forenelig med den beskyttelse, denne rettighed er givet i fællesskabsretten.

Det nævnte direktivs artikel 7 har på en måde, der er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, til formål at garantere et højt beskyttelsesniveau på sundhedsområdet i forbindelse med harmonisering af bestemmelserne, der finder anvendelse på betegnelse af tobaksvarer. Selv om det er korrekt, at artikel 7 indebærer et forbud, der er begrænset til tobaksvarers indpakning, mod at anvende et varemærke, der omfatter en af de beskrivende tekster, bestemmelsen nævner, forholder det sig ikke desto mindre således, at en tobaksfabrikant, uanset forbuddet mod denne beskrivende tekst, fortsat på pakningen kan individualisere sin vare med andre særlige kendetegn. De begrænsninger i varemærkeretten, der kan følge af denne artikel 7, foretages reelt ud fra et hensyn til almenvellet, som Fællesskabet varetager, og udgør ikke, når henses til det mål, der forfølges, et uforholdsmæssigt og uacceptabelt indgreb, der krænker selve denne rets kerne.

( jf. præmis 149-153 )

6. Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, når fællesskabslovgiver anvender artikel 95 EF, idet denne bestemmelse ikke giver lovgiver en enekompetence til at regulere de økonomiske aktiviteter i det indre marked.

I den forbindelse omfatter kontrollen med, at subsidiaritetsprincippet overholdes, to niveauer. Det skal således først undersøges, om målet med den påtænkte handling bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, og for det andet, om den iværksatte handlings intensitet ikke overskrider det, der er nødvendigt for at nå det mål, handlingen sigter mod at virkeliggøre.

( jf. præmis 179-184 )

7. Artikel 7 i direktiv 2001/37 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, der forbyder anvendelse af beskrivende elementer på tobaksvarepakker, som kan vildlede forbrugeren med hensyn til deres skadelighed, skal fortolkes således, at bestemmelsen kun finder anvendelse på tobaksvarer, der markedsføres inden for Fællesskabet.

Idet det nævnte direktivs hovedformål er at forbedre det indre markeds funktion på området for tobaksvarer ved at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau vedrører det i princippet udelukkende tobaksvarer, der skal markedsføres på det indre marked.

For så vidt angår dette direktivs artikel 3, der fastsætter maksimumsgrænserne for skadelige stoffer i cigaretter, kan risikoen for, at det indre marked berøres, begrunde, at der på grundlag af artikel 95 EF vedtages en bestemmelse, der vedrører varer, som eksporteres til tredjelande, idet der hermed træffes en foranstaltning med henblik på at undgå omgåelse af de bestemmelser, der er fastsat om det indre marked. Fællesskabslovgiver har imidlertid udtrykkeligt bestemt, at denne artikel 3 skal finde anvendelse på tobaksvarer, der skal eksporteres til tredjelande, idet fællesskabslovgiver har handlet ud fra en bedømmelse af de risici for omgåelse af direktivets bestemmelser om maksimalt indhold af skadelige stoffer i cigaretter, der er forbundet med eventuel ulovlig reimport til Fællesskabet eller med en eventuel omlægning af handelen inden for Fællesskabet.

Derimod vedrører bestemmelserne i samme direktivs artikel 7 - ligesom bestemmelserne i direktivets artikel 5 - tobaksvarernes præsentation og ikke deres sammensætning. Risikoen for, at det indre marked berøres som følge af den ulovlige markedsføring af dels cigaretter, der ikke opfylder direktivets krav for så vidt angår det maksimale indhold af skadelige stoffer, dels tobaksvarer, der ikke opfylder direktivets krav om mærkning og de benævnelser, der skal findes på disse varers pakninger, har dog ikke nødvendigvis samme omfang eller samme karakter og kræver ikke nødvendigvis vedtagelse af de samme foranstaltninger.

Derfor er der ikke grund til at antage, at fællesskabslovgiver, når der ikke i direktiv 2001/37 er anført noget herom, har søgt at supplere forbuddet mod at markedsføre tobaksvarer, der ikke opfylder kravene i direktivets artikel 7, inden for Fællesskabet med et lignende forbud vedrørende de tobaksvarer, der er indpakket inden for Fællesskabet med henblik på eksport til tredjelande.

( jf. præmis 211-217 og domskonkl. 2 )