Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet – direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – anvendelsesområde – arbejdet som redder – omfattet – arbejde, der ikke henhører under civilbeskyttelsestjeneste og vejtransport, der falder uden for dette anvendelsesområde

(Rådets direktiv 89/391, art. 2, og 93/104, art. 1, stk. 3)

2. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – den maksimale ugentlige arbejdstid – undtagelse – arbejdstagerens samtykke – arbejdsaftale, der henviser til en kollektiv overenskomst, som tillader overskridelse af denne arbejdstid – utilstrækkelig

[Rådets direktiv 93/104, art. 18, stk. 1, litra b), nr. i)]

3. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – arbejdet som redder – national lovgivning, der tillader overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid ved hjælp af en kollektiv overenskomst eller en virksomhedsaftale – ulovlig

(Rådets direktiv 93/104, art. 6, nr. 2)

4. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – artikel 6, nr. 2 – direkte virkning – den nationale rets forpligtelser og beføjelser – manglende anvendelse af nationale bestemmelser, der tillader overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid, der er fastsat ved denne artikel

(Rådets direktiv 93/104, art. 6, nr. 2)

Sammendrag

1. Artikel 2 i direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet samt artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at arbejdet som redder, der udøves inden for rammerne af en redningstjeneste, er omfattet af anvendelsesområdet for disse direktiver.

I denne henseende er dette arbejde ikke omfattet af den undtagelse til direktiv 89/391, som er indeholdt i artikel 2, stk. 2, første afsnit, og som vedrører visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste. Denne undtagelse er således kun blevet vedtaget med det formål at sikre, at de tjenester, der er uundværlige for beskyttelsen af sikkerhed og sundhed samt den offentlige orden i tilfælde af alvorlige omstændigheder af exceptionelt omfang, og som er kendetegnet ved, at de på grund af deres karakter ikke muliggør en planlægning af indsats- og redningsmandskabets arbejdstid, fungerer tilfredsstillende.

På samme måde kan arbejdet som redder, selv om det i hvert fald til dels består i at benytte et køretøj og at ledsage patienten under transporten til hospitalet, ikke betegnes som vejtransport og er derfor undtaget fra anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/104.

(jf. præmis 55, 63, 72 og 74 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 18, stk. 1, litra b), nr. i), første led, i direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, der bestemmer, at det er muligt at undlade at anvende samme direktivs artikel 6, som indeholder reglen om den maksimale ugentlige arbejdstid, skal fortolkes således, at en overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, der er fastsat i direktivets artikel 6, kræver hver enkelt arbejdstagers udtrykkelige og frit tilkendegivne accept for at være gyldig. Det er i denne henseende ikke tilstrækkeligt, at der i den pågældendes arbejdsaftale er henvist til en kollektiv overenskomst, der tillader en sådan overskridelse, da det på ingen måde er sikkert, at den pågældende arbejdstager, da han indgik en sådan aftale, havde kendskab til begrænsningen af de rettigheder, der er tillagt ham ved direktiv 93/104.

(jf. præmis 85 og 86 samt domskonkl. 2)

3. Artikel 6, nr. 2, i direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der i forbindelse med perioder med permanent arbejdsberedskab, som udføres af reddere inden for rammerne af en redningstjeneste – i givet fald i kraft af en kollektiv overenskomst eller virksomhedsaftale, der er støttet på en sådan overenskomst – gives mulighed for en overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, der er fastsat i denne bestemmelse.

Således følger det for det første af såvel ordlyden af artikel 6, nr. 2, i direktiv 93/104 som direktivets formål og opbygning, at reglen om den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer udgør en særlig vigtig regel inden for Fællesskabets sociallovgivning, der gælder for hver arbejdstager som en minimumsforskrift, der skal sikre beskyttelsen af hans sikkerhed og sundhed, således at nationale bestemmelser, hvorved det tillades, at den ugentlige arbejdstid – herunder permanent arbejdsberedskab – overstiger 48 timer, ikke er forenelige med kravene i denne bestemmelse. For det andet skal de perioder med permanent arbejdsberedskab, der udføres af reddere, tages i betragtning i deres helhed ved fastlæggelsen af den maksimale daglige og ugentlige arbejdstid uden hensyntagen til den omstændighed, at de nødvendigvis indebærer perioder med større eller mindre inaktivitet mellem nødhjælpsindsatserne.

(jf. præmis 94, 95, 100, 101 og 120 samt domskonkl. 3)

4. Artikel 6, nr. 2, i direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden opfylder alle nødvendige betingelser for at have direkte virkning, eftersom bestemmelsen utvetydigt pålægger medlemsstaterne en pligt til at tilvejebringe et bestemt resultat, og eftersom der ikke er knyttet nogen betingelse til anvendelsen af den regel, som følger af forpligtelsen, som går ud på at fastsætte en grænse på 48 timer for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Den omstændighed, at direktivet giver medlemsstaterne en vis skønsmargen til at vedtage de nærmere bestemmelser med henblik på gennemførelsen af artikel 6, og at der ved direktivet er givet dem mulighed for at fravige denne artikel, har ingen indflydelse på spørgsmålet om, hvorvidt artiklens nr. 2 er præcis og ubetinget.

En national domstol, som er forelagt en tvist, hvori der alene er private parter, og som – når den anvender nationale bestemmelser, der er vedtaget med det formål at gennemføre de forpligtelser, der er fastsat i et direktiv – skal tage samtlige bestemmelser i national ret i betragtning og i videst muligt omfang fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd samt formål for at nå til en løsning, der er i overensstemmelse med det formål, der forfølges med direktivet, skal følgelig gøre alt, hvad der henhører under dens kompetence, for at forhindre overskridelsen af den maksimale ugentlige arbejdstid, der er fastsat til 48 timer i henhold til nævnte artikel 6, nr. 2.

(jf. præmis 104-106, 119 og 120 samt domskonkl. 3)