Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Frie varebevægelser — kvantitative restriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — begreb — forbud mod postordresalg af apoteksforbeholdte lægemidler — omfattet — kun begrundet for receptpligtige lægemidler — reimport af lægemidler til den berørte medlemsstat — uden betydning — (Art. 28 EF og 30 EF)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne — farmaceutiske specialiteter — reklame — forbud mod reklame med det formål at tilskynde til pr. postordre at købe apoteksforbeholdte lægemidler — kun lovligt for receptpligtige lægemidler — (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83, art. 88)

Sammendrag

1. Handelsbestemmelser, som regulerer bestemte former for salg af produkter, udgør foranstaltninger med tilsvarende virkning i artikel 28 EF’s forstand, såfremt de ikke finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, der udøver virksomhed i indlandet, og hvis de ikke, såvel retligt som faktisk, påvirker afsætningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater på samme måde.

I denne forbindelse udgør et nationalt forbud mod postordresalg af lægemidler, der er apoteksforbeholdt i den pågældende medlemsstat, en foranstaltning med tilsvarende virkning i artikel 28 EF’s forstand, eftersom det rammer apoteker, som er etableret uden for det nationale område, hårdere, og kan for så vidt angår adgangen til markedet medføre større ulemper for varer fra andre medlemsstater end for indenlandske varer.

Artikel 30 EF kan dog påberåbes med henblik på at begrunde et sådant nationalt forbud mod postordresalg af lægemidler, for så vidt som forbuddet vedrører receptpligtige lægemidler. Henset til de risici, der kan være forbundet med at benytte sådanne lægemidler, kan nødvendigheden af, på en effektiv og ansvarlig måde, at kunne kontrollere ægtheden af de recepter, som lægerne udskriver, hvorved det sikres, at lægemidlet enten udleveres til kunden selv eller til en person, som kunden har anmodet om at afhente lægemidlet, begrunde et forbud mod postordresalg. Derimod kan artikel 30 EF ikke påberåbes med henblik på at begrunde et absolut forbud mod postordresalg af lægemidler, der ikke er receptpligtige i den pågældende medlemsstat.

Der skal ikke anlægges en anden bedømmelse af disse spørgsmål i tilfælde af indførsel af lægemidler til en medlemsstat, hvor de er godkendt, selv om et apotek, der er etableret i en anden medlemsstat, forud herfor har fået dem leveret fra grossister i indførselsmedlemsstaten.

(jf. præmis 68, 74, 76, 112, 119, 124 og 134 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 88, stk. 1, i direktiv 2001/83 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som forbyder reklame for receptpligtige lægemidler, er til hinder for et nationalt forbud mod at reklamere med det formål at tilskynde til pr. postordre at købe lægemidler, der er apoteksforbeholdt i den pågældende medlemsstat, for så vidt som forbuddet vedrører ikke-receptpligtige lægemidler.

Fællesskabskodeksens artikel 88, stk. 2, som tillader offentlig reklame for ikke-receptpligtige lægemidler, kan herefter ikke fortolkes således, at bestemmelsen fra sit anvendelsesområde udelukker reklame, der har til formål at tilskynde til pr. postordre at købe lægemidler, på det grundlag, at det, som hævdet, er nødvendigt, at en apoteker fysisk er til stede, når forbuddet mod postordresalg for disse lægemidlers vedkommende ikke i sig selv kan begrundes med, at dette, som hævdet, er nødvendigt.

(jf. præmis 143, 144 og 148 samt domskonkl. 2)