Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Institutionernes retsakter - direktiver - direkte virkning

2. Tilnærmelse af lovgivningerne - offentlig kontrol med levnedsmidler - direktiv 89/397 - en erhvervsdrivendes ret til at lade foretage en kontraekspertise, når det gøres gældende, at den erhvervsdrivendes produkter ikke er i overensstemmelse med den nationale levnedsmiddellovgivning - direkte virkning - ret, der skal indrømmes producenten, når der udtages prøver hos en detailhandler

(Rådets direktiv 89/397, art. 7, stk. 1, andet afsnit)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne - offentlig kontrol med levnedsmidler - direktiv 89/397 - tilladeligheden af analyseresultater som bevismiddel i tilfælde af en tilsidesættelse af retten til at lade foretage en kontraekspertiseanerkendelse - de nationale domstoles bedømmelse - bedømmelse efter effektivitets- og ækvivalensprincippet - overholdelse af grundlæggende rettigheder - ret til en retfærdig rettergang

(Rådets direktiv 89/397, art. 7, stk. 1, andet afsnit)

Sammendrag

$$1. Borgerne kan i alle tilfælde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmæssigt synspunkt fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise, påberåbe sig disse bestemmelser over for staten ved de nationale domstole, enten når denne ikke rettidigt har gennemført direktivet i national ret, eller når den ikke har gennemført det korrekt.

( jf. præmis 38 )

2. Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 89/397 om offentlig kontrol med levnedsmidler skal fortolkes således, at en producent på grundlag af denne bestemmelse over for en medlemsstats kompetente myndigheder kan påberåbe sig en ret til at lade foretage en kontraekspertise, når myndighederne gør gældende, at produkterne ikke er i overensstemmelse med den nationale levnedsmiddellovgivning på grundlag af en analyse af prøver af produkterne, der er udtaget i detailhandelen.

Når det er producenten, der sanktioneres, skal denne nemlig betragtes som en virksomhed i bestemmelsens forstand og tildeles de rettigheder, som følger af bestemmelsen, i hvilken forbindelse kontraekspertisen har til formål at sikre de erhvervsdrivendes legitime rettigheder, bl.a. deres ret til at klage over de til udøvelsen af kontrollen trufne foranstaltninger.

( jf. præmis 48, 49 og 52 samt domskonkl. 1 )

3. Det tilkommer en national ret, for hvilken der er indbragt en sag, i lyset af alle de faktiske og retlige forhold, der står til dens rådighed, inden for rammerne af anvendelsen af den nationale levnedsmiddellovgivning at bedømme, om resultaterne af analyser af prøver af en producents produkter skal tillades som bevis for producentens overtrædelse af levnedsmiddellovgivningen, såfremt producenten ikke har haft mulighed for at udøve den ret til at lade foretage en kontraekspertise, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 89/397 om offentlig kontrol med levnedsmidler. I denne forbindelse påhviler det den nationale ret at efterprøve, at de nationale regler om bevisførelse, som finder anvendelse under en sådan sag, ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for søgsmål på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet). Den nationale ret skal desuden undersøge, om et sådant bevismiddel skal udelukkes for at undgå foranstaltninger, der er uforenelige med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, særligt princippet om retten til en retfærdig rettergang ved en domstol som fastslået i artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

( jf. præmis 80 og domskonkl. 2 )