Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Institutionernes retsakter – forordninger – grundforordninger og gennemførelsesforordninger – gennemførelseskompetence forbeholdt Rådet – betingelser – særlige og begrundede tilfælde – gennemførelsesbestemmelser vedrørende fremgangsmåden for anvendelse af bestemmelser om passage af de ydre grænser og visum

(Art. 202 EF og 253 EF; Rådets forordning nr. 789/2001 og nr. 790/2001; Rådets afgørelse 1999/468, art. 1, stk. 1)

2. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen – passage af Fællesskabets ydre grænser og visum – Rådets fastsættelse af en procedure for medlemsstaternes meddelelse af ændringer i gennemførelsesbestemmelserne – lovligt

(Rådets forordning nr. 789/2001, art. 2, og nr. 790/2001, art. 2)

Sammendrag

1. I overensstemmelse med artikel 202 EF og med artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse 1999/468 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (den anden komitologiafgørelse), er det, når der på fællesskabsplan skal træffes gennemførelsesforanstaltninger vedrørende en basisretsakt, Kommissionen, som det sædvanligvis tilkommer at udøve denne kompetence. Rådet har pligt til behørigt under hensyn til arten og indholdet af den basisretsakt, der skal gennemføres eller ændres, at begrunde enhver undtagelse til denne regel.

I præamblen til forordning nr. 789/2001 og nr. 790/2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt grænsekontrol og grænseovervågning har Rådet i den forbindelse udtrykkeligt henvist til medlemsstaternes styrkede rolle på området for visum og grænseovervågning såvel som områdets følsomhed, især i relation til de politiske forbindelser med tredjelande. Rådet har således med rimelighed kunnet antage, at der forelå et særligt tilfælde, og det har behørigt, i overensstemmelse med artikel 253 EF, begrundet beslutningen om midlertidigt at forbeholde sig gennemførelsesbeføjelser vedrørende en række udtømmende opregnede bestemmelser i de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog, som fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til bestemmelserne om passage af de ydre grænser og visum, der er indeholdt i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen.

Hvis sådanne hensyn vurderes i den kontekst, hvori de indgår, viser de klart begrundelsen for, at gennemførelsesbeføjelser forbeholdes Rådet, og de gør det muligt for Domstolen at udøve sin kontrol, selv om de er både generelle og kortfattede.

(jf. præmis 49-53, 59)

2. Det fremgår af artikel 2 i forordning nr. 789/2001 og nr. 790/2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt grænsekontrol og grænseovervågning, at hver medlemsstat selv og undertiden i samråd med de øvrige medlemsstater kan ændre indholdet af disse bestemmelser eller fremgangsmåder. Hvad angår disse retsakter, der blev vedtaget på et tidspunkt, hvor det pågældende område blev reguleret ved mellemstatsligt samarbejde, har indarbejdelsen af disse akter inden for rammerne af Den Europæiske Union fra tidspunktet fra Amsterdam-traktatens ikrafttræden ikke haft til virkning i sig selv og med det samme at fratage medlemsstaterne beføjelser, som de havde ret til at udøve i henhold til nævnte akter for at sikre deres korrekte anvendelse.

I denne særlige sammenhæng, der også er af midlertidig karakter, indtil udviklingen af Schengen-reglerne inden for Den Europæiske Unions retlige og institutionelle rammer, kan Rådet ikke kritiseres for at have fastsat en procedure for medlemsstaternes meddelelse af ændringer, som de har ret til ensidigt eller i samråd med andre medlemsstater at foretage af visse af disse bestemmelser, hvis indhold udelukkende beror på oplysninger, som de er de eneste, der har adgang til, for så vidt som det ikke er blevet godtgjort, at der skulle have været anvendt en ensartet ajourføringsprocedure med henblik på at sikre deres korrekte anvendelse.

(jf. præmis 65 og 69-71)