EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62001CJ0198

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Konkurrence — fællesskabsregler — medlemsstaternes forpligtelser — national lovgivning, der pålægger eller fremmer en virksomhedsadfærd, der ikke er forenelig med fællesskabsreglerne — nationale konkurrencemyndigheders pligt til ikke at anvende sådan lovgivning — beføjelse til at pålægge virksomheder sanktioner for handlinger påbudt i national lovgivning — foreligger ikke — beføjelse til at pålægge sanktioner for adfærd, som ligger efter beslutningen, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF, og for tidligere adfærd, som blev gjort lettere eller fremmet af den nationale lovgivning — (Art. 10 EF og art. 81, stk. 1, EF)

2. Konkurrence — fællesskabsregler — medlemsstaternes forpligtelser — national lovgivning, som giver et ministerium beføjelse til at fastsætte detailsalgspriser for et produkt, og som tildeler en obligatorisk sammenslutning af producenter beføjelse til at fordele produktionen af det — virksomhedernes mulighed for at konkurrere indbyrdes — konkret bedømmelse af, om virksomhedernes adfærd er selvstændig — (Art. 81, stk. 1, EF)

Sammendrag

1. En national konkurrencemyndighed, der har til opgave at kontrollere overholdelsen af konkurrencereglerne og særligt artikel 81 EF, og som behandler en sag vedrørende virksomheders adfærd, der strider mod artikel 81, stk. 1, EF, og som er pålagt eller begunstiges af en national lovgivning, der legitimerer eller forstærker virkningerne af denne adfærd, navnlig med henblik på prisfastsættelse eller markedsopdeling, skal undlade at anvende denne nationale lovgivning. Eftersom artikel 81 EF, sammenholdt med artikel 10 EF, pålægger medlemsstaterne en undladelsesforpligtelse, ville EU-konkurrencerettens effektive virkning således mindskes, såfremt konkurrencemyndigheden inden for rammerne af en undersøgelse af virksomheders adfærd i forhold til artikel 81 EF ikke måtte fastslå, at en national bestemmelse tilsidesætter artikel 10 EF, sammenholdt med artikel 81 EF, og såfremt den som følge heraf ikke undlod at anvende bestemmelsen.

Det følger ikke desto mindre af det almindelige fællesskabsretlige princip om retssikkerhed, at den omstændighed, at den nationale konkurrencemyndighed ikke må anvende en konkurrencebegrænsende lov, ikke må udsætte de omhandlede virksomheder for sanktioner, hverken af strafferetlig eller administrativ karakter for en tidligere adfærd, når denne adfærd var pålagt ved loven. Det følger heraf, at myndigheden ikke kan pålægge de berørte virksomheder sanktioner for deres tidligere adfærd, når denne var blevet dem pålagt af denne nationale lovgivning. Den kan pålægge sanktioner for virksomhedernes adfærd, som ligger efter beslutningen, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF, når denne beslutning er blevet endelig i forhold til virksomhederne.

 Under alle omstændigheder kan de nationale konkurrencemyndigheder pålægge de berørte virksomheder sanktioner for deres tidligere adfærd, når denne adfærd blot blev gjort lettere eller fremmet af den nationale lovgivning, hvorved der dog skal tages hensyn til det særlige indhold af den lovgivning, på grundlag af hvilken virksomhederne handlede. I den forbindelse skal virksomhedernes adfærd, når sanktionsniveauet fastsættes, vurderes i lyset af den formildende omstændighed, som den nationale lovgivning udgør.

(jf. præmis 50, 53-55, 57 og 58 samt domskonkl. 1)

2. En national lovgivning, som giver et ministerium beføjelse til at fastsætte detailsalgspriser for et produkt og desuden tildeler en obligatorisk sammenslutning af producenter beføjelse til at fordele produktionen mellem virksomhederne, kan med henblik på anvendelsen af artikel 81, stk. 1, EF anses for en lovgivning, som bevarer muligheden for konkurrence, som kan hindres, begrænses eller fordrejes ved en selvstændig adfærd fra virksomhedernes side, såfremt den nationale lovgivning fortsat konkret giver mulighed for konkurrence mellem virksomhederne, og såfremt de eventuelle indskrænkninger, som virksomhederne bebrejdes, ikke i virkeligheden skal tilregnes den berørte medlemsstat.

(jf. præmis 66 og 80 samt domskonkl. 2)

Top