Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fællesskabsret — direkte virkning — nationale afgifter i strid med fællesskabsretten — tilbagebetaling — indførelse af en mere restriktiv processuel regel, der foregriber de mulige virkninger af en dom fra Domstolen — ulovlig — kriterier — foranstaltning specifikt for den afgiftspålæggelse, Domstolens dom tager sigte på — den nationale rets vurdering — (EF-traktaten, art. 5 (nu art. 10 EF))

2. Fællesskabsret — direkte virkning — nationale afgifter i strid med fællesskabsretten — tilbagebetaling — afslag alene af den grund, at afgiften er væltet over, og uafhængigt af omfanget af den ugrundede berigelse — ulovlig

3. Fællesskabsret — direkte virkning — nationale afgifter i strid med fællesskabsretten — tilbagebetaling — vilkår — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af det fællesskabsretlige ækvivalensprincip — national bestemmelse, der fraviger reglen om, at tilbagebetaling afslås, såfremt afgiften er væltet over, når sagsøgerne kan påberåbe sig en præcedens fra en national forfatningsdomstol — tilsidesættelse af ækvivalensprincippet — den nationale rets efterprøvelse

4. Fællesskabsret — direkte virkning — nationale afgifter i strid med fællesskabsretten — tilbagebetaling — vilkår — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af det fællesskabsretlige effektivitetsprincip — formodning for ugrundet berigelse alene ud fra den omstændighed, at afgiften er væltet over — ulovlig

Sammendrag

1. En medlemsstats vedtagelse af en ordning, der fastsætter mere restriktive processuelle regler for tilbagesøgning af skattebeløb erlagt i urigtig formening om skyld, for at imødegå de mulige virkninger af en dom afsagt af Domstolen, hvori det fastslås, at fællesskabsretten er til hinder for at opretholde en national afgiftspålæggelse, er kun i strid med fællesskabsretten og navnlig traktatens artikel 5 (nu artikel 10 EF), for så vidt som den specifikt tager sigte på denne afgiftspålæggelse, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

(jf. præmis 118 og domskonkl. 1)

2. Fællesskabsrettens regler vedrørende tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter tilbagebetaling af en afgift, der er uforenelig med fællesskabsretten, afslås alene af den grund, at afgiften er blevet væltet over på tredjemand – hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve – uden at det kræves, at omfanget af den ugrundede berigelse, som tilbagebetaling af afgiften medfører for den afgiftspligtige, godtgøres.

(jf. præmis 118 og domskonkl. 2)

3. Ækvivalensprincippet er til hinder for en national ordning, der for ansøgninger om tilbagebetaling af en afgift, der henset til fællesskabsretten er opkrævet med urette, fastsætter processuelle regler, som er mindre fordelagtige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af visse bestemmelser i national ret.

Hvad angår en national bestemmelse, der fraviger reglen om, at tilbagebetaling af afgiften afslås, såfremt den er væltet over på tredjemand, når sagsøgerne kan påberåbe sig en præcedens, der består i en dom fra en national forfatningsdomstol, tilkommer det den nationale ret på grundlag af en samlet vurdering af national ret at efterprøve, om det faktisk viser sig dels, at det alene er sagsøgere, der anlægger sag på grundlag af national forfatningsret, der kan gøre denne undtagelse gældende, dels om reglerne for tilbagebetaling af afgifter, der er fundet uforenelige med national forfatningsret, er mere fordelagtige end dem, der finder anvendelse på søgsmål vedrørende afgiftspålæggelser, der er fundet i strid med fællesskabsretten.

(jf. præmis 118 og domskonkl. 3)

4. Hvad angår anmodninger om tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten, er effektivitetsprincippet til hinder for en national ordning eller administrativ praksis, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden, ved at opstille en formodning for ugrundet berigelse alene ud fra den omstændighed, at afgiften er væltet over på tredjemand.

(jf. præmis 103 og 118 samt domskonkl. 4)