Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Annullationssøgsmål – retlig interesse – kommissionsbeslutning om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet – parternes opgivelse af fusionen bragt til Kommissionens kendskab inden vedtagelsen af beslutningen – ingen betydning

(Art. 230, stk. 4, EF)

2. Konkurrence – fusioner – Kommissionens kompetence – vedtagelse af en beslutning om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet i tilfælde af parternes opgivelse af fusionen – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 4 og 8)

3. Fællesskabsret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – forventning, der kan følge af en almindelig administrativ praksis – betingelser

Sammendrag

1. Et annullationssøgsmål, der anlægges af en fysisk eller juridisk person, kan kun admitteres, såfremt sagsøgeren har en retlig interesse i, at den pågældende retsakt annulleres. En sådan interesse forudsætter, at en annullation af den pågældende retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, eller – sagt med andre ord – at søgsmålet kan admitteres, såfremt det med sit resultat kan tilføre sagsøgeren en fordel.

En virksomhed, som er part i en planlagt og anmeldt fusion, og som har underrettet Kommissionen om sin opgivelse af deltagelse i fusionen kort inden Kommissionens vedtagelse af en beslutning netop for at undgå nævnte vedtagelse, bevarer en interesse i et søgsmål med påstand om annullation af beslutningen, hvorved Kommissionen uden at ville tage stilling til opgivelsen erklærede den pågældende fusion uforenelig med fællesmarkedet.

Så længe den omhandlede beslutning – som, indtil den måtte blive annulleret af Fællesskabets retsinstanser, er omfattet af en gyldighedsformodning – består, er virksomheden retligt forhindret i at fusionere med den anden part i den anmeldte fusion, i hvert fald i den form og på de betingelser, som er angivet i anmeldelsen, såfremt den senere på ny måtte nære ønske herom.

Den omstændighed, at virksomheden ikke nødvendigvis nærer et ønske herom, eller at den måske ikke fører det ud i livet, er i denne forbindelse en ganske subjektiv omstændighed, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om virksomheden har retlig interesse i et søgsmål om annullation af en retsakt, som ubestrideligt har bindende retsvirkninger, som kan berøre virksomhedens interesser gennem en væsentlig ændring af dens retsstilling.

(jf. præmis 44, 52 og 53-57)

2. Kommissionen har ved at vedtage en beslutning om at erklære en anmeldt fusion uforenelig med fællesmarkedet, selv om de anmeldende parter formelt havde trukket deres anmeldelse tilbage og underrettet Kommissionen om, at de havde opgivet fusionen i den form, som fremgik af anmeldelsen, overskredet grænserne for sin kompetence i medfør af forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. I et sådant tilfælde har Kommissionen nemlig ikke længere kompetence til at vedtage en beslutning i medfør af artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, idet der ikke længere foreligger en fusionsaftale som omhandlet i forordningens artikel 4.

(jf. præmis 91 og 107)

3. Den blotte omstændighed, at der foreligger en administrativ praksis eller lempelse, som ikke er i strid med gældende lovgivning og ikke indebærer en skønsudøvelse, kan vække en berettiget forventning hos de berørte parter, uden at denne nødvendigvis bygger på en almengyldig meddelelse.

(jf. præmis 112)