Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Statsstøtte — Kommissionens undersøgelse — bestemmelse af støttemodtageren — faktisk fordel — mulighed for at tage hensyn til ordlyden af bestemmelser om anvendelsen af lånte beløb i tilfælde af et lån og for således at betegne en anden person end låntageren som støttemodtager — nødvendigheden af på forhånd at fastslå, at den statslige foranstaltning udgør støtte i forhold til låntageren — foreligger ikke — (Art. 87, stk. 1, EF)

2. Statsstøtte — Kommissionens beslutning om en støttes uforenelighed med fællesmarkedet — vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen — Kommissionens og medlemsstatens forpligtelse til at samarbejde om en løsning i overensstemmelse med traktaten — (Art. 10 EF og art. 88, stk. 2, første afsnit, EF)

3. Institutionernes retsakter — begrundelse — pligt — rækkevidde — kommissionsbeslutning, der fastslår, at en støtte er uforenelig med fællesmarkedet — (Art. 87 EF og 253 EF)

Sammendrag

1. For at kunne bestemme, hvem der er modtager af en statsstøtte, skal de virksomheder, der faktisk har fordel af den pågældende støtte, identificeres. I tilfælde af et lån er det ikke udelukket, at Kommissionen kan tage hensyn til ordlyden af bestemmelser om anvendelsen af lånte beløb med henblik på at bestemme støttemodtageren, og at en sådan analyse fører til den konklusion, at støttemodtageren er en anden end låntageren. Eftersom artikel 87, stk. 1, EF forbyder statsstøtte eller støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, er det for at nå til en sådan konklusion ufornødent først at fastslå, at foranstaltningen udgør en støtte i forhold til låntageren.

(jf. præmis 55-57)

2. En medlemsstat, der ved gennemførelsen af en beslutning, som fastslår, at en støtte er uforenelig med fællesmarkedet, og som bestemmer, at denne skal tilbagesøges, møder uforudsete vanskeligheder, kan forelægge disse for Kommissionen til vurdering. I så fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der pålægger medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner en gensidig pligt til loyalt samarbejde, jf. navnlig artikel 10 EF, efter bedste evne samarbejde med henblik på at overvinde vanskelighederne, idet traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, særligt bestemmelserne om støtte.

(jf. præmis 99)

3. Selv om det i visse tilfælde kan fremgå af selve de omstændigheder, hvorunder støtten ydes, at den kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, påhviler det i det mindste Kommissionen at angive disse omstændigheder i beslutningens begrundelse, hvori det fastslås, at den nævnte støtte er uforenelig med fællesmarkedet.

(jf. præmis 103)