Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Landbrug - fælles markedsordning - bananer - importordning - toldkontingent - hensyntagen til vanskeligheder, der følger af overgangen fra de nationale ordninger til den fælles markedsordning

(Rådets forordning nr. 404/93, art. 19, stk. 2, og art. 30)

2. Ansvar uden for kontrakt - betingelser - tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten - institutionens skøn, da den vedtog retsakten

(Art. 288, stk. 2, EF)

3. Appel - anbringender - en doms præmisser i strid med fællesskabsretten - domskonklusionen berettiget af andre retlige grunde - forkastelse

4. Appel - anbringender - Domstolens efterprøvelse af den retlige kvalifikation af de faktiske omstændigheder - lovligt

(Art. 225 EF; EF-statutten for Domstolen, art. 51)

5. Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens afslag på at træffe foranstaltninger ved forordning, således at importørerne af bananer med oprindelse i et tredjeland kan overvinde de vanskeligheder, der skyldes sammenbruddet af produktionen i det pågældende land som følge af helt usædvanlige klimatiske begivenheder - afvisning

(Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 404/93, art. 16, stk. 3, art. 18 og art. 19, stk. 1)

Sammendrag

1. Selv om artikel 30 i forordning nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer giver Kommissionen ret til - og efter omstændighederne forpligter den til - at fastsætte bestemmelser for særligt vanskelige tilfælde, som opstår ved, at importører af tredjelandsbananer eller ikke-traditionelle AVS-bananer rammes af vanskeligheder, der truer deres eksistens, når der er tildelt dem et usædvanlig lavt kontingent på grundlag af de referenceår, som skal tages i betragtning i henhold til samme forordnings artikel 19, stk. 2, er det på ingen måde udelukket, at artikel 30 også kan finde anvendelse på andre typer af vanskeligheder, såfremt disse følger af overgangen fra de nationale ordninger, der fandtes før ikrafttrædelsen af den nævnte forordning, til den fælles markedsordning.

( jf. præmis 46 og 47 )

2. Fællesskabsretten anerkender en ret til erstatning, såfremt tre betingelser er opfyldt, nemlig at den bestemmelse, der er overtrådt, har til formål at tillægge borgerne rettigheder, at overtrædelsen er tilstrækkelig kvalificeret, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem tilsidesættelsen af den forpligtelse, der påhviler den, der har udstedt retsakten, og de skadelidtes tab. Hvad angår den anden betingelse er det afgørende kriterium for, om en overtrædelse af fællesskabsretten kan anses for tilstrækkelig kvalificeret, om den pågældende fællesskabsinstitution åbenbart og groft har overskredet grænserne for sine skønsbeføjelser. Såfremt denne institution har et stærkt begrænset eller intet skøn, kan selve den omstændighed, at der er begået en overtrædelse af fællesskabsretten, være tilstrækkelig til at bevise, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret krænkelse. Det følger heraf, at det afgørende kriterium ved afgørelsen af, om der foreligger en sådan krænkelse, ikke er den pågældende retsakts individuelle karakter, men det skøn, som institutionen havde, da den vedtog den.

( jf. præmis 53-55 )

3. Hvis præmisserne i en dom afsagt af Retten indeholder en tilsidesættelse af fællesskabsretten, men konklusionen er berettiget af andre retlige grunde, må appellen forkastes.

( jf. præmis 57 )

4. Selv om det fremgår af artikel 225 EF og artikel 51 i EF-statutten for Domstolen, at appel er begrænset til retsspørgsmål, og at det derfor alene er Retten, der har kompetence til at fastlægge og vurdere sagens faktiske omstændigheder, er Domstolen stadig kompetent til at kontrollere den retlige vurdering af disse faktiske omstændigheder og de retlige konsekvenser, Retten har draget heraf.

( jf. præmis 69 )

5. En almengyldig retsakt såsom en forordning kan kun berøre fysiske eller juridiske personer individuelt, såfremt de rammes på grund af visse egenskaber, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som en adressat.

De største importører af somaliske bananer kan ikke anses for at være individuelt berørt af den forordning, som Kommissionen efter deres opfattelse burde have vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i forordning nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer med henblik på at tilpasse toldkontingentet, som er fastsat i samme forordnings artikel 18, for at imødegå følgerne for den somaliske bananproduktion af de usædvanligt omfattende oversvømmelser, der indtraf i 1997 og 1998.

Selv om denne forordning for så vidt angår den tilpassede del af toldkontingentet kunne have fraveget fordelingsnøglen, der er fastsat i artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 404/93, ville den nemlig alene have berørt de nævnte importører på grund af deres objektive egenskab af importører af somaliske bananer på samme måde som enhver anden erhvervsdrivende, der befandt sig i samme situation.

( jf. præmis 73, 75, 76 og 79 )