Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne - ophavsret og beslægtede rettigheder - udlejnings- og udlånsrettigheder vedrørende beskyttede værker - direktiv 92/100 - radio- og fjernsynsudsendelser og kommunikation til offentligheden - rimeligt vederlag - begreb - ensartet fortolkning - medlemsstaternes gennemførelse - kriterier - grænser

(Rådets direktiv 92/100, art. 8, stk. 2)

Sammendrag

$$Artikel 8, stk. 2, i direktiv 92/100 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret pålægger medlemsstaterne at vedtage retsforskrifter, der sikrer, at brugeren betaler et rimeligt vederlag, når et fonogram anvendes ved en radio- og fjernsynsudsendelse eller til en hvilken som helst kommunikation til offentligheden. Begrebet rimeligt vederlag, der er indeholdt i denne bestemmelse, skal fortolkes ensartet i alle medlemsstaterne og gennemføres af enhver medlemsstat, idet denne på sit eget område fastlægger de mest relevante kriterier for - inden for de grænser, som fællesskabsretten og navnlig direktiv 92/100 sætter - at sikre, at dette fællesskabsbegreb overholdes.

Den nævnte artikel 8, stk. 2, er ikke til hinder for en beregningsmodel for det rimelige vederlag, der indeholder varierende og bestemte kriterier, såsom det antal timer, fonogrammerne udsendes, antallet af lyttere og seere med hensyn til de radio- og fjernsynsforetagender, som repræsenteres af radio- og fjernsynsorganisationen, de tariffer, der ved aftale er fastsat for rettigheder til fremførelse og radio- og fjernsynsudsendelse af musikværker, der er ophavsretligt beskyttede, de tariffer, der anvendes af de offentlige radio- og fjernsynsforetagender i de medlemsstater, der grænser op til den pågældende medlemsstat, og de beløb, der betales af kommercielle stationer, når denne model gør det muligt at opnå en passende ligevægt mellem de udøvende kunstneres og fonogramfremstilleres interesse i at modtage et vederlag for radio- og fjernsynsudsendelse af et bestemte fonogram og tredjemands interesse i at kunne udsende dette fonogram under rimelige betingelser, og at modellen ikke er i strid med noget princip i fællesskabsretten.

( jf. præmis 33, 38 og 46 samt domskonkl. 1 og 2 )