Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne Østrig landbrug fælles markedsordning overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter afgift på overskudslagre Kommissionens kompetence

(Tiltrædelsesakten af 1994, art. 149, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 3108/94, art. 4)

2. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne Østrig landbrug fælles markedsordning overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter afgift på overskudslagre proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning tilsidesættelse foreligger ikke

(Tiltrædelsesakten af 1994, art. 145, stk. 2, og art. 149, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 3108/94, art. 4)

3. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne Østrig landbrug fælles markedsordning overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter afgift på overskudslagre »indehaver« af et overskudslager begreb

(Kommissionens forordning nr. 3108/94, art. 4)

4. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne Østrig landbrug fælles markedsordning overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter afgift på overskudslagre beregning af afgiften tunesisk olivenolie den gældende »importafgift«

(Kommissionens forordning nr. 3108/94, art. 4, stk. 3)

5. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne Østrig landbrug fælles markedsordning overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter afgift på overskudslagre beregning af afgiften tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet foreligger ikke

(Kommissionens forordning nr. 3108/94, art. 4, stk. 3)

Sammendrag

1. Kommissionen var i henhold til artikel 149, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 1994 kompetent til at vedtage de foranstaltninger til opkrævning af en afgift på overskudslagrene i de nye medlemsstater, der er omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 3108/94 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

( jf. præmis 24 og domskonkl. 1 )

2. Artikel 4 i forordning nr. 3108/94 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse er hverken i strid med proportionalitetsprincippet eller med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

For det første har Kommissionen nemlig ved indførelsen af afgiften på overskudslagrene i de nye medlemsstater og ved fastsættelsen af gennemførelsesbestemmelser valgt den fremgangsmåde, som den blandt flere muligheder har anset for at være den, der bedst kunne forhindre, at der opstod forstyrrelser af den fælles markedsordning som følge af oparbejdelsen af lagre, der oversteg, hvad der måtte anses for at være et normalt overført lager i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 145, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 1994. Afgiften skal forebygge, at der etableres sådanne lagre, eller i det mindste udligne de økonomiske fordele, som indehavere af sådanne lagre ellers kunne påregne, idet indehaverne derved stilles på lige fod med de erhvervsdrivende i De Tolv, som de konkurrerer med på det samme marked. Afgiften må i princippet anses for egnet til at gennemføre målsætningen om at lette anvendelsen af den fælles markedsordning i de nye medlemsstater, som anført i tiltrædelsesaktens artikel 149, stk. 1, uden at den er mere vidtgående end nødvendigt for at nå dette mål. Det følger heraf, at Kommissionen ikke har overskredet grænserne for sin skønsmæssige beføjelse på landbrugsområdet og ikke har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

For det andet kan princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kun påberåbes i forhold til fællesskabsbestemmelser, såfremt Fællesskabet selv tidligere har skabt en situation, som giver grundlag for en berettiget forventning, og Fællesskabet har hverken gennem dets handlinger eller undladte handlinger givet de interesserede kredse det indtryk, at der i forbindelse med udvidelsen pr. 1. januar 1995 ikke ville blive vedtaget overgangsforanstaltninger for at undgå konkurrencefordrejninger og profitter ved spekulation som følge af etablering af overskudslagre. Desuden burde enhver normalt agtpågivende erhvervsdrivende efter offentliggørelsen af tiltrædelsesakten af 1994 i De Europæiske Fællesskabers Tidende have vidst, at Kommissionen i medfør af tiltrædelsesaktens artikel 149, stk. 1, var beføjet til at vedtage overgangsforanstaltninger for at tilpasse de gældende ordninger i de nye medlemsstater til den fælles markedsordning, og at sådanne foranstaltninger eventuelt kunne have indvirkning på de overskudslagre, der allerede var etableret på tidspunktet for offentliggørelsen af forordning nr. 3108/94.

( jf. præmis 27-29 og 31-33 samt domskonkl. 2 )

3. Begrebet »indehaver« af et overskudslager i henhold til artikel 4 i forordning nr. 3108/94 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, der fastsætter en afgift på overskudslagrene i de nye medlemsstater, omfatter enhver, som er beføjet til at bringe det oplagrede produkt i omsætning og kan opnå en fortjeneste herved.

( jf. præmis 45 og domskonkl. 3 )

4. Artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 3108/94 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse skal fortolkes således, at den »importafgift«, der den 31. december 1994 gjaldt i De Tolv ved indførsel af tunesisk olivenolie, er den afgift, der er fastsat i bilag I til forordning nr. 3307/94 om fastsættelse af minimumsimportafgifter for olivenolie samt importafgifter for andre produkter fra olivenoliesektoren.

( jf. præmis 48 og domskonkl. 4 )

5. Artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 3108/94 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse tilsidesætter ikke ligebehandlingsprincippet mellem de erhvervsdrivende i medlemsstaterne, idet bestemmelsen i relation til den almindelige ordning i forordning nr. 3307/94 om fastsættelse af minimumsimportafgifter for olivenolie samt importafgifter for andre produkter fra olivenoliesektoren fastsætter en afgift på overskudslagre, der den 1. januar 1995 fandtes i de nye medlemsstater, for dermed at hindre eller udligne fordelene ved omlægninger af samhandelen, der kunne forstyrre den fælles markedsordning.

De erhvervsdrivende i de nye medlemsstater, som på den dato var indehavere af overskudslagre af tunesisk olivenolie, der var indført i henhold til den ordning, der var gældende i disse stater, befandt sig nemlig ikke i en situation, der kunne sidestilles med situationen for de erhvervsdrivende i De Tolv, som fra 1. marts 31. oktober 1994 i givet fald kunne indføre olivenolie med oprindelse i Tunesien i henhold til den præferenceordning, der var fastsat i den tidligere samarbejdsaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik.

( jf. præmis 50 og 51 samt domskonkl. 5 )