Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - fritagelser i henhold til sjette direktiv - fritagelse for visse tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sådanne aktiviteter - organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje - begreb - fakultativ betingelse om, at de pågældende organer ikke må have til formål systematisk at søge vinding - rækkevidde

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra m), og stk. 2, litra a), første led]

2. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - levering af tjenesteydelser mod vederlag - begreb - adgang til sportsfaciliteter mod betaling af fast årligt kontingent - omfattet

(Rådets direktiv 77/388, art. 2, stk. 1)

Sammendrag

1. Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at der ved afgørelsen af, om et organ »ikke arbejder med gevinst for øje«, skal tages hensyn til samtlige de aktiviteter, som organet udøver, herunder dem, som det udfører til fuldstændiggørelse af tjenesteydelser, som er omhandlet i denne bestemmelse.

Et organ kan antages ikke at arbejde med gevinst for øje, selv om det systematisk tilstræber at skabe overskud, lige så længe som dette overskud ikke fordeles mellem organets medlemmer, men anvendes til udførelse af dets tjenesteydelser. Den første del af den fakultative betingelse, som er indeholdt i direktivets artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), første led, hvori det bestemmes, at de pågældende organer ikke må have til formål systematisk at søge vinding, skal fortolkes på samme måde.

( jf. præmis 21 og 22, 28 og 35 samt domskonkl. 1 og 2 )

2. Artikel 2, stk. 1, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, hvorefter merværdiafgift pålægges levering af tjenesteydelser »mod vederlag«, skal fortolkes således, at de årlige bidrag, som betales af medlemmerne af en sportsforening, kan udgøre modydelsen for tjenesteydelser leveret af denne forening til trods for, at medlemmer, som ikke eller ikke regelmæssigt benytter foreningens faciliteter, ikke desto mindre er forpligtet til at betale årligt bidrag. Der eksisterer således en direkte sammenhæng mellem de bidrag, som medlemmerne betaler til sportsforeningen, og de ydelser, som denne leverer, når disse ydelser består i at stille sportskomplekser såvel som de fordele, der er forbundet hermed, til permanent rådighed for medlemmerne og ikke i lejlighedsvis at levere ydelser på medlemmernes anmodning.

( jf. præmis 40 og 42 samt domskonkl. 3 )