Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tilnærmelse af lovgivningerne - artikel 95 EF - procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser - formål

(Art. 95, stk. 1, 4, 6 og 7, EF)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne - artikel 95 EF - procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser - anvendelse af kontradiktionsprincippet - foreligger ikke

(Art. 95, stk. 4, EF og art. 95, stk. 6, andet og tredje afsnit, EF)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne - artikel 95 EF - procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser - sondring mellem nationale bestemmelser, der var gældende forud for harmoniseringen, og senere indførte bestemmelser - betingelser for anvendelse af artikel 95, stk. 4, EF - den ansøgende medlemsstats forpligtelse til at fremkomme med et nyt videnskabeligt belæg - foreligger ikke - betingelser for anvendelse af artikel 95, stk. 5, EF - den ansøgende medlemsstats forpligtelse til at bevise, at det er nødvendigt at indføre nye nationale bestemmelser på grund af et problem, der er specifikt for denne stat

(Art. 30 EF og art. 95, stk. 4 og 5, EF)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne - artikel 95 EF - procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser - ansøgning om at opretholde tidligere gældende nationale bestemmelser - den ansøgende medlemsstats mulighed for at basere sin ansøgning på en risikovurdering af folkesundheden, der er forskellig fra den vurdering, fællesskabslovgiver lagde til grund - forpligtelse til at sikre et beskyttelsesniveau for folkesundheden, der er højere end den harmoniserende fællesskabsforanstaltning - forpligtelse til at overholde proportionalitetsprincippet

(Art. 95, stk. 4 og 7, EF)

5. Tilnærmelse af lovgivningerne - artikel 95 EF - procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser - ansøgning om at opretholde tidligere gældende nationale bestemmelser - bedømmelse under hensyntagen til de betingelser, der er fastsat i artikel 95, stk. 4 og 6, EF

(Art. 95, stk. 4 og 6, EF)

Sammendrag

1. Selv om det er korrekt, at en beslutning, Kommissionen træffer inden for rammerne af den i artikel 95, stk. 4 og 6, EF omhandlede procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser, der tillader opretholdelse af en national bestemmelse, som fraviger en generel fællesskabsretsakt, indebærer en ændring af anvendelsesområdet for denne retsakt i forhold til alle, kan proceduren, der fører til en sådan beslutning, imidlertid ikke anses for et led i en lovgivningsprocedure, der fører til vedtagelse af en generel retsakt.

Den nævnte godkendelsesprocedure er således forskellig fra proceduren, der fører til vedtagelse af den harmoniseringsforanstaltning, der fraviges. I henhold til artikel 95, stk. 1, EF vedtages den nævnte foranstaltning af Rådet og Parlamentet, der i henhold til den i artikel 251 EF omhandlede fælles beslutningsprocedure træffer afgørelse på forslag fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Derimod indledes godkendelsesproceduren efter ordene i artikel 95, stk. 4, EF, efter at lovgiver har vedtaget harmoniseringsforanstaltningen. Denne procedures formål er at vurdere en medlemsstats særlige krav, idet Kommissionen i henhold til artikel 95, stk. 7, EF er forpligtet til at undersøge, om den skal foreslå fællesskabslovgiver en tilpasning af harmoniseringsforanstaltningen, når den har bekræftet de nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra foranstaltningen.

( jf. præmis 39 og 40 )

2. Kontradiktionsprincippet finder ikke anvendelse på den i artikel 95, stk. 4 og 6, EF fastsatte procedure. Denne procedure indledes på anmodning fra en medlemsstat, der ønsker godkendelse af nationale bestemmelser, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning truffet på fællesskabsplan. Medlemsstaten kan i sin ansøgning, således som det udtrykkeligt fremgår af artikel 95, stk. 4, EF, der forpligter medlemsstaten til at angive grundene til opretholdelsen af de omhandlede nationale bestemmelser, frit udtale sig om den beslutning, som den ansøger om vedtagelse af. Kommissionen skal på sin side være i stand til, inden for den indrømmede frist, at opnå de oplysninger, der viser sig nødvendige, uden at være forpligtet til på ny at høre den ansøgende medlemsstat.

Denne konklusion bekræftes for det første af den bestemmelse, der findes i artikel 95, stk. 6, andet afsnit, EF, ifølge hvilken de nationale undtagelsesbestemmelser betragtes som godkendt, hvis Kommissionen ikke træffer afgørelse inden for en bestemt frist. For det andet bekræftes konklusionen af stk. 6, tredje afsnit, i henhold til hvilken denne frist ikke kan forlænges, hvis der foreligger risiko for menneskers sundhed. Det fremgår heraf, at traktatens ophavsmænd såvel i den ansøgende medlemsstats interesse som i interessen i det indre markeds rette funktion har ønsket, at den i artiklen fastsatte procedure afsluttes hurtigt. Dette formål kan vanskeligt forenes med et krav, der gør det nødvendigt at forlænge udvekslingen af oplysninger og argumenter.

( jf. præmis 48-50 )

3. Artikel 95 EF sondrer mellem, om de bestemmelser, der er givet meddelelse om, er nationale bestemmelser, der var gældende forud for harmoniseringen, eller nationale bestemmelser, som den pågældende medlemsstat ønsker at indføre. I det første tilfælde, der omhandles i artikel 95, stk. 4, EF, var de nationale bestemmelser gældende forud for harmoniseringsforanstaltningen. Fællesskabslovgiver kendte bestemmelserne, men kunne ikke eller ønskede ikke at lade sig inspirere af bestemmelserne i forbindelse med harmoniseringen. Derfor blev det accepteret, at en medlemsstat kan anmode om, at dens egne regler forbliver gældende. Traktaten kræver med henblik herpå, at sådanne foranstaltninger er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30 EF, eller som vedrører beskyttelse af arbejdsmiljøet eller miljøbeskyttelse. Det gælder derimod i det andet tilfælde, der omhandles i artikel 95, stk. 5, EF, at vedtagelsen af en ny national lovgivning i højere grad kan bringe harmoniseringen i fare. Fællesskabsinstitutionerne har pr. definition ikke kunnet tage hensyn til de nationale bestemmelser i forbindelse med udarbejdelsen af harmoniseringsforanstaltningen. I dette tilfælde tages der ikke hensyn til de behov, hvortil der henvises i artikel 30 EF, og kun de grunde, der vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, kan gøres gældende, på betingelse af, at medlemsstaten fremlægger et nyt videnskabeligt belæg, og at det er nødvendigt at indføre nye nationale bestemmelser på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

Det følger heraf, at hverken ordlyden af artikel 95, stk. 4, EF eller denne artikels opbygning i det hele gør det muligt at kræve af den ansøgende medlemsstat, at den beviser, at opretholdelsen af de nationale bestemmelser, den har meddelt Kommissionen, er begrundet i et problem, der er specifikt for denne medlemsstat. Hvis der derimod faktisk findes et specifikt problem i den ansøgende medlemsstat, kan denne omstændighed være særdeles relevant med henblik på at oplyse Kommissionen i relation til dens valg mellem at bekræfte eller forkaste de nationale bestemmelser. Det er et forhold, som Kommissionen i givet fald skal tage hensyn til, når den vedtager sin beslutning.

De samme betragtninger gør sig gældende i relation til kravet om nyt videnskabeligt belæg. Denne betingelse er opstillet i artikel 95, stk. 5, EF for indførelse af nye nationale undtagelsesbestemmelser, men er ikke fastsat i artikel 95, stk. 4, EF for opretholdelsen af tidligere gældende nationale undtagelsesbestemmelser. Den er ikke en del af de betingelser, der er fastsat for opretholdelse af sådanne bestemmelser.

( jf. præmis 57-62 )

4. En medlemsstat kan basere en ansøgning om i henhold til artikel 95, stk. 4, EF at opholde sine tidligere gældende nationale bestemmelser på en risikovurdering af folkesundheden, der er forskellig fra den vurdering, fællesskabslovgiver lagde til grund i forbindelse med vedtagelsen af den harmoniseringsforanstaltning, som disse nationale bestemmelser fraviger. Det påhviler i denne sammenhæng den ansøgende medlemsstat at godtgøre, at de nævnte nationale bestemmelser sikrer et beskyttelsesniveau for folkesundheden, der er højere end den harmoniserende fællesskabsforanstaltning, og at bestemmelserne ikke rækker videre end det, der er nødvendigt for at nå dette mål.

Denne fortolkning af artikel 95, stk. 4, EF bekræftes af samme artikels stk. 7, hvorefter Kommissionen, når en medlemsstat bemyndiges til at opretholde nationale undtagelsesbestemmelser, omgående undersøger, om den skal foreslå en tilpasning af harmoniseringsforanstaltningen. En sådan tilpasning kan således være hensigtsmæssig, når de af Kommissionen godkendte nationale bestemmelser, på grund af en anden vurdering af risikoen for folkesundheden, sikrer et højere beskyttelsesniveau end harmoniseringsforanstaltningen.

( jf. præmis 64 og 65 )

5. En medlemsstats ansøgning i henhold til artikel 95, stk. 4, EF, der sigter mod opretholdelse af nationale bestemmelser, der var gældende forud for en harmoniseringsforanstaltning vedtaget på fællesskabsplan, skal både bedømmes under hensyntagen til de betingelser, der er fastsat i stk. 4 og i samme artikels stk. 6. Såfremt blot én af disse betingelser ikke er opfyldt, skal ansøgningen forkastes, uden at der er grund til at behandle de andre betingelser.

( jf. præmis 118 )