Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

2. Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – omstændigheder, der skal tages i betragtning

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

3. Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – medvirken af flere advokater

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

4. Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – nødvendige udgifter afholdt af parterne – medvirken af flere advokater – kumulation af salærer til solicitors og barristers – lovlig – grænser

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

5. Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – nødvendige udgifter afholdt af parterne – honorar til økonom – tilladt i retstvister, der primært vedrører økonomiske vurderinger

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

6. Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – moms – udelukket for en momspligtig

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

Sammendrag

1. Det følger af artikel 91, litra b), i Rettens procesreglement, at de udgifter, der kan kræves erstattet, er begrænset dels til de udgifter, der er afholdt med henblik på sagens behandling ved Retten, dels til de udgifter, som var nødvendige i denne forbindelse.

I medfør af disse principper kan størrelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet, ikke overstige størrelsen af de nødvendige udgifter, en sagsøger har afholdt med henblik på sagens behandling ved Retten. En sagsøger kan således ikke påberåbe sig indholdet af Rettens dom, Kommissionens eller en national instans’ stillingtagen som følge af dommen, eller mere generelt nødvendigheden af at have en effektiv domstolskontrol, med henblik på at opnå mere, end han har ret til i henhold til procesreglementets artikel 91, litra b).

Desuden er de regler, der finder anvendelse ved fastsættelsen af størrelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet, fastsat i procesreglementet, og kan ikke udledes analogt af den af sagsøgeren påberåbte nationale procesret.

(jf. præmis 13-15)

2. Fællesskabets retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i honorarer til deres egne advokater, hvorimod de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges godtgjort hos den part, som idømmes sagens omkostninger. Når Retten tager stilling til en begæring om fastsættelse af sagsomkostninger, skal den derfor ikke tage hensyn til en national tarif for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom mellem den pågældende part og dennes befuldmægtigede eller advokater.

Retten er, da der ikke findes fællesskabsretlige bestemmelser om fastsættelse af sådanne honorarer, frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter fællesskabsretten og dens sværhedsgrad, såvel som til den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen.

(jf. præmis 17 og 18)

3. Hvad angår den arbejdsbyrde, sagsøgerens rådgivere har båret i forbindelse med en retssag, tilkommer det Retten først og fremmest at tage hensyn til, om det antal timer, der samlet er medgået, kan anses for objektivt nødvendigt af hensyn til sagens behandling ved Retten, uanset hvor mange advokater arbejdet har været delt mellem. I denne forbindelse afhænger Rettens mulighed for at bedømme værdien af det udførte arbejde af, hvor præcise de fremlagte oplysninger er.

(jf. præmis 30)

4. Det påhviler Retten at afgøre, om og i hvilket omfang de salærer, som en part kræver godtgjort, udgør udgifter, der var nødvendige med henblik på sagens behandling for Retten som omhandlet i procesreglementets artikel 91, litra b).

Hvad angår tvister ved Fællesskabets retsinstanser findes der ikke retlige eller deontologiske hindringer for, at en part kan lade sig repræsentere udelukkende af enten en solicitor eller en barrister fra England eller Wales med henblik på såvel den skriftlige procedure som den mundtlige procedure. Heraf følger imidlertid ikke, at salærerne til den ene eller den anden ikke bør anses for at være nødvendige udgifter med henblik på sagens behandling som omhandlet i procesreglementets artikel 91, litra b), når en klient beslutter at lade sig repræsentere af både en solicitor og en barrister.

Med henblik på at foretage en fastsættelse af sagsomkostningerne under disse omstændigheder påhviler det Retten at undersøge, i hvilket omfang de ydelser, der er præsteret af samtlige de pågældende rådgivere, var nødvendige med henblik på retssagens forløb, og at sikre sig, at antagelsen af de to kategorier af rådgivere ikke har medført en unødvendig fordobling af udgifterne. Når sagsøgeren med søgsmålet tilsigter at opnå annullation af en beslutning fra Kommissionen, der er vedtaget ved udgangen af en administrativ procedure, hvorunder selskabet var repræsenteret af det samme hold juridiske rådgivere, består de nødvendige udgifter, der er afholdt for Retten, i det væsentlige af de udgifter, der er forbundet med forberedelsen og udfærdigelsen af processkrifterne og besvarelserne af de af Retten fastsatte foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse, og med deltagelsen i retsmødet. Det følger f.eks. heraf, at når en klient efter råd fra sin solicitor beslutter at anvende en barrister, for at denne kan rådgive ham vedrørende anlæggelsen af et eventuelt annullationssøgsmål, og når denne barrister bemyndiges til at udfærdige processkrifter og repræsentere klienten under den mundtlige forhandling, begrænser de nødvendige udgifter til pågældende solicitor sig til de udgifter, der er forbundet med bemyndigelsen af nævnte barrister, med gennemførelsen af de retsakter, denne har anbefalet, med udfærdigelsen og indgivelsen af processkrifter og med deltagelsen i retsmødet.

(jf. præmis 41-45)

5. Henset til den primært økonomiske karakter af den vurdering, der foretages af Kommissionen i forbindelse med fusionskontrol, kan det undertiden være nødvendigt, at der medvirker økonomiske rådgivere eller eksperter, der er specialister inden for dette område, som supplement til det af de juridiske rådgivere udførte arbejde, og dette medfører således udgifter, som kan kræves erstattet i henhold til artikel 91, litra b), i Rettens procesreglement.

(jf. præmis 55)

6. Når en sagsøger er momspligtig, har han ret til at gennemføre tilbagebetaling hos skattemyndighederne af den moms, der er betalt af de goder og tjenesteydelser, han køber, og momsen udgør ikke en omkostning for sagsøgeren. I dette tilfælde kan sagsøgeren ikke forlange godtgørelse af den moms, der er betalt af de udgifter, der kan kræves erstattet i henhold til artikel 91, litra b), i Rettens procesreglement.

(jf. præmis 79)