Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Annullationssøgsmål - akter, der kan være genstand for søgsmål - retsakter, der fremkalder retsvirkninger - kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statslig foranstaltning, der er under gennemførelse, og hvorunder den foreløbigt betegnes som ny støtte

(Art. 87, stk. 1, EF, art. 88, stk. 1 og 2, EF og art. 230 EF)

2. Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statslig foranstaltning, der er under gennemførelse - sag anlagt af en regional myndighed, der har truffet den pågældende foranstaltning - formaliteten

(Art. 88, stk. 2, EF og art. 230, stk. 4, EF)

3. Statsstøtte - kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statslig foranstaltning - domstolskontrol - grænser

(Art. 88, stk. 2, EF)

4. Statsstøtte - begreb - skatteforanstaltninger truffet af regionale eller lokale organer - uden videre begrundet i arten eller indretningen af skatteordningen - ikke tilfældet

(Art. 87, stk. 1, EF)

5. Statsstøtte - kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statslig foranstaltning - selektiv foranstaltning, der klart tilgodeser virksomheder, der deltager i samhandelen mellem medlemsstaterne - intet åbenbart urigtigt skøn

(Art. 88, stk. 2, EF)

6. Statsstøtte - kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statslig foranstaltning - Kommissionens vurderinger foreløbige - virkninger

(Art. 88, stk. 2, EF)

7. Statsstøtte - eksisterende og nye støtteordninger - fastlæggelse af karakteren af en støtte - Kommissionens tidligere praksis - irrelevant

(Art. 87 EF og 88 EF)

8. Statsstøtte - kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statslig foranstaltning, der foreløbigt betegnes som ny støtte - begrundelsespligt - rækkevidde

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6)

Sammendrag

1. En beslutning fra Kommissionen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den mener, at der er tale om ny støtte, med hensyn til en foranstaltning, der er under gennemførelse, og som ifølge den pågældende medlemsstat ikke er omfattet af artikel 87, stk. 1, EF, udgør en anfægtelig retsakt i henhold til artikel 230 EF, idet den nødvendigvis vil ændre retsvirkningerne af den pågældende foranstaltning og retsstillingen for de virksomheder, der modtager støtten.

Den alvorlige tvivl om lovligheden af den foranstaltning, der undersøges, og som afføder en sådan beslutning, bør føre medlemsstaten til at indstille anvendelsen og kan tillige påberåbes ved en national domstol og føre til, at såvel støttemodtageren som hans økonomiske samarbejdspartnere lægger til grund, at den opnåede fordel ikke er endelig.

( jf. præmis 33, 34 og 36 )

2. Et statsligt organ i medlemsstaten kan anlægge sag med påstand om annullation af en kommissionsbeslutning, hvorved Kommissionen på grundlag af sine beføjelser på området for statsstøtte træffer beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til skatteforanstaltninger, som organet har udstedt og anvendt under udøvelsen af sine egne beføjelser.

( jf. præmis 37 )

3. Under en sag anlagt til prøvelse af en beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en foranstaltning, der er under gennemførelse, og hvorunder sagsøgerne bestrider Kommissionens vurdering med hensyn til betegnelsen af foranstaltningen som statsstøtte, er Fællesskabets retsinstansers prøvelse begrænset til en vurdering af, om Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, når den ikke mener at kunne overvinde alle vanskelighederne ved bedømmelsen af dette punkt under den første undersøgelse af den pågældende foranstaltning.

( jf. præmis 45 )

4. Endvidere kan den omstændighed, at de statslige organer i medlemsstaten i medfør af nationale bestemmelser er tillagt kompetence til at træffe skatteforanstaltninger, ikke godtgøre, at enhver skattefordel, som disse myndigheder indrømmer, kan begrundes i arten eller indretningen af skatteordningen. Foranstaltninger, der træffes af organer i medlemsstaterne (decentrale, føderale, regionale eller andre), er, uanset deres retlige status eller betegnelse, ligesom foranstaltninger, der træffes af en forbunds- eller central myndighed, omfattet af anvendelsesområdet for artikel 87, stk. 1, EF, såfremt betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse er opfyldt.

( jf. præmis 62 )

5. Kommissionen anlægger ikke et åbenbart urigtigt skøn, når den ved udøvelsen af de beføjelser, den har på området for statsstøtte, efter en første undersøgelse finder, at der er grundlag for at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til skatteforanstaltninger, der begrænser indrømmelsen af en nedsættelse af selskabsbeskatningsgrundlaget til nyoprettede virksomheder, som i øvrigt opfylder forskellige særlige betingelser, og som forbedrer den konkurrencemæssige stilling for de virksomheder, der modtager den pågældende skattefordel, hvoriblandt der normalt findes virksomheder, der deltager i samhandelen mellem medlemsstaterne, og som kan påvirke mulighederne for, at virksomheder i andre medlemsstater, der konkurrerer med modtagerne af den omhandlede skattefordel, kan eksportere deres produkter til det nationale marked.

( jf. præmis 68 og 70 )

6. Kommissionen kan ikke foreholdes at have tilsidesat artikel 88, stk. 2, EF ved, at den i en beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til nationale foranstaltninger i forhold til de fællesskabsretlige bestemmelser om statsstøtte ikke har tilkendegivet tvivl med hensyn til at betegne den pågældende foranstaltning som statsstøtte. En sådan beslutning indeholder blot en foreløbig vurdering med hensyn til såvel betegnelsen af den pågældende foranstaltning som med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet, og Kommissionen er kun forpligtet til at udtrykke tvivl med hensyn til, om den pågældende foranstaltning er forenelig med fællesmarkedet.

( jf. præmis 74-77 )

7. Da eksisterende støtte, i overensstemmelse med artikel 1, litra b), nr. v), i forordning nr. 659/1999 om statsstøtteprocedurerne, er støtte, som anses for at være en eksisterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale om støtte, da den blev indført, men at den blev en støtte på grund af udviklingen på fællesmarkedet, uden at medlemsstaten havde foretaget nogen ændringer, kan en eventuel ændring af Kommissionens beslutningspraksis, f.eks. med hensyn til kriterierne for selektivitet, ikke påberåbes til støtte for at anfægte, at en statslig foranstaltning har karakter af ny støtte, hvis ændringen ikke er en følge af udviklingen på fællesmarkedet.

En statsstøttes karakter af eksisterende eller ny støtte afhænger ikke af Kommissionens subjektive bedømmelse og skal fastlægges uafhængigt af enhver tidligere administrativ praksis.

( jf. præmis 82 og 84 )

8. Når Kommissionen beslutter at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en national foranstaltning, kan beslutningen herom i overensstemmelse med artikel 6 i forordning nr. 659/1999 om statsstøtteprocedurerne begrænses til blot at gengive de relevante faktiske og retlige momenter, at indeholde en »foreløbig vurdering« med hensyn til støttekarakteren af den påtænkte foranstaltning og til at anføre, om der er tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. Ifølge den nævnte artikel 6 skal beslutningen om at indlede proceduren give de berørte parter adgang til effektivt at deltage i den formelle undersøgelsesprocedure, hvorunder de har mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. I dette øjemed er det tilstrækkeligt, at de berørte parter er bekendt med det ræsonnement, der har ført Kommissionen til foreløbigt at lægge til grund, at den pågældende foranstaltning kunne udgøre en ny støtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

( jf. præmis 99 og 100 )