This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61999CJ0217
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Frie varebevægelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - forpligtelse til på etiketterne på levnedsmidler, der indeholder næringsstoffer, at angive et registreringsnummer - ulovligt - begrundelse - beskyttelse af den offentlige sundhed - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 30 ff. (efter ændring nu art. 28 EF ff.))
$$En medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF) ff., såfremt den i en retsforskrift vedrørende markedsføring af næringsstoffer og fødevarer, der er tilsat næringsstoffer, har fastsat en forpligtelse til på etiketterne på levnedsmidler, der indeholder næringsstoffer, at angive registreringsnummeret ved den nationale fødevareinspektion.
En sådan forpligtelse kan nemlig opstille hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet, da den kan tvinge importøren til at tilpasse sine produkters præsentation afhængigt af, hvor produkterne bringes i omsætning, og dermed til at bære yderligere udgifter til emballering og etikettering. Selv om registreringsnummeret giver forbrugerne sikkerhed for, at der er blevet indgivet dokumenter til de kompetente myndigheder, gør en sådan information det ikke muligt for dem at beslutte, hvorvidt de bør indtage dette produkt eller ej, og i bekræftende fald i hvilken mængde. Registreringsnummeret er således ikke tilstrækkelig brugbart til, at angivelsen heraf fuldt ud kan begrundes i hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed. Desuden er denne foranstaltning ikke nødvendig til beskyttelse af den offentlige sundhed, da etiketten angiver andre oplysninger, der udgør lige så nyttige oplysninger med dette formål for øje.
( jf. præmis 17, 26, 29 og 30 samt domskonkl. )