Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Appel — anbringender — fejlagtig bedømmelse af faktiske omstændigheder — formalitetsmangel — afvisning — (Art. 32d, stk. 1, KS; EKSF-statutten for Domstolen, art. 51)

2. Retspleje — bevisoptagelse — begæring om fremlæggelse af et dokument — Rettens skøn — [Rettens procesreglement, art. 49 og art. 65, litra b)]

3. Appel — Domstolens kompetence — bevisoptagelse — ikke omfattet — (EKSF-statutten for Domstolen, art. 54, stk. 1)

4. EKSF — karteller — konkurrencebegrænsning — konkurrencebegrænsende formål — konstatering heraf tilstrækkelig — (EKSF-traktaten, art. 65, stk. 1)

5. EKSF — karteller — bøder — størrelse — beregningsmetode — fastsættelse i ecu for alle virksomhederne, der har deltaget i overtrædelsen, på grundlag af omsætningen, udtrykt i ecu, i det sidste hele år i overtrædelsesperioden — lovligt — (EKSF-traktaten, art. 65, stk. 5)

Sammendrag

1. Det fremgår af artikel 32d, stk. 1, KS, og artikel 51 i EKSF-statutten for Domstolen, at appel er begrænset til retsspørgsmål. Retten er derfor enekompetent til at fastlægge og vurdere de relevante faktiske omstændigheder såvel som til at vurdere beviserne, med det forbehold, at disse omstændigheder og beviser ikke er forkert gengivet.

(jf. præmis 25)

2. Det påhviler Fællesskabets retsinstanser at tage stilling til, om fremlæggelse af et dokument er nødvendig under hensyn til sagens faktiske omstændigheder. For så vidt angår Retten fremgår det af bestemmelserne i procesreglementets artikel 49 og artikel 65, litra b), at anmodning om fremlæggelse af dokumenter er en af de foranstaltninger til bevisoptagelse, Retten kan træffe bestemmelse om når som helst under sagens behandling, hvis den anser dem for nødvendige for at bringe sandheden for dagen.

(jf. præmis 28 og 29)

3. En begæring fra en part om, at Domstolen selv træffer bestemmelse om bevisoptagelse, såsom fremlæggelse af dokumenter, ligger uden for rammerne af en appelsag, hvis formål er at kontrollere lovligheden af en afgørelse truffet af Retten, og som er begrænset til retsspørgsmål.

For det første ville en bevisoptagelse nødvendigvis foranledige Domstolen til at udtale sig om spørgsmål af faktisk karakter.

For det andet vedrører appellen kun den appellerede dom, og det er alene i det tilfælde, hvor denne måtte blive ophævet, at Domstolen i henhold til artikel 54, stk. 1, i EKSF-statutten for Domstolen ville kunne afgøre sagen selv.

(jf. præmis 30-32)

4. Idet EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, forbyder aftaler, som har til formål at hindre, begrænse eller fordreje den normale konkurrence, indeholder den nævnte bestemmelse følgelig et forbud mod en aftale, som har til formål at begrænse konkurrencen, men hvis konkurrencebegrænsende virkninger ikke er blevet påvist, og Kommissionen er følgelig ikke forpligtet til at bevise, at der foreligger en skadelig virkning for konkurrencen, for at en overtrædelse af den nævnte bestemmelse kan fastlås.

(jf. præmis 59 og 60)

5. Når Kommissionen pålægger flere virksomheder bøder for overtrædelser af konkurrencereglerne i henhold til EKSF-traktaten, er det relevant at tage hensyn til den omsætning, som hver af virksomhederne har opnået i referenceåret, dvs. det sidste hele år i den fastslåede overtrædelsesperiode, med henblik på at vurdere grovheden af den overtrædelse, som den enkelte virksomhed har begået. For det første må man nemlig ved bedømmelsen af en virksomheds størrelse og økonomiske styrke på gerningstidspunktet nødvendigvis henholde sig til omsætningen på dette tidspunkt og ikke til omsætningen på det tidspunkt, da den beslutning, hvorved bøden blev pålagt, blev vedtaget. For det andet giver anvendelsen af et fælles referenceår for alle de virksomheder, der har deltaget i den samme overtrædelse, den enkelte virksomhed sikkerhed for at blive behandlet på samme måde som de andre, idet sanktionerne fastsættes ensartet og uden at tage hensyn til ydre og usikre faktorer, der kunne have påvirket omsætningen mellem det sidste år for overtrædelsen og tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen, hvorved bøderne blev pålagt. Den omstændighed, at referenceåret indgår i den periode, hvor overtrædelserne fandt sted, gør det i øvrigt muligt at bedømme omfanget af den begåede overtrædelse under hensyn til de reelle økonomiske forhold, således som de forelå i løbet af denne periode.

6. Vedrørende selve bøden gør den omstændighed, at bødebeløbet blev fastsat i ecu på grundlag af omsætningen i referenceåret efter vekselkursen på daværende tidspunkt, det for det første muligt at undgå en fejlagtig vurdering af den relative størrelse af de virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, hvilket man ville risikere ved at tage hensyn til ydre og usikre faktorer såsom de nationale valutaers udvikling i den efterfølgende periode. For det andet er anvendelsen af en fælles valuta, såsom ecu, ved fastsættelsen af de bøder, der pålægges virksomheder, der har deltaget i den samme overtrædelse, ikke forbudt efter EKSF-traktatens artikel 65, stk. 5, men er tværtimod berettiget for at opnå, at virksomhederne straffes ligeligt.

Endelig er valutaudsving en risikofaktor, der både kan give fordele og ulemper, og som virksomhederne sædvanligvis bliver udsat for i forbindelse med deres handelsaktiviteter, og hvis eksistens som sådan ikke kan medføre, at en bøde, der lovligt er fastsat ud fra overtrædelsens grovhed og omsætningen i det sidste år i overtrædelsesperioden, bliver uforholdsmæssig.

(jf. præmis 101-106)