Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri udveksling af tjenesteydelser - tjenesteydelser - begreb - lægelig ydelse leveret i en medlemsstat og betalt af patienten - omfattet - ansøgning om godtgørelse fra sygeforsikringen i en anden medlemsstat, der i det væsentlige foreskriver en ordning med naturalydelser - uden relevans

(EF-traktaten, art. 60 (nu art. 50 EF))

2. Fri udveksling af tjenesteydelser - tjenesteydelser - begreb - lægelig behandling på et hospital finansieret direkte af sygekasserne på grundlag af overenskomster og forudfastsatte satser - omfattet

(EF-traktaten, art. 60 (nu art. 50 EF))

3. Fri udveksling af tjenesteydelser - begrænsninger - national lovgivning om godtgørelse af udgifter til lægebehandling afholdt i en anden medlemsstat - hospitalsbehandling - krav om forudgående tilladelse fra statens sygekasse, som den forsikrede er tilsluttet - meddelelse af tilladelse undergivet betingelser vedrørende behandlingens sædvanlige og nødvendige karakter - lovlig - betingelser

(EF-traktaten, art. 59 (efter ændring nu art. 49 EF) og art. 60 (nu art. 50 EF))

Sammendrag

1. En lægelig ydelse, som leveres i en medlemsstat og betales af patienten, kan ikke ophøre med at henhøre under anvendelsesområdet for den frie udveksling af tjenesteydelser, der er garanteret ved traktaten, alene på grund af den omstændighed, at der ansøges om godtgørelse af de pågældende plejeudgifter i henhold til en anden medlemsstats lovgivning om sygeforsikring, der i det væsentlige foreskriver en ordning med naturalydelser.

( jf. præmis 55 )

2. Den omstændighed, at lægelig behandling på et hospital finansieres direkte af sygekasserne på grundlag af overenskomster og forudfastsatte satser, kan ikke unddrage en sådan behandling fra området for tjenesteydelser i henhold til traktatens artikel 60 (nu artikel 50 EF).

For det første kræver nævnte bestemmelse ikke, at tjenesteydelsen betales af den, der modtager ydelsen, og for det andet udgør de betalinger, der foretages af sygekasserne inden for rammerne af en ordning med indgåelse af overenskomster mellem disse og yderne af plejeydelser, også selv om de udgør faste beløb, det økonomiske modstykke til hospitalsydelser og har utvivlsomt karakter af betaling for det hospital, der har fordel heraf, og som udøver en økonomisk aktivitet.

( jf. præmis 56, 57 og 58 )

3. Traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF) og traktatens artikel 60 (nu artikel 50 EF) er ikke til hinder for en medlemsstats lovgivning, der betinger godtgørelse af udgifter til behandling ydet af et hospital beliggende i en anden medlemsstat af, at der indhentes en forhåndstilladelse fra den sygekasse, som den forsikrede er tilsluttet, og som for meddelelse af en sådan tilladelse fastsætter den dobbelte betingelse, dels at behandlingen kan anses for »sædvanlig i lægekredse«, hvilket kriterium også anvendes, når det drejer sig om at fastslå, om den hospitalsbehandling, der gives på det nationale område, er dækket, dels at den lægelige behandling af den forsikrede kræver det. Det forholder sig dog kun således, for så vidt som

- kravet om behandlingens »sædvanlige« karakter fortolkes således, at tilladelsen ikke kan afslås, når det fremgår, at den pågældende behandling er tilstrækkelig efterprøvet og godkendt af den internationale lægevidenskab, og

- tilladelsen kun kan afslås på grund af et manglende lægeligt behov, når en tilsvarende behandling eller en behandling, som frembyder samme grad af virkning for patienten, kan ydes rettidigt af en institution, der har indgået en overenskomst med den sygekasse, som den forsikrede er medlem af.

Under disse omstændigheder kan sådanne betingelser begrundes under hensyn til nødvendigheden af, at der på det nationale område opretholdes et tilstrækkeligt, afbalanceret og vedvarende udbud af hospitalsydelser, og nødvendigheden af at sikre den økonomiske stabilitet i sygeforsikringsordningen.

( jf. præmis 97, 105 og 108 samt domskonkl. )