Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Landbrug - fælles landbrugspolitik - den agromonetære ordning for euroen - overgangsforanstaltninger for euroens indførelse i forbindelse med den fælles landbrugspolitik - vurdering af en kompliceret økonomisk situation - Rådets frie skøn - lovlighed - prøvelsesret - grænser

(Rådets forordning nr. 2800/98, art. 2)

2. Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - rækkevidde

(EF-traktaten, art. 190 (nu art. 253 EF))

Sammendrag

1. Ved vurderingen af en kompliceret økonomisk situation, f.eks. inden for rammerne af den agromonetære ordning for euroen, har fællesskabslovgiver i vidt omfang et frit skøn. Fællesskabets retsinstanser må ved kontrollen med, om denne beføjelse udøves retmæssigt, ikke erstatte den kompetente myndigheds skøn med deres eget, men skal begrænse sig til at undersøge, om den kompetente myndigheds afgørelse er behæftet med en åbenlys vildfarelse eller magtfordrejning, eller om myndigheden klart har overskredet grænserne for sit frie skøn.

( jf. præmis 36 )

2. Selv om det af den begrundelse, der kræves i henhold til traktatens artikel 190 (nu artikel 253 EF), klart og utvetydigt skal fremgå, hvilke betragtninger den fællesskabsmyndighed, som har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte kan gøre sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udøve sin kontrol, kræves det ikke, at en retsakts begrundelse angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter. Det kan navnlig ikke kræves, at begrundelsen specificerer de forskellige, undertiden meget talrige og sammensatte omstændigheder, under hensyn til hvilke forordningen er vedtaget, og derfor ej heller, at den indeholder en mere eller mindre fuldstændig vurdering heraf.

Spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsespligten er overholdt, skal desuden ikke blot vurderes i forhold til den anfægtede retsakts ordlyd, men ligeledes i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, samt alle de retsregler, som gælder på det pågældende område. Heraf følger, at hvis det mål, der forfølges af institutionen, i det væsentlige fremgår af den anfægtede retsakt, vil det være overflødigt at kræve en særlig begrundelse for de enkelte afgørelser af teknisk art, som institutionen har truffet.

( jf. præmis 63 og 64 )