Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998TJ0051

    Sammendrag af dom

    RETTENS DOM (Femte Afdeling)

    26. oktober 1999

    Sag T-51/98

    Ann Ruth Burrill og Alberto Noriega Guerra

    mod

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    »Tjenestemænd — arbejdsvilkår — barselsorlov — deling mellem begge forældre«

    Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1059

    Angående:

    Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 24. februar 1998 om at afslå sagsøgernes ansøgning om, at en del af den barselsorlov, som er fastsat i artikel 58 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, deles mellem begge forældre, således at hver af dem i den tilsvarende periode kan arbejde på halvtid.

    Udfald:

    Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

    Sammendrag

    1. Tjenestemænd – barselsorlov – betingelse – deling mellem begge forældre – ikke mulig – tilsidesættelse af princippet om ligebehandling mellem mænd og kvinder – foreligger ikke

      (Tjenestemandsvedtægten, art. 58)

    2. Tjenestemænd – barselsorlov – varighed – ikke obligatorisk – betingelser – fremlæggelse af lægeerklæring

      (Tjenestemandsvedtægten, art. 58)

    1.  Vedtægtens artikel 58 forbeholder udtrykkeligt kvinderne retten til barselsorlov og tillader dermed ikke, at forældrene deler orloven mellem sig. En sådan fortolkning af bestemmelsen er ikke i strid med princippet om ligebehandling mellem mænd og kvinder. Barselsorloven opfylder de særlige behov, som kvinden har i to henseender, nemlig for det første at beskytte kvindens fysiske tilstand under graviditeten og som følge af denne, indtil hendes fysiologiske og psykiske tilstand er blevet normal efter fødslen, og for det andet det særlige forhold mellem moderen og barnet i perioden efter graviditeten og fødslen, idet det herved undgås, at dette forhold ikke besværliggøres af de ekstra byrder, som en samtidig erhvervsaktivitet ville medføre. Derfor er det formål, vedtægtens artikel 58 forfølger, ligebehandling mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere.

      (jf- præmis 48, 49 og 50)

      Henvisning til: Domstolen, 12. juli 1984, sag 184/83, Hofmann, Smi. s. 3047; Domstolen, 5. maj 1994, sag C-421/92, Habermann-Beltermann, Sml. I, s. 1657, præmis 21; Domstolen, 14. juli 1994, sag C-32/93, Webb, Sml. I, s. 3567, præmis 20; Domstolen, 30. april 1998, sag C-136/95, Thibault, Sml. I, s. 2011, præmis 25; Domstolen, 30. juni 1998, sag C-394/96, Brown, Sml. I, s. 4185, præmis 17; Domstolen, 27. oktober 1998, sag C-411/96, Boyle m.fl., Sml. I, s. 6401, præmis 41.

    2.  Vedtægtens artikel 58 skal fortolkes således, at den skal sikre gravide kvinder den fastsatte ret til orlov, uden at retten herved er en forpligtelse for dem, og dermed pålægges moderen ikke en periode på 16 uger uden erhvervsaktivitet, da hun kan genoptage sit arbejde inden udløbet heraf, hvilket dog forudsætter, at der under hensyn til de formål, bestemmelsen forfølger, fremlægges en lægeerklæring om, at hun atter er rask.

      (jf præmis 59)

    Top