Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998CJ0450

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    1 Konkurrence - administrativ procedure - undersøgelse af klager - begrundelse for beslutninger om henlæggelse - forpligtelse - rækkevidde

    (Rådets forordning nr. 17, art. 3)

    2 Konkurrence - administrativ procedure - undersøgelse af klager - hensyn til Fællesskabets interesse i undersøgelsen af en sag - vurderingskriterier

    (Rådets forordning nr. 17, art. 3)

    Sammendrag

    1 Kommissionen er ved afvisningen af en klage indgivet i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 forpligtet til at forklare grundene til sin afvisning og navnlig til at begrunde vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte undersøgelsen af klagen, og denne begrundelse skal være tilstrækkelig præcis og detaljeret til, at Fællesskabets retsinstanser kan foretage en effektiv prøvelse af Kommissionens udøvelse af sin skønsbeføjelse til at opstille prioriteter. Derimod er Kommissionen ikke forpligtet til at foretage en udtrykkelig henvisning i sin beslutning til betingelsen om Fællesskabets interesse.

    (jf. præmis 54)

    2 Ganske vist er Kommissionen ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse forpligtet til at tage hensyn til alle relevante retlige og faktiske omstændigheder med henblik på at afgøre, hvilken stilling der bør tages til en klage vedrørende tilsidesættelse af konkurrencereglerne, og den er navnlig forpligtet til omhyggeligt at undersøge samtlige faktiske og retlige omstændigheder, som klageren bringer til dens kundskab, men da vurderingen af en klages interesse for Fællesskabet afhænger af omstændighederne i hvert enkelt konkret tilfælde, bør antallet af kriterier, som Kommissionen kan lægge vægt på, ikke begrænses, og det bør modsat heller ikke pålægges Kommissionen udelukkende at anvende bestemte kriterier.

    (jf. præmis 57 og 58)

    Top