Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998CJ0339

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Fælles toldtarif - toldpositioner - netværkskort, som skal installeres i automatiske databehandlingsmaskiner - netværkskort, som ikke udfører en selvstændig arbejdsfunktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur - tarifering i perioden 1990-1995 i pos. 8471 i den kombinerede nomenklatur

    Sammendrag

    $$Bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den fælles toldtarifs kombinerede nomenklatur, der er gengivet i bilag I til forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved bilagene til forordning nr. 2886/89, nr. 2472/90, nr. 2587/91, nr. 2505/92, nr. 2551/93 og nr. 3115/94, og som bl.a. fastsætter, at pos. 8471 (Automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil) ikke omfatter maskiner, der er sammenbygget eller forbundet med en automatisk databehandlingsmaskine, men som udfører deres egen selvstændige arbejdsfunktion, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke udelukker, at netværkskort, som skal installeres i automatiske databehandlingsmaskiner, skal tariferes i denne position. Netværkskortene kan nemlig sammenlignes med alle andre midler, som anvendes af en automatisk databehandlingsmaskine for at modtage eller levere data i den forstand, at de ikke udfører en arbejdsfunktion, som de kunne udføre uden brug af en sådan maskine. Under disse betingelser kan netværkskortene under alle omstændigheder ikke betragtes som maskiner, der udfører en »egen selvstændig arbejdsfunktion«.

    I perioden juli 1990 til maj 1995 skulle de omhandlede netværkskort tariferes i pos. 8471 som enheder til sådanne maskiner, idet netværkskortene opfylder betingelserne for »enheder« i ovennævnte bestemmelse, da de kan tilsluttes centralenheden og er specielt konstrueret som dele til et automatisk databehandlingsanlæg.

    ( jf. præmis 16, 17, 20 og 24 samt domskonkl. )

    Top