Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Internationale aftaler - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - social sikring af vandrende arbejdstagere - alderspension - fastlæggelse af vedkommendes fødselsdato - nationale retsforskrifter, hvorefter ændringer efter vedkommendes angivelse over for en social sikringsinstitution kun kan foretages ved fremlæggelse af et dokument, som er udstedt forud for denne angivelse - forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - foreligger ikke

(Afgørelse nr. 3/80 fra Associeringsrådet EØF-Tyrkiet, art. 3, stk. 1)

Sammendrag

$$Artikel 3, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80 fra Associeringsrådet EØF-Tyrkiet om anvendelsen af medlemsstaternes sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer, hvorefter tyrkiske statsborgere, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af denne afgørelse, har ret til i bopælsmedlemsstaten at oppebære sociale sikringsydelser, der tildeles i henhold til medlemsstatens lovgivning, på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat over for tyrkiske arbejdstagere anvender retsforskrifter, som for så vidt angår tildeling af alderspension og oprettelse af det socialsikringsnummer, der tildeles i dette øjemed, lægger den fødselsdato, som fremgår af vedkommendes første angivelse over for en social sikringsinstitution i denne stat, til grund og gør hensyntagen til en anden fødselsdato betinget af, at der fremlægges et dokument, hvis original er udstedt forud for datoen for denne angivelse.

Nationale retsforskrifter, som finder anvendelse uden hensyn til de pågældende arbejdstageres nationalitet, og som tillægger de dokumenter, der skal fremlægges med henblik på at tilsidesætte den fødselsdato, der blev angivet ved den første angivelse over for en social sikringsinstitution, den samme bevisværdi, uanset deres herkomst eller oprindelse, giver ikke de tyrkiske statsborgere en anden retsstilling end bopælsmedlemsstatens egne statsborgere. De indebærer heller ikke en forskellig behandling, der kan udgøre en indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, idet det ikke i henhold til princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som fastsat i afgørelsens artikel 3, stk. 1, kan kræves, at en medlemsstat, der fastsætter bestemmelser om fastlæggelse af fødselsdatoer med henblik på oprettelsen af et socialsikringsnummer og tildeling af alderspension, skal tage hensyn til den særlige situation, der følger af indholdet af den tyrkiske folkeregisterlovgivning og dennes faktiske anvendelse.

(jf. præmis 36, 40, 41, 44, 51, 52, 55 og domskl.)