EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998CJ0101

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Landbrug - fælles markedsordning - mælk og mejeriprodukter - beskyttelse af benævnelser - anvendelse af benævnelsen »ost« som betegnelse for et diætetisk produkt, hvori en naturlig bestanddel er erstattet med plantefedt - tilføjelse af varedeklarationer - uden betydning

(Rådets forordning nr. 1898/87, art. 3, stk. 1; Rådets direktiv 89/398, art. 3, stk. 2)

Sammendrag

$$Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning, sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, skal fortolkes således, at et mejeriprodukt, hvori der af diætetiske grunde anvendes plante- i stedet for mælkefedt, ikke kan betegnes som en »ost«.

Det er ikke lovligt for produkter, der er afledt af mælk, og hvori en naturlig bestanddel er erstattet med et fremmed stof, at benytte en benævnelse såsom »diætost (hhv. blød diætost) med planteolie til en fedtreduceret ernæring«, selv om denne angivelse suppleres med en række varedeklarationer på emballagen såsom »denne diætost er rig på forskellige slags umættede fedtsyrer« eller »denne diætost er ideel til en kolesterolbevidst ernæring«. Ikke blot angiver disse varedeklarationer nemlig ikke klart, at mælkefedtet er blevet helt og holdent erstattet af plantefedt, men deklarationerne øger endog risikoen for, at forbrugeren forveksler produkterne, da de på grund af den ulovlige anvendelse af udtrykket »ost«, i strid med forordningens artikel 3, stk. 2, giver indtryk af, at der er tale om mejeriprodukter.

Top